Regeringen piller ved de helt store tandhjul

SVM-Regeringen piller med de reformer, den har fremlagt i dag ved de helt store tandhjul i den motor, som udgør uddannelsessystemet i Danmark.

Dens ambition er at lave historisk meget om.

Uddannelser skal nedlægges. HF og 10. klasse smides i skraldespanden. Karakterkrav til STX og HHX skal hæves. Det skal blive vanskeligere for unge at komme ind på de to ungdomsuddannelser, som ender med en rød eller en blå studenterhue.

”De fleste kommer til at hade mig, for der bliver virkelig rusket rundt i strukturerne." 

Sådan sagde undervisningsminister Matias Tesfaye (S) allerede i foråret.

Formentlig får ministeren ikke helt ret. Men et stykke henad vejen gør han.

Folkeskolelærere og gymnasierektorer har allerede på forkant af dagens udspil givet udtryk for deres vrede. 

De kritiserer, at 10. klasse forsvinder – at elever, som ikke er klar til efter 9. klasse at stemple ind på en ungdomsuddannelse, bliver tabt på gulvet. 

At adgangskravet til STX og HHX bliver hævet, bliver der også skældt ud over – det almene gymnasium og handelsgymnasiet bliver for de dygtige elever – dem, hvis forældre er akademikere – de taler om et A- og et B-hold.

Undervisningsministerens svar er, at kritikken ikke holder.

Regeringens egen udlægning er, at den har lyttet til de unge – unge, der over en bred kam ønsker at gå på en gymnasial uddannelse.

Derfor er det planen at etablere en ny tredje gymnasieuddannelse, EPX. Uddannelsen rettes mod erhvervs- og professionsuddannelser. Den har lavere adgangskrav og skal være stedet at gå hen for de unge, der på den lange bane kan se sig selv blive for eksempel pædagog, elektriker eller murer.

Det er det sidste, som er det afgørende nye.

Det er EPX, som regeringen sætter sin lid til vil få flere unge til at vælge en uddannelsesvej i retning af de erhverv, hvor der er massiv brug for arbejdskraft.

Det er det, det hele handler om.

Det store spørgsmål er, hvordan de unge tager imod forandringerne? Køber de regeringens planer? Er de parate til i højre grad ikke at blive akademikere og ændre på tyngden og balancen i de uddannelsesvalg, som i dag bliver truffet?