Nanna er træt af børnesnak: - Jeg har brug for et frirum

Når Nanna Wadum er sammen med veninderne falder snakken ofte på børn. Når Nanna Wadum går i bogklub på biblioteket, og bogen er læst, handler snakken igen om skole, Aula eller de andre boginteresseredes børnebørn.

- Når mennesker ikke ved, hvad de skal tale om, så er det "nemt" at tale om børn, konstaterer hun. 

Det er en del af menneskelivet, som mange har til fælles. 

Men ikke Nanna Wadum. 

- Jeg har altid troet, at jeg skulle være mor. Jeg har det med at gøre familielivet til det, som man bør stræbe efter – til ideallivet. Så da min sygdom kom ind fra højre og gjorde den drøm umulig, så gav det mig en stor sorg, som jeg stadig er ved at processere, forklarer Nanna Wadum. 

Som treårig fik hun konstateret kræft, og som 18-årig begyndte behandlingen at give blodpropper og gå ud over Nanna Wadums hjerte. Det hjerte kan ikke holde til en graviditet - og derfor måtte lægerne for ti år siden knuse Nanna Wadums største drøm. 

I dag er hun fyldt 40, og rigtig mange af hendes jævnaldrene er i fuld gang med familieliv, madpakker, institutionssnak og børn. 

- Børn fylder meget. Og de skal fylde! Selvfølgelig skal de det, understreger Nanna Wadum. 

Men når børnesnakken går i gang, gør sorgen det samme i hende. 

- Jeg bliver ramt af smerte over, at det ikke er mig selv. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så bliver jeg misundelig på dem. Hvorfor er det ikke mig, der skal kigge efter mine børn, der løber rundt, tænker jeg så. Jeg kan ikke tale med om institutionsordninger eller hvor stor "junior" nu er blevet - for jeg har ingen "junior" at tale om, forklarer Nanna Wadum. 

- Det værste er, at det ikke er et valg, jeg selv har truffet. Det er ikke mit valg, at jeg ikke har et barn. Det er det, der gør allermest ondt. 

Ensom, trods gode veninder

Denne sommer har givet hende endnu en grund til at søge efter venner, som ikke har børn. 

- Jeg er blevet single i juli, og jeg er en af de uheldige, som ikke har et arbejde. Så min situation lige nu er meget, meget ensom. Den følelse af ensomhed sidder jeg også med, selvom jeg er sammen med mine veninder, som har børn, fordi det ofte kan være svært at få tid til en dyb venindesnak. Jeg forstår godt, hvorfor det er sådan, men det betyder også, at jeg mangler de dybe snakke i mit liv, forklarer hun. 

De seneste år er hun gledet fra flere af sine veninder, som er "forsvundet ind i moderskabet". 

Så da ensomheden denne sommer var på sit højeste, skrev Nanna Wadum en invitation til alle i Viborg. 

Til et fælleskab - uden børnesnak.

- Jeg har brug for et helle, et frirum, hvor vi ikke snakker om børn, men om alt andet i livet. Et spontant fælleskab i hverdagen, hvor vi kan tage på café, læse en bog eller i biografen sammen, siger Nanna Wadum. 

Et par stykker har allerede meldt sig hos hende. De søger noget af det samme. 

Inden længe skal gruppen mødes på en café i Viborg. 

- Så er det bare at finde ud af, om vi har kemi. Jeg er spændt - og lidt nervøs, fortæller Nanna Wadum, men håbet er stort. 

- Jeg håber, jeg kan finde nogen at nyde livet med, opleve med - og en rigtig god snak, om os og alt det, som livet også byder os, som ikke har børn.