LIVE

Masser af sne fra morgenen af: Følg udviklingen her

Følg med live herunder, når vi opdaterer fra morgenens vintervejr over landsdelen

Temperaturerne har mange steder i Midt- og Vestjylland været under frysepunktet over natten, og sneen daler også. 

Vejdirektoratet er derfor ude med advarsel om, at man skal køre forsigtigt, især i morgen- og formiddagstimerne, hvor vejene i mange områder vil være glatte. 

Især skal man være forsigtig ved broer, skovområder samt lavliggende områder. 

Hos Midt- og Vestjyllands Politi fortæller vagtchef Jan Nørrum, at der bliver saltet på vejene i hele kredsen, og han gentager opfordringen til at udvise forsigtighed i trafikken. 

I dag kl. 08:28

Mange er sent ude med vinterdæk

Man bliver formentlig træt af situationen her til morgen, hvis man ikke har nået at få vinterdæk på sin bil. 

For nyligt besøgte TV MIDTVEST Super Dæk Service, hvor havde travlt med at montere dæk. 

I dag kl. 08:16

Masser af sne ved Ringkøbing

Ved Ringkøbing lagde sneen sig som en dyne fra den tidlige morgenstund. 

0:19
I dag kl. 08:06

Farlig manøvre i morgentrafikken

TV MIDTVEST har her til morgen observeret en cyklist, der tilsyneladende havde problemer med at køre på cykelstien ved Ringvejen i Holstebro, da den ikke var ryddet. Derfor valgte cyklisten at cykle på kørebanen. 

I dag kl. 08:03

Se sneen dale

TV MIDTVEST's morgenhold blev også mødt af den dalende sne i de tidlige morgentimer. 

0:22
I dag kl. 07:52

Torden og lyn i nat

En borger har skrevet til TV MIDTVEST, at vedkommende oplevede lyn og torden i nat omkring Ulfborg. Det var omkring klokken 4.30. 

I dag kl. 07:47

Endnu et uheld

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, at der er sket et uheld på rute 15 mellem Barde og Videbæk i vestlig retning. 

Uheldsstedet er endnu ikke sikret. 

I dag kl. 07:45

Trafikken udfordret mange steder

På Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at trafikken mange steder i Midt- og Vestjylland glider ganske langsomt torsdag morgen. 

udfordrettrafik
Foto: Vejdirektoratet
I dag kl. 07:41

Lastbil gled ad vejen

Som følge af de glatte veje gled en lastbil af vejen og endte på siden lidt før klokken syv på rute 16 mellem Ulfborg og Tim. 

Det fortæller indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest Michael Nielsen. 

Chaufføren kom selv ud af lastbilen. 

lastbil
Foto: Sebastian Andreasen Rasch
I dag kl. 07:38

Fortsætter op ad formiddagen

Vagthavende meteorolog ved DMI Klaus Larsen fortæller, at der vil falde sne i langt størstedelen af det midt- og vestjyske i løbet af morgenen og formiddagen.

- Dagen starter med en del snebyger, siger han.

Han spår, at der vil falde et par centimeter sne de fleste steder og opfodrer ligeledes til forsigtighed i trafikken.

- Det er nok en god ide at komme lidt før afsted, siger meteorologen.