Psykolog giver råd om børns bekymringer: - Bekymringer skal deles

Hvad bekymrer børn sig om i 2019? Det spørgsmål har vi undersøgt sammen med de andre TV 2-regioner. 

I en rundspørge foretaget blandt 200 6. klasses elever fylder spørgsmålet om klimaet meget. Faktisk er klimaets ve og vel noget af det, som fylder allermest. Og det billede kan psykolog og leder af Center for Dynamisk Psykologi i Skive Jørgen Rønsholdt nikke genkendende til.

- Det er bestemt et stort tema. På den helt store klinge går bekymringerne på, om vi kan overleve – om verden kan overleve. Om vi på en eller anden måde kan ødelægge verden så meget, at vi ødelægger os selv og hinanden, siger Jørgen Rønsholdt. 

Ifølge Jørgen Rønsholdt findes der forskellige grader af bekymringen for klimaet. Nogle mere alvorlige end andre.

- Men jeg tror, at rigtig mange børn i det mere almindelige – mere generelt, har ægte uro og nervøsitet ved klimaet.

Gode råd til forældre med bekymrede børn

Jørgen Rønsholdt har i sit virke som psykolog arbejdet med både børn og unges bekymringer. Han mener, at der er flere måder, hvor forældrene kan være med til at mindske bekymringerne hos børnene.

- Det er vigtigt, at man får delt sin bekymring og tanker med andre. Børn skal mødes med andre perspektiver fra forældrene. Man kan nemlig ikke altid stole på sin bekymring.

På Funder-Kragelund Skole i Silkeborg er klimaudfordringerne på dagsordenen. Både blandt eleverne i 5. klasse, men også på skoleskemaet. 

- Vi prøver at forstå klimaet med noget forskelligt faktuelt viden. Vi ser nærmere på, hvad er det ? Og hvad kan man gøre selv? Jeg tror, at kombinationen af at forstå nogle ting selv og få nogle redskaber til at kunne gøre noget, gør, at man ikke bliver angst omkring det, siger Gorm Olesen, der er klasselærer i 5. klasse. 

Og ifølge Jørgen Rønsholdt er det helt afgørende, at børnene får faktuel viden omkring det, de bekymrer sig om.

- Det er vigtigt, at man søger noget information. Altså finder ud af gyldigheden i det, man tænker – og så snakker om det, siger Jørgen Rønsholdt.

- Så er det vigtigt at italesætte, at der også er rigtig mange mennesker, som passer på den. Der bliver eksempelvis lavet nye skove og vandforskning. De perspektiver kan også være med til at mindske bekymringen.  

Psykologen peger også på et princip, som praktiseres flere steder i verden og som også vinder indtog herhjemme. Princippet er forholdsvis simpelt. Det handler om, at man kun skal bekymre sig mellem et kvarter og en halv time i løbet af dagen.

- I det kvarter skal man skelne mellem, hvad man kan gøre noget ved, og hvad man ikke kan gøre noget ved. Så kan man handle på det, man kan gøre noget ved, og så må man lære at leve med, at der er nogle ting, man ikke kan gøre noget ved.