Steinlein: Ked af det på hele regionens vegne

Exit fra Champions League er én af de allerstørste skuffelser i FCM-direktørs lange fodboldliv.

0:19
Se interviewet her.
Foto: Dan Sørensen, TV MIDTVEST

FC Midtjyllands administerende direktør havde håbet så meget på, at klubben ville være i stand til at give alle fansene Champions League i 25 års fødselsdagsgave.

- Det er derfor, det gør så ondt det her. Alle vores fans havde virkelig fortjent at høre Champions League-hymnen på MCH Arena,” siger Claus Steinlein ovenpå den smertefulde exit til Slovan Bratislava.

FCM-direktøren indrømmer, at det for ham er én af de største skuffelser i et langt fodboldliv. Men samtidig forsikrer han, at FC Midtjylland vil slå tilbage og snart igen få muligheden for Champions League.

- Vi skal bruge den her skuffelse som benzin til at opnå nye ting. Vi har på bare 25 år taget så mange store skridt. Men lige nu er det klart, at det gør ondt. Men vi har en vigtig og svær kamp i Superligaen allerede på søndag mod Silkeborg, som ligger nummer et. Vi skal rejse os hurtigt, siger Claus Steinlein.