Voldsom ulykke: To lastbiler i sammenstød
En person dræbt i ulykke, hvor to lastbiler er kørt sammen på hovedvejen ved Aulum.
En lastbilchauffør er dræbt i en voldsom lastbilulykke nord for Sinding. Politiet arbejder på fortsat på at rydde efter ulykken på hovedvejen ved Aulum nord for Sinding.
- Vi er på stedet derude og er ved at få overblikket over situationen. Det er ret voldsomt, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Den anden lastbilchauffør slap i følge politiet uskadt fra ulykken, som politiet formoder skete i forbindelse med en overhaling. Som følge af ulykken opstod der kraftig brand i den ene lastbils brændstoftank.
Politiet fortæller, at oprydningen efter ulykken vil tage mange timer endnu og formentlig også påvirke myldretrafikken i eftermiddag.
Bilister opfordres til at benytte omkørsel over Vildbjerg via Trehøjevej nord for Tjørring og Videbækvej i rundkørslen ved Aulum.