Faren døde smittet med coronavirus: Johns familie blev ramt af det værste mareridt

John Jensen, hans mor, to søskende og en svoger står samlet om sengen på Regionshospitalet i Herning.

I sengen ligger Johns 76-årige far - dødeligt syg af corona. 

Den 19. marts tabte Johns far - Kaj Jensen - som en af de første danskere kampen til corona.

- Vi havde kontakt til min far, fem minutter før han døde. Han var udmærket klar over, hvad der skete. Han var meget, meget bange, fortæller John Jensen.

John Jensen fra Sønder Felding og hans familie er nogle af dem, der har haft coronavirussen helt tæt inde på livet. 

Faren Kaj Jensen var nemlig ikke den eneste i familien, der måtte tage kampen op mod den dødelige virus. 

I starten var det en joke

Inden corona fik fat i Danmark, var John Jensen en af dem, der der ikke tog truslen fra covid-19 alvorligt.

- Jeg gjorde grin med det. Jeg kørte jo som vognmand, og når man hostede lidt, gjorde vi grin med, at man havde corona, og at det bare skulle kurreres med seks corona-øl, fortæller John Jensen.

- Corona det var noget, der var ovre i Wuhan ovre i Kina. Det ville da ikke ramme Danmark, fortsætter han. 

John Jensen er selvstændig vognmand, og i takt med at virussen gjorde sit indtog i Europa, begyndte også han at tage sine forholdsregler.

- Vi fik sprit i lastbilerne. Og chaufførerne fik at vide, at det der med at låne andres kuglepenne til at signere med, det var slut, fortæller han.

- At vi så pludselig skulle blive rigtig, rigtig ramt, det er så noget helt andet, siger John Jensen. 

Forældrenes forløb

For ramt - det blev både John Jensen og flere af hans nærmeste familiemedlemmer.

- Det hele startede med, at min far, som var meget svag, fik konstateret lungebetændelse, fortæller John Jensen.

Det skete onsdag den 11. marts.

- Min far kommer i behandling for lungebetændelse, og hen over weekenden bliver vi kontaktet af hjemmeplejen. Min mor er begyndt at besvime, fortsætter han. 

Det førte til, at John og hans kone rykkede ind hos forældrene over weekenden, så de kunne hjælpe. 

Om mandagen gik den dog ikke længere. Begge Johns forældre blev indlagt i Herning, med hvad der senere skulle vise sig at være coronavirus. 

Herefter gik det hurtigt. Allerede kort tid efter indlæggelsen blev John og hans søskende kaldt ind på hospitalet. 

- Vi får at vide, at vi godt må komme ind, fordi det her kan få en ende med min far, fortæller John. 

Og under et døgn efter at den nærmeste familie blev kaldt ind på hospitalet for at sige farvel, trak Kaj Jensen vejret for sidste gang. 

- Klokken lidt i otte har vi kontakt med han for sidste gang. Og klokken fem minutter over otte udånder han for sidste gang. Og der står vi – min mor, mine to søskende, min svoger og jeg selv – rundt om ham, fortæller John.

- Nogen holder ham i hånden, og andre står og aer ham, fortsætter han. 

I mellemtiden blev Johns 76-årige mor, Ida Jensen, udskrevet fra hospitalet. Det varede dog ikke ved.

- Om fredagen efter min fars død bliver min mor indlagt igen. Og nu er hun virkelig hårdt ramt. Det ender med, at hun kommer i respirator, hvor vi ikke ved, om det går frem eller tilbage. Det kunne lige så godt tage hende også, fortæller John.

- Efter tre døgn kommer hun heldigvis ud af respiratoren igen med en positiv ændring. Det var for at aflaste hendes krop, at hun blev lagt i respirator, fortsætter han.

Efterfølgende er Johns mor, Ida, blevet udskrevet igen. 

John bliver indlagt

Efter at have fulgt hvad coronavirussen gør på nært hold, blev det John Jensens egen tur til at være ramt af sygdommen.

Præcis en uge efter at forældrene blev indlagt, måtte John Jensens kone gribe telefonen og kontakte lægen.

- Jeg vågner mandag morgen, og jeg har det rigtig skidt. Jeg ringer til min læge, der ordinerer noget stærkere medicin til min lungebetændelse, fortæller John, der allerede inden forløbet med coronavirussen er i behandling for lungebetændelse.

Herefter faldt John i søvn. Fordi han ikke havde kræfter til andet, fortæller han.

- Jeg vågner ved middagstid, og jeg har ingen kontrol over mine ben eller arme, siger John.

Han sammenligner følelsen i kroppen med, at man svinger sine arme hurtigt rundt, til det begynder at stikke.

- Det gjorde sindssygt ondt, og jeg blev meget nervøs. Jeg får taget min temperatur, og den siger 40,6 i feber, fortæller han.

- Jeg får mig stavret ud til min kone Birgit, og jeg er ved at falde flere gange – kollapse simpelthen – og siger til hende: Ved du hvad, jeg er fandme bange. Det her er ikke normalt, fortsætter han.

Herefter kontaktede Birgit lægen igen, som med det samme får en ambulance sendt afsted.

