Se videoen: Nu træner Kristoffer Olsson

FCM-spilleren, der i februar blev ramt af flere blodpropper i hjernen, er tilbage på fodboldbanen.

0:52

Kristoffer Olsson er tilbage på træningsbanen hos FC Midtjylland.

Den svenske landsholdsspiller, der i februar i år pludselig blev ramt af flere blodpropper i hjernen, er begyndt at træne med individuelt.

Det kan du se i videoen øverst i artiklen.

Olsson træner i klubben to gange om ugen. Det gør han i selskab med den tidligere FCM-spiller Kristian Riis, der er tilknyttet klubben i en rolle, hvor han arbejder med ungdomsspillere og langtidsskadede spillere.

28-årige Kristoffer Olsson har ikke været på banen, siden han 20. februar mistede bevidstheden i sit hjem og blev lagt i respirator på Aarhus Universitetshospital.

Drømmer om comeback

For en måned siden vendte han hjem til sin egen bolig, og nu er han altså tilbage på banen.

Dog træner han altså for sig selv og ikke sammen med holdkammeraterne. Men han drømmer om at være helt tilbage på holdet en dag - det fortalte han tidligere på måneden:

-  Det kommer til at tage tid at komme tilbage på et højt niveau igen. Men jeg tror på, at jeg kan gøre det. Jeg er rolig i processen og har accepteret, det kommer til at tage tid, men jeg har sat mig nogle mål og har ikke tænkt mig at stoppe, sagde Kristoffer Olsson.


Herunder kan du se TV MIDTVEST's interview med Kristoffer Olsson om hans hårde kamp tilbage til livet: