Blodtappersagen: Ventetiden i Retslægerådet er dybt kritisabel

Retslægerådet kritiseres, efter det er kommet frem, at moren i blodtappersagen har siddet varetægtsfængslet i halvanden måned, før sagen kom for retten.

2:39
Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

- Det er et stort problem, for det er belastende at være i varetægt.

Sådan lyder kritikken fra René Knudsen, der er forsvarsadvokat for moren i blodtappersagen.

- I det her tilfælde har den sigtede tre mindreårige børn, som skal vente 15-16 måneder på, hvad der skal ske med deres mor. Det synes jeg, de fleste kan sætte sig ind i, det problem.

Han kritiserer Retslægerådet for at have en alt for lang ventetid.

Da retssagen mod moren fra blodtappersagen i Skjern begyndte i sidste uge, var det nemlg kulminationen på en lang ventetid i arresten i Nykøbing.

Her har moren siddet varetægtsfængslet siden september 2017.

Og at sagen er kommet til at strække sig ind i februar 2019, skyldes blandt andet, at Retslægerådet har været et halvt år om at forholde sig til de seks spørgsmål, der var til sagen.

- Det er jo en enorm psykisk belastning. Når man så regner med, at sagen er nok slut til sommer, og så viste det sig, man skulle forbi et årsskifte. Det er meget, meget vanskeligt at forholde sig til set i relation til, at min klient jo ikke er dømt for noget, siger forsvarsadvokat René Knudsen

Vil drøfte det med ministeren

Preben Bang Henriksen, der er retsordfører i Venstre, er blevet præsenteret for ventetiden i blodtappersagen. Og han synes også, at ventetiden er for lang.

Det virker i hvert fald helt forkert på mig. Retslægerådet har jo netop til formål at skulle afgive udtalelser eksempelvis til brug for retssager, og det er jo ikke meningen, at dommere og retten og ikke mindst de implicerede i sagen skal vente så lang tid, siger han, og fortsætter.

Jeg vil gerne undersøge, om det her er en enlig svale, eller om det er et permanent problem. Hvis det er det sidste, så skal vi ha' talt med justitsministeren om det.

Retslægerådet er ikke vendt tilbage på TV MIDTVEST's forespørgsel om et tv-interview. Men de skriver følgende i en mail:

"Retslægerådet benytter en lang række sagkyndige, som varetager opgaven ved siden af deres hovedbeskæftigelse, og når der kræves særlig sagkundskab, er der grundet Danmarks størrelse, ofte kun ganske få personer, som vil kunne løfte opgaven.”

Retssagen fortsætter i den her uge. Og der falder dom på torsdag.

Herunder kan du se et længere program om blodtappersagen:

10:42
En mor fra Skjern er anklaget for at tappe sit eget barn for blod gennem adskillige år. På grund af drengens lave blodprocent troede lægerne, at han var alvorligt syg,