Viborg FF forlænger med cheftræner: Kom med Jacob Friis til jobsamtale

TV MIDTVEST var med til flere jobsamtaler mellem Viborg FF og Jacob Friis, da han sidste år blev ansat.

35:49
Der skulle handles hurtigt, da Jacob Friis blev ansat som cheftræner, for Viborg FF havde ikke råd til en dårlig start på forårssæsonen.

Jacob Friis forlænger sin kontakt med superliga-klubben Viborg FF med tre år.

Det skriver Viborg FF på sin hjemmeside.

Dermed udløber cheftrænerens kontrakt først i sommeren 2026, og det er der stor tilfredshed med klubben, der endte på en fjerdeplads i den netop afsluttede sæson i superligaen.

-Der er ingen tvivl om, at vi er meget glade for Jacob både som cheftræner og som menneske, og det har været en klar prioritet for os at forlænge med ham. Det har været imponerende, hvordan han er kommet ind i noget, der fungerede godt, og bare gjort det endnu bedre. Resultaterne taler for sig selv, og mindst ligeså vigtigt, søger han konstant forbedringer og udvikling i præstationerne på holdet og hos den enkelte spiller, og vi mener, at Friis og VFF er et perfekt match. Vi er meget glade for, at han også ser sin fremtid her i Viborg, siger sportschef Mads Agesen til klubbens hjemmeside.

Jacob Friis blev ansat i Viborg i februar 2022. Forud for ansættelse gik flere jobsamtaler, hvor TV MIDTVEST kom helt tæt på i flere af disse i serien "For enhver f*cking pris"

Her blev der plads til både grin og alvor.

Der blev blandt andet grinet af, at Claus A. Christensen, bestyrelsesmedlem i Viborg FF, sagde, at man i klubben plejer at sige, at jobbet som cheftræner er vigtigere end borgmesterens.

Parterne kom også forbi mere alvorlige emner som det faktum, at Jacob Friis i slutningen af 2020 stoppede som cheftræner i AaB, efter hans datter fik leukæmi.

Du kan se hele afsnittet om ansættelsesprocessen af Jacob Friis øverst i artiklen.

Vil du se resten af serien "For enhver f*cking pris", kan du finde den herunder.