Solrig lørdag i vente — her bliver det lunest

Luften over Danmark er dog fortsat kølig.

Lørdag træder vi ind i en tørvejrsweekend.

Samtidig bliver der rigeligt med plads til solen på himlen.

Det er dog en kold luftmasse over landet, hvorved temperaturerne holder sig under 20 grader i eftermiddag.

Her får du en oversigt over dagens vejr og til sidst dagens detalje.

Formiddag: Kølig morgen

For midtjyderne har det været en kølig morgen med temperaturer ned til 1,5 grader.

Temperaturen stiger dog stødt opad i formiddagstimerne. Til middagstid forventes temperaturen at have nået over 14 grader i hele landet.

Prognose for lørdag klokken 10.
Prognose for lørdag klokken 10.
Grafik: TV 2 Vejret

I morgentimerne kan der ligge lidt højtliggende skyer over Bornholm, men de driver væk i løbet af formiddagen.

Eftermiddag: Op til 17 grader

Temperaturerne når op mellem 14 og 17 grader midt på eftermiddagen.

Lunest bliver det mod sydøst, og på Bornholm kan det snige sig op på 18 grader.

Prognose for lørdag klokken 15.
Prognose for lørdag klokken 15.
Grafik: TV 2 Vejret

Der kan komme lidt flere skyer på himlen i Jylland i eftermiddag, men det primære billede er en solrig dag.

Det blæser med en let til jævn vind fra nordvest. Ved kysterne i Østdanmark kan det blæse med en frisk vind.

Aften: Skyer driver ind fra vest

Vinden er en smule aftagende i aftentimerne.

Prognose for lørdag klokken 21.
Prognose for lørdag klokken 21.
Foto: TV 2 Vejret

Sent på aftenen driver højtliggende skyer ind fra vest.

I nat når temperaturerne ned mellem 4 og 10 grader.

Dagens detalje

Selvom det er en kold luftmasse over Danmark, er dagtemperaturerne nogenlunde normale for måneden.

Det er dog en kontrast i forhold til sidste lørdag, hvor temperaturen nåede op på 27,9 grader.