Rohde: Politikere skal ikke leve af frygt
Jens Rohde langer nu ud efter den danske udlændinge politik.
Dansk udlændingepolitik er kommet helt ud af proportioner.
Sådan lyder det fra folketingskandidaten Jens Rohde (R), der ønsker et bredt politisk forlig på området.
- Det vil være bedst for alle, at vi får udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygt, siger han.
I en længere portrætartikel i lørdagen udgave af Information står der, at Jens Rohde har en drøm om at give alle, der lige nu er i Danmark som asylansøgere, statsborgerskab.
Jens Rohde understreger, at det på ingen måde er en drøm, han har tænkt sig at gøre til et forslag i Folketinget.