Silkeborg Gymnasium sender alle 1500 elever hjem
Der er fem elever smittede med covid-19 på gymnasiet, og i går blev alle elever i 3.G sendt hjem. I dag kom turen til resten af skolen.
En elev fortæller, at rektor Erik Olesen først kom med en melding via skolens højtalersystem, hvorefter der blev sendt personale rundt til hver enkelt klasse for at informere om hjemsendelsen.
Sådan skriver Midtjyllands Avis.
De har kort været i kontakt med rektor Erik Olesen, og han fortæller til Midtjyllands Avis, at der i dag er tre nye smittede, så der nu i alt er fem smittede på skolen.
Tidligere i denne uge blev to elever konstateret positive med covid-19 så alle fem tilfælde er altså fra denne uge.
På skolens hjemmeside oplyses det, at skolen vil være lukket til og med den 30. august.
Ifølge Midtjyllands Avis er Silkeborg Gymnasium landets største og der er 1500 elever og 180 medarbejdere på skolen, der nu alle er hjemsendt.
Gymnasiet er langt fra den eneste skole eller institution, der har sendt folk hjem. TV MIDTVEST har her lavet et overblik.