Var lukket inde på hostel i Honduras - nu er de endelig i Danmark

- Vi har kæmpet for at få det til at ske i to uger. Nu står vi her endelig. Det er lækkert.

Sådan lyder det fra Kamilla Østergaard fra Snejbjerg, der for kort tid siden endelig var på dansk jord igen. 

Sammen med veninderne Sofie Anneberg og Cathrine Ormstrup har hun de seneste uger været fanget i Honduras i Centralamerika - godt 9000 kilometer væk fra Danmark. 

De tre unge kvinder var midt i deres livs rejse, da corona-udbruddet langsomt men sikkert begyndte at lukke verden ned. 

Siden da har de adskillige gange forsøgt at komme hjem til Danmark. I dag er det endelig lykkedes.

Klokken 10.45 søndag formiddag landede de tre kvinder i lufthavnen i Kastrup. Lige nu sidder de i en bil på vej til et sommerhus ved Silkeborg, hvor de isolerer sig de næste 14 dage, som myndighederne anbefaler. 

Kamilla Østergaards familie kommer ud til sommerhuset for at se deres savnede datter senere i dag - men det bliver på afstand. 

- Det bliver hårdt at se dem uden at kunne give dem en krammer. Da vi var i ankomsthallen i lufthavnen stod Sofies familie der, og dem kunne vi heller ikke kramme. Det var en mærkelig fornemmelse, når man havde glædet sig sådan til at se dem, fortæller Kamilla Østergaard.

Udgangsforbud og lukkede grænser

De seneste uger har Kamilla Østergaard tilbragt al sin tid på et hostel i byen San Pedro Sula i Honduras sammen med 12 andre rejsende i samme situation.

Mens coronaen raser, er landet været lukket helt ned. I San Pedro Sula er der indført udgangsforbud, men de tre veninder fortæller, at de ikke har været bange for at være i landet.

- Men det har været rimelig hårdt følelsesmæssigt. Det var usikkerheden om, at vi ikke vidste, hvad der ville ske, og frygten for, at det ville være mere permanent, der gjorde os usikre, fortæller Kamilla Østergaard.

Da Udenrigsministeriet den 13. marts sagde, at alle danskere i udlandet skulle se at komme hjem, bookede de tre unge kvinder øjeblikkeligt en flybillet til Frankfurt i håb om at kunne komme hjem til Danmark. 

Men dagen inden de skulle rejse, meddelte de honduranske myndigheder, at de lukkede for al ud- og indrejse i landet. I lufthavnen blev alle nægtet adgang, og dermed måtte de tre kvinder sande, at de var strandet langt væk hjemmefra. 

- Det var det værste. Vi havde gjort, som vi skulle, og så får vi at vide dagen inden, vi skulle rejse, at grænserne i Honduras lukker. Vi forsøgte at komme med andre fly, men vi kunne se, at alle indstillede flyvninger. Der så det hele sort ud, og vi følte os overladt til os selv, fortæller Kamilla Østergaard.

Ventede flere timer i en kælder

Der var derfor stor lettelse, da de onsdag i denne uge fik beskeden om, at de kunne komme med et spansk fly fra Honduras til Madrid. 

- Vi blev ringet op af den danske ambassadør i Mexico, og vi fik fem minutter til at snakke om det, men der var ikke noget at tænke over. Vi skulle selvfølgelig med, fortæller hun. 

Men det gik ikke så let, som først antaget. Da de tre kvinder ankom til lufthavnen skulle de igennem security og fik taget temperaturer. 

Efter en del ventetid blev de kaldt ned i en kælder, hvor de endte med at sidde og vente i flere timer. 

- Der var flere gange, hvor vi var nervøse for, om vi bare blev bedt om at tage hjem igen. Det viste sig, at flyet var forsinket, og at der ikke var nogen til at tanke det, fordi lufthavnen var lukket ned. 

Med adskillige timers forsinkelse lykkedes det endelig de tre veninder at komme ud af Honduras. Resten af turen gik rimelig nemt. 

De tre kvinder mellemlandede i Madrid, hvorfra de fløj til Frankfurt. Her overnattede de i en mennesketom lufthavn, inden de her til morgen endelig kunne komme med et fly til København. 

- Det er en vild virkelighed at komme hjem til. Det er en verden til forskel fra det, vi rejste ud fra, siger Kamilla Østergaard. 

Alle er ved godt mod

Det er snart tre måneder siden, at de tre gymnasieveninder rejste ud. Dengang var coronavirus kun en fjern trussel i Kina, som de ikke havde forestillet sig, skulle have betydning for deres rejse rundt i Centralamerika, der skulle have varet et halvt år. 

Sådan blev det ikke. 

- Min første tanke, da alt det her startede, var ærgrelse. Jeg ville ikke hjem, men vi kunne godt se, at Honduras ikke er et sted, man har lyst til at være, hvis det hele brænder på. 

Selvom deres rejse blev en del anderledes, end de havde forestillet sig, er de ikke blevet afskrækket fra at rejse. 

- Overhovedet ikke. Vi er klar til at smutte afsted igen, når alt det her er ovre, siger Kamilla Østergaard. 

Sofie, Cathrine og Kamilla er langt fra de eneste danskere, der er blevet fanget i udlandet på grund af coronasmitten. 

Den 24. marts oplyste Udenrigsministeriet, at 1.423 danskere sad fast rundt omkring i verden. 

Udenrigsministeriet arbejder løbende på at få alle hjem.