Regler om persondata: Spænder ben for nyheder i lokalsamfund
Kirkeblade og ugeaviser bliver ofte brugt til at se, hvem der er blevet født, gift eller afgået ved døden. Opmærksomheden på EU's persondataforordning har nu gjort det sværere.
Det er her mange følger med i, hvad der rører sig lokalt.
Men nu er nogle kirkeblade og ugeaviser ikke længere fyldt med navne på folk, der er blevet døbt, viet eller begravet.
Årsagen er EU's persondataforordning, som kræver samtykke til at bringe navnene. Og ifølge både præster og borgere gør det det sværere at følge med i, hvad der sker i lokalsamfundene.
Bjarne og Anni Jensen plejer at følge livets gang i Frederiks i den lokale ugeavis. Men nu kan de ikke længere læse, hvem der er blevet døbt, gift eller begravet i sognet.
- Jamen det er da træls. Det er da bundirriterende, siger Bjarne Jensen.
Kirken skal nu indhente skriftligt samtykke til at bringe navne, og det har fået blandt andre Frederiks Kirke til helt at droppe listerne med navne fra kirkelige begivenheder.
- Det er jo selvfølgelig sørgeligt og også lidt småkedeligt, at vi ikke kan fortælle folk om, hvad der foregår her i sognet. Godt nok er det et lille sogn, men der er også nogle folk, der synes, at det er rart at kunne følge med i og blive mindet om, hov, der er jo nogle, der er blevet gift eller begravet, og hvornår nu det var, siger Bjarne Jensen.
Det er også noget, der vækker ærgrelse i bispegården i Viborg.
- Det er jo netop det, der er styrken ved vores lokalsamfund, at vi kender lidt til hinanden. Vi følger hinandens hverdag. Vi tager del i hinandens fester, sorger og glæder, og der har kirkebladet jo været en vigtig formidler, mener Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift.
Men i Løvel kommer et nygift pars navne stadig til at stå i kirkebladet, for ifølge sognepræsten her er det ret simpelt at fortsætte, som han altid har gjort.
- Indtil jeg fandt ud af, hvad det egentlig handlede om, så tænkte jeg, at det blev kompliceret. Bare vi har en underskrift, så er det i orden.
- Jeg har lavet en lille seddel, som jeg tager med, og så skriver de under der, og så er det helt uden problemer, fortæller Niels-Peter Lund Jacobsen, sognepræst i Løvel Kirke.
En ide som han allerede har givet videre til sine kollegaer, og som flere måske kan bruge.
- Vi skal have præstestævne om ganske kort tid, hvor vi samler alle præsterne i stiftet. Der kunne vi jo passende måske lige pege på det eksempel. Hvordan er det, vi kan håndtere det her?, siger Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift.
Ideen fra Løvel har dog et lille men.
- Det kunne vi godt gøre. Det er jo lidt administrativt bøvl. Der også det i det, at man kan trække den tilladelse tilbage, vurderer Carl-Gustav Christensen, sognepræst i Frederiks Kirke.
Ægteparret, Bjarne og Anni Jensen, der har boet i Frederiks siden 1970, håber, at de snart igen kan læse personnavne på kirkesiden.
- Det kan jo blive sådan, at de skal komme og sige: Jamen, nu er altså farbror Ejner, nu er han død.
- Før kunne vi så sige, vi vidste det. Nu er vi uvidende, siger Bjarne Jensen.
EU's persondataforordning trådte i kraft den 25. maj i år.