Mandagens overblik over corona-situationen i Midt- og Vestjylland

Følg mandagens udvikling af situationen omkring coronavirusset i Midt- og Vestjylland her dagen igennem.

cdc_handouteparitzau_scanpix.jpg
Foto: CDC Handout / EPA / Ritzau Scanpix

Det er mandag. Første dag med officielt lukkede skoler og daginstitutioner. Coronavirusset sætter spor over alt i landet.

Følg i denne liveblog med i, hvordan coronavirus påvirker Midt- og Vestjylland.

23. sep kl. 15:45

Få gårsdagens overblik

Det er mandag, og dermed den første af 14 dage, hvor store dele af landet skal være lukket ned. 

I weekenden lukkede regeringen de danske grænser, og der var fokus på at hjælpe erhvervslivet i den svære økonomiske situation, de står i.

Få hele overblikket over søndagens udvikling i forbindelse med coronavirus - set med midt- og vestjyske øjne - her.

23. sep kl. 15:45

Nyeste Corona-tal fra Danmark

De nyeste tal over udviklingen i spredning af Corona herhjemme er fortsat fra fredag den 13. marts. 

Ifølge TV 2-nyhederne er 864 personer testet positiv for COVID-19 i Danmark. 28 er indlagt, to af dem på intensiv afdeling.

Tre personer smittet med coronavirus er døde. Torsdag døde en 80-årig mand i Nordjylland. Han blev efterfølgende testet positiv for COVID-19. Lørdag døde en 81-årig smittet på Herlev Hospital, og søndag døde endnu en patient på Herlev Hospital. Vedkommende var indlagt med flere alvorlige sygdomme. 

Seneste opgørelse over smittede i landsdelene er ligeledes fra fredag. Her var der 21 i Vestjylland, 47 i Nordjylland og 154 i Østjylland.

Linket til Statens Serum Instituts seneste overvågningsrapport finder du her.

23. sep kl. 15:45

WHO afliver myter om Corona

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kæmper udover kampen mod coronavirussen også mod usande myter om den.

I værste fald kan de usande coronaråd ende med, at vi spreder smitte, mener dansk ekspert.

I artiklen her kan du se 14 myter om corona, som WHO afliver. 

23. sep kl. 15:45

Bliver VM i ishockey også aflyst?

Mens sportsbegivenheder på stribe bliver aflyst, er det fortsat uvist, om VM i ishockey kan afholdes efter planen i maj i Schweiz.

Tirsdag skal Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) drøfte verdensmesterskabet på et bestyrelsesmøde. 

Læs mere her.

23. sep kl. 15:45

Sådan reagerer de lokale Superligaklubber på coronavirus

FC Midtjylland: Spillerne træner ikke sammen i den kommende tid. I stedet skal spillerne træne individuelt. 

Silkeborg IF: Spillerne er blevet sendt hjem og må selvtræne. De får personlige træningsprogrammer, så de kan holde sig i form. Det gælder i første omgang i de kommende to uger. 

23. sep kl. 15:45

Problemer med Aula

Der er lige nu tekniske problemer på skolernes intranet Aula, skriver tv2.dk.

Det gælder især "MinUdannelse", hvor lærere lægger læringsplaner ud til eleverne, der fra i dag alle skal opholde sig hjemme, fordi alle skoler i Danmark er lukket.

Forældre er blevet opfordret til at tilgå "MinUddannelse" for at kunne undervise deres børn i de foreløbigt 14 dage, som skolerne er lukkede.

23. sep kl. 15:45

898 danskere smittet med coronavirus

898 personer er nu registreret smittede med coronavirus i Danmark.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen mandag formiddag.

Det reelle antal af smittede i Danmark vurderes dog at være højere, og det hænger sammen med, at de danske myndigheder torsdag i sidste uge skiftede strategi i kampen mod virusset.

Fokus er på at finde de mest syge og svage patienter. Derfor er det strategien, at det kun er dem - og derfor samlet langt færre - der nu testes.

/ritzau

23. sep kl. 15:45

VM i Herning aflyst

VM i taekwondo poomsae er aflyst på grund af coronavirus.

Det oplyser Herning Kommune, hvor turneringen skulle afholdes fra 21. til 24. maj, i en pressemeddelelse.

Taekwondo poomsae er den tekniske variant af kampsporten taekwondo. Arrangørerne havde forventet op mod 1500 deltager fra en række lande.

/ Ritzau /

23. sep kl. 15:45

B&O fyrer 115 ansatte

B&O åbner ugen med at afskedige medarbejdere.
B&O åbner ugen med at afskedige medarbejdere.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Virksomheden Bang & Olufsen afskediger som led i et spareprogram 115 ansatte svarende til cirka ti procent af den samlede stab. Det var i forvejen bestemt, at Struer-virksomheden skulle spare.

Coronavirusset har dog ikke gjort det nemmere for B&O økonomisk. 

Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Læs mere her.

23. sep kl. 15:45

Tomme p-pladser

Lukningen af folkeskolerne kan ses i gadebilledet mandag morgen. Her er det p-pladsen ved Resen Skole i Skive, der normalt er fyldt op med lærernes biler. I dag er den gabende tom.

Resen skole
Foto: Niels Olsen, TV MIDTVEST