To fluer med ét smæk: Her laver de god mad og bliver integreret på samme tid

I et boligkvarter i Holstebro ligger en cateringvirksomhed, som har til formål at få kvinder i Trekantområdet i Holstebro integreret.

- Ideen var, og er, at få kvinder med anden etnisk baggrund ud af hjemmene og ud på arbejdsmarkedet, så de kan lære at tale dansk og blive en del af vores samfund. De skal finde ud af, at det faktisk er dejligt at komme på arbejde hver dag, fortæller Helle Wiwi Dam, der er underviser og koordinator på Kamoon.

Projektet har eksisteret i fire år, og i dag producerer Kamoon mere end 100 kuverter til frokost, som skal bringes ud til byens virksomheder. Samtidig har stedet også en café, der skal åbnes, hvor der er tre arabiske retter på menukortet hver tirsdag og torsdag.

I dag er der 10 personer i køkkenet. Godt halvdelen er unge mennesker fra Produktionsskolen Nordvestjylland, resten er kvinder med anden etnisk baggrund.
I køkkenet bliver der lavet både dansk og arabisk mad. De arabiske retter kan man ikke få andre steder i byen, og de er blevet særdeles populære - både i caféen og som takeaway. 

En af dem, der har været med fra start, er Bassima El Khatib, der blandt andet er kendt for sin falafel. Hun startede i praktik, men i dag er hun en af Kamoons tre fastansatte i køkkenet.

- Jeg arbejder 5 dage om ugen, 5 timer om dagen og jeg er så glad for det, fortæller Bassima El Khatib, der nu har ansvar for al arabisk mad i køkkenet.

Kamoon startede som et projekt med midler fra det tidligere Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter, men da pengene slap op, blev Kamoon lagt ind under Produktionsskolen Nordvestjylland. Det betyder, at her nu også er en masse unge, der får mulighed for at prøve at arbejde i et køkken.

- Jeg har haft en lidt hektisk skolegang. Det har været svært for mig at finde ud af, hvad jeg skulle, men nu tror jeg nok, det bliver kok. Jeg er rigtig glad for at være her, siger Teis Sørensen.

Kamoon har gode resultater. Flere af de arabiske kvinder, der har været i praktik, har fået arbejde andre steder. 70 procent af produktionsskole-eleverne kommer videre med enten job eller uddannelse.

- Det er jo fantastisk at se når det lykkes for dem og de finder ud af, hvad de gerne vil. Jeg ved egentlig ikke rigtig, hvad det er, vi gør, men jeg tror, det handler meget om anerkendelse, og så giver det mening at lave mad, som kunderne bliver glade for hver dag, siger Helle Wiwi Dam.