Tegner uperfekte kroppe: - Det er fedt, ikke altid at se på hourglass-kvinder og sixpack-mænd
Gymnasieeleverne skal i et nyt projekt tegne kroppe, som ikke er "perfekte".
Uden en trævl på kroppen stiller 30-årige Frederik Walter Olsen sig frem på scenen.
Mere end 200 gymnasieelever sidder stille foran ham. Klar med papir og blyant og opmærksomme blikke.
Frederik Walter Olsen er Croquis-model, og til tonerne af musik svinger unge fra Viborg Gymnasium i dag pennen og former kroppens sving og buer ned på papir.
Men Frederik Walter Olsens former er ikke som alle andres.
En anderledes model
Frederik Walter Olsen har cerebral parese. Som barn og teenager var det svært at se anderledes ud, fortæller han.
- Der var jo den her perfekthedskultur dengang, hvor man skulle have store biceps, og du skulle have sixpack, og du skulle have det ene og det andet, siger Frederik Walter Olsen.
- Og der var det svært for mig ligesom at have nogen at spejle sig i, fordi jeg var den eneste i min omgangskreds, eller som jeg kendte, som så ud ligesom jeg gjorde, fortæller han.
Men da han blev 17 år, skete der noget. Han tog et valg, stillede sig frem i lyset og blev Croquis-model.
- Jeg kan ikke lave om på, hvordan jeg ser ud, så jeg kan vælge enten at sætte mig hen i et hjørne og græde, eller jeg kan vælge at få det bedste ud af det. Og der har jeg så valgt den approach.
Pærfekt Croquis var helt perfekt
Nu er han model for Muskelsvindfonden og kampagnen ‘Pærfekt Croquis’, som skal sætte fokus på nutidens perfekthedskultur på danske ungdomsuddannelse.
Første stop er Viborg Gymnasium.
Her sad Ellen Gade fra 3. K. med blandt de tegnende elever, og hun var begejstret for oplevelsen.
- Altså både det der med at være i et rum fuld af mennesker, der måske ikke har prøvet croquis før var fedt, men også at tegne kroppe, som man ikke er vant til at tegne var megafedt, siger hun.
Hun går på Visuel HF på Viborg Gymnasium og er ikke nybegynder udi Croquis-tegning. Men der er noget særligt over at tegne kroppe, som ikke er som de fleste, mener hun.
- Selvfølgelig får jeg en meget bredere kunststil ved at tegne kroppe, som ikke måske ligner så meget min egen, siger hun.
- Selvfølgelig kan man se på dem, at de bare ikke hører ind under de idealer, der er for menneskekroppen i dag. Derfor er det bare så friskende at lære at tegne noget andet, end de der hourglass-kvinder og six-pack-mænd, som man måske er mere vant til at se i medierne, forklarer hun.