John blev hentet af falck-reddere, der var fuldt udstyret med masker og dragter, der skal beskytte dem mod at blive smittet med covid-19.

- Da jeg kommer ind på hospitalet og får tildelt en stue, får jeg faktisk lige præcis den seng, hvor min far han var død, fortæller John. 

- Og så sagde falck-redderen, der var med derinde, at der skulle jeg bare overhovedet ikke ligge. Og jeg svarede, at det ville jeg egentlig også være lidt træt af, fortsætter John.

På hospitalet fik John foretaget en lang række tests, der viste, at også han nu var smittet med virussen.

- Sygdommen leger med dig

John Jensen har før været alvorligt syg. Han har nemlig tidligere været igennem et kræftforløb. 

- Det var ingenting i forhold til det her. Det sygdomsforløb jeg var igennem med kræft, det tåler ingen sammenligning overhovedet. Corona er ti gange værre. Jeg ønsker det ikke for min værste fjende, fortæller John Jensen.

John havde kræft i tyktarmen, og han slap fra sygdommen ved gennem en operation. Han fik dengang hverken stråler eller kemo.

- Vi lavede grin med coronasygdommen til at starte med. Det gør vi så absolut ikke længere. Det er en rigtig, rigtig modbydelig sygdom, når den først kommer ind i familien, fortæller John om coronavirussen.

Han fortæller, at det især er hårdt, at man kan være rask smittebærer, og på den måde smitte andre uden at vide det.

- Det er ligesom, hvis man er den der mus, der er blevet fanget af katten, så står katten bare og leger med dig. Og katten er coronaen. Den leger simpelthen med dig, fortæller John.

- Bedst som du tror, at nu har du det godt, så får du et anfald igen, og du er helt nede i kulkælderen, fortsætter han. 

Hjemme men stadig syg

Efter at have været indlagt i nogle døgn, var John Jensen frisk nok til at blive sendt hjem igen. 

Det var dog ikke den helt samme hverdag, John kom hjem til.

- De første fire dage efter jeg kom hjem, gik jeg rundt med maske på. Vi spiste ikke på samme tidspunkt og vi gjorde ikke noget som helst sammen, fortæller han.

John fortæller, at de delte huset ind i zoner, så John havde et soveværelse og et badeværelse for sig selv. Der var nemlig stadig en risiko for, at han kunne smitte resten af sin familie med den dødelige virus. 

Men selvom John nu var udskrevet fra hospitalet, var familiens historie med corona endnu ikke slut. 

I mandags blev Johns lillebror nemlig indlagt med meget høj feber. Også han havde fået corona.

- Vi er meget bekymrede. Men det gode er, at han cykler en del. Og han løber at par gange om ugen. Så derfor håber vi på, at han er stærk nok, fortæller John.

Efterfølgende er broderens tilstand forværret, og i går, onsdag, blev også han lagt i respirator.

Familien fortæller, at han er i kritisk tilstand.

- Men vi ved, at han er i gode hænder inde på Herning Sygehus. De gør alt, hvad de kan, siger John.

Et farvel i farens ånd

På grund af den store omgang sygdom, som John og hans familie kæmper sig igennem, har det ikke været muligt at begrave faren, Kaj Jensen, der mistede livet til corona for mere end to uger siden.

Derfor er faren blevet lagt på frys på Regionshospitalet i Herning.

- Når vi alle sammen er ovenpå igen – forhåbentlig i næste uge, så tager vi ind og laver en jordpåkastelse og får sendt ham godt afsted, fortæller John Jensen.

Derudover vil familien også afholde en mindehøjtidlighed, når hele coronakrisen er raset af.

- Min far har altid sagt, at den dag han ikke var her mere, skulle der være kaffe og lagkage nede på den lokale restaurant. Derfor laver vi en mindegudstjeneste i forbindelse med urnenedsættelsen, fortæller John, tydeligt påvirket af situationen. 

På den måde vil alle, der har lyst til at sige et sidste farvel til Kaj Jensen, kunne tage deres afsked.

Splittet men sammen

Selvom John og hans familie stadig er meget mærket af coronaens indtog i deres liv, begynder John langsomt at se fremad.

- Nu er jeg så småt begyndt at tage telefonen igen og begyndt at tale med kunder. Og jeg håber på, at jeg snart kan være klar til at køre lastbil igen. Ikke fuldtids, for det kan jeg simpelthen ikke holde til, fortæller John.

- Jeg er stadig utroligt træt. I hele kroppen, fortsætter han.

Han fortæller, at hans familie har været en stor støtte gennem den svære proces.

- Det her kan splitte familier fuldstændig ad. Men i det lange løb binder det familier sammen. Vores familie er blevet rigtig tæt. Det er et bånd, der er blevet meget stærkere, siger han.

Derudover har han også en bøn til omverdenen.

- Pas på hinanden og hold afstand. Man skal tænke sig om, når man går ned og handler. Det er så lidt, der skal til, før det her rammer en hel familie, siger John.

Han fortæller også, at han håber, at folk for alvor indser, at corona ikke er en lungebetændelse, halsbetændelse eller influenza.

- Det er meget, meget værre, siger han.