Efterlysning: Politiet frygter for forsvunet mand – ikke set siden onsdag eftermiddag

En 64-årig mand forlod onsdag det bosted, han bor på i Salten syd for Silkeborg. Politiet er bekymret for, om han kan klare sig selv.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST
Opdatering

OPDATERET DEN 2. MAJ 2019 KLOKKEN 11.30

Den 64-årige mand er blevet fundet død i en skov en kilometer fra institutionen Pilebakken i Salten syd for Silkeborg. Det var organisationen Missing People, som fandt ham. Familien er underrettet.

    Midt- og Vestjyllands Politi har valgt offentligt at efterlyse den 64-årige mand, som til dagligt bor på et bosted i den lille by Salten nær Them syd for Silkeborg.

    Bostedet forlod han onsdag eftermiddag omkring kl. 16.30, hvor han gav udtryk for, at han ville mod Aarhus.

    - Men det tror vi ikke, at han er i stand til, for han kan ikke klare sig selv. Vi er efterhånden løbet tør for muligheder, hvor vi kan lede efter ham, så vi har brug for hjælp, siger vagtchef hos Midt og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, til TV2 ØSTJYLLAND.

    Det var i området syd for Silkeborg, manden forsvandt fra. 
    Det var i området syd for Silkeborg, manden forsvandt fra. 
    Foto: Google Maps

    Politiet har fået flere henvendelser fra borgere, siden man gik ud med efterlysningen på blandt andet Twitter. Men ingen tip har ført til den 64-årige mand.

    - Folk i Them og omegn må meget gerne tjekke have, skure og lignende, for Gert er formentlig kun iført en T-shirt, så han kan have søgt læ, fordi det er koldt, siger Ole Vagnhøj.

    Har du oplysninger i sagen, hører Midt- og Vestjyllands Politi gerne fra dig på tlf. 114.