Nu kan du købe krudt: Men kender du de nye regler?

Politiet minder om en vigtig huskeregel - og om nye regler i år.

Fra 15. december er det igen muligt at erhverve sig det festlige nytårskrudt. 

Til nogles store glæde - og andres store frygt. 

Men selvom du snart kan eje og opbevare fyrværkeriet, så er det ikke ensbetydende med, at du frit kan fyre det af. 

Det minder Midt- og Vestjylland Politi om i et facebookopslag.

Fra i år må du nemlig først affyre fra 31. december til og med den 1. januar.

Efter 31. december er det heller ikke længere lovligt at købe fyrværkeri. 

Udover de nye regler minder politiet også om en anden rigtig god huskeregel: Det er strafbart at affyre fyrværkeri mod andre. 

- Gør man det, risikerer man bøde eller fængsel efter straffelovens §252 – evt. §119. Besiddelse af ulovligt fyrværkeri, der ikke er CE-godkendt, straffes med bøde, skriver politiet på Facebook.