- Lad være med gratis arbejde

Fagforening advarer mod det gratis arbejde kan skade de studerende selv

ungarbejde_gratis.jpg

Nyheden om, at studerende tager ubetalt arbejde i jagten på et job efter studierne falder ikke i god jord hos fagforeningerne.

- Går man ud og tager noget arbejde på en virksomhed, skal man selvfølgelig også have løn for det, siger Henning Vestbjerg Pedersen, der er Formand for 3F i Midtjylland.

Han vil gerne have, de studerende tænker på, om de reelt skader dem selv. De kan nemlig tage arbejde fra en ledig eller en nyuddannet. En position de selv kan stå i kort tid efter.

- Specielt i den tid her, hvor vi har brug for at få alle de folk, der går på offentlig forsørgelse ud i arbejde, siger han.

Der findes ingen præcise opgørelser for, hvor mange studerende, der arbejder gratis. Men en rundspørge fra fagforeningen DJØF viser, at 13 procent af deres unge medlemmer arbejdede gratis i 2013.