Højsæson for dyrepåkørsler: Hundefører rykker ud til 120 påkørsler om året

Oktober og november er de måneder, hvor allerflest dyr må lade livet i trafikken, og torsdagens morgentrafik levede op til statistikken.

Peter Sunesen ramte nemlig et rådyr ved Søndermølle på sin tur fra hjemmet i Viborg til jobbet i Randers.

- Jeg når overhovedet ikke at bremse. Jeg ser hjorten i et sekund, og så kan jeg ikke gøre noget, fortæller han til TV MIDTVEST.

Viborgenseren kørte ind til siden og fik adrenalinen, der pumpede rundt i kroppen, under kontrol. Kort efter tændte han lyset på sin telefon og sammen med en anden billist, der også holdt ind til siden, ledte de efter det påkørte dyr. 

Men at gå i mørket i vejkanten er ikke det mest trygge, så Peter Sunesen satte sig ind i sin bil og kørte til værkstedet. Den umiddelbare skade lød på 35.000-40.000 kroner. En stor mundfuld, som forsikringen dog kan gabe over. Derfor faldt tankerne hurtigt på det påkørte dyr igen.

- Er der ikke noget med de her schweizerhunde, man skal have fat i? Så da jeg kom på arbejde ringede jeg 1812 (Dyrenes Beskyttelses vagtcentral, red.) og fortalte, hvor det skete og så videre. Så blev jeg ringet op ti minutter senere af en schweizerhundefører, som spurgte præcis, hvor det skete.

Rådyret fundet på en time

Personen i den andet ende var jæger og schweizerhundefører Henriette Vincents fra Bjerringbro.

- Føreren af bilen har som regel nogle vigtige detaljer, jeg kan bruge, som de ikke lige fik fortalt til vagtcentralen, fortæller hun.

TV MIDTVEST mødte jægeren ved Søndermølle, hvor hun var ved at klæde sin hund Dalton på med GPS, sele og snor. Selv var hun også trukket i uniformen med neon-gul vest og jagtgeværet på ryggen i tilfælde af, at det påkørte dyr lå og led.

Makkerparret har prøvet det masser af gange før. De to rykker frivilligt ud til påkørsler mellem 100 og 120 gange om året, og rutinen er på plads.

- Dalton snuser efter færden af skadet vildt. Han er trænet til at finde og opspore skadet vildt. Råvildt afsender en færd, når de er stressede eller skadet, siger Henriette Vincents.

Men det påkørte dyr havde ikke udsendt meget færd, og det var der en ganske god grund til, da Dalton efter godt en times søgen fandt dyret.

Den lå nemlig tæt på vejen gemt i noget buskads. Dermed havde rådyret ikke nået at gå langt og sprede sin lugt.

- Den har helt sikkert fået et slag i hovedet. Det kan også passe med, at bilen er skadet, da det kan være geviret, der har ramt bilen. Den er død hurtigt efter. Den kan man konkludere, da den lå lige i vejsiden, fortæller jægeren.

Dermed var dagens arbejdsopgave næsten overstået for schweizerhundeføreren, der fik selskab med personen, der ejer den jord, hvor rådyret blev fundet.

- Jeg kan ringe til Falck, jeg kan lade den ligge, eller jeg kan også høre, om lodsejeren her er interesseret i at få den, siger Henriette Vincents.

- Det er han, siger lodsejeren, som tilføjer.

- Det er den anden buk på 14 dage, der er kørt ned her.

Det vigtigste er, at dyrene ikke lider

Det understreger, at de mørke tider er højsæson for påkørsler af dyr. Derfor råder Dyrenes Beskyttelse til, at bilister sætter farten ned - især når det er mørkt, og man kører i skovområder.

Men rådyr kender ikke trafikken, og Henriette Vincents er nok ikke rykket ud til sin sidste påkørsel.

Den én time-lange søgning hører til blandt de længere arbejdsdage. Men så længe dyret bliver fundet, så er jægeren glad.

- Det er så dejligt, for så ved jeg, at den ikke lider ude i naturen, siger Henriette Vincents.

Peter Sunesen er også glad for, at schweizerhundeføreren kom han til undsætning.

- Det er betryggende. Jeg kan godt lide dyr, og man ønsker ikke at slå dem ihjel, hvad jeg desværre gjorde i dag.