Han sprang fra parti til parti – han vil aldrig anbefale det til nogen

Frustrationerne havde hobet sig op, da Jens Rohde en mandag i januar 2021 meddelte sin beslutning.

De forgangne måneder var plaget af intern konflikt i Radikale Venstre. Han var vred på ledelsen, vred på projektet, vred på den aktivistiske drejning, som partiet – set med hans øjne – havde taget.

Hvad gør man så? Man bliver hængende til trods – eller melder sig ud. Jens Rohde valgte det sidste.

- Jeg har dags dato meldt mig ud af Radikale Venstre, skrev han i et opslag på Facebook.

Opslaget var langt, begrundelserne var mange. Måske de kan opsummeres i nedenstående sætning:

- Vi har sendt os selv ud i ligegyldighedens ingenmandsland (…).

Det var hverken første eller sidste gang, at Jens Rohde tog afsked med et parti. Seks år tidligere, i 2015, havde han i protest over asylpolitikken taget afsked med Venstre til fordel for de radikale, og efter nu at have forladt partiet på midten, var planen ikke at have nogen plan.

Få måneder senere resulterede ikke-planen i et medlemskab hos Kristendemokraterne. Som bekendt endte det tillige i en udmeldelse.

Sammenholdt med fortiden befinder Jens Rohde sig i dag langt fra Slotsholmen i København. Han er rykket tilbage til domkirkebyen Viborg, hvor han også opstillet, da han var Folketingsmedlem for Venstre i Viborg Amtskreds fra 1998 til 2005.

Han er nu formand i Danske Fodbolddommere og uddeler selv gule og røde kort på viborgensiske fodboldbaner, mens han er direktør i Europahus i Mariagerfjord. Med andre ord er det slut med daglige Facebook-opslag, selfies og livet som ”meningsmaskine”.

- I dag kan jeg være bedøvende ligeglad med, hvad folk mener om mig, siger han.

TV 2 har de forgangne uger sat fokus på løsgængere i Folketinget. Der er mange af dem i øjeblikket, og flere af dem har i denne valgperiode brudt med deres nu tidligere partier under stor dramatik.

Nu fortæller Jens Rohde om selv at vinke farvel til et parti for at aflægge ed til et andet. Om tiden som løsgænger. Om at gå fra de radikale, et professionelt og etableret parti med folketingsgruppe, organisation og sekretariat i ryggen, til at være Kristendemokraternes eneste mandat på Christiansborg.

Magtkampen

For at forstå konteksten er det nødvendigt at skitsere forløbet forud for Jens Rohdes brud med de radikale. Kort opsummeret:

Morten Østergaard trak sig som politisk leder i oktober 2020, fordi han knap ti år tidligere havde udsat partifællen Lotte Rod for uønsket berøring. Hånden på låret.

Sagen udløste en intern magtkamp om at blive partiets nye leder, hvor både næstformanden, Sofie Carsten Nielsen, og udenrigsordfører Martin Lidegaard rakte ud efter posten.

Jens Rohde støttede sidstnævnte, men som bekendt vandt Sofie Carsten Nielsen opgøret. Magtkampen og partiets kurs på klima-, metoo-, og udlændingedagsordenen blev afgørende for Rohdes exit.

- Jeg har altid haft en svaghed for den tidligere leder Marianne Jelved og hendes snusfornuftige tilgang til politik. En ikke-ideologisk tilgang, siger han og føjer til:

- Men vi var blevet et kampagneparti. Morten Østergaard svømmede rundt ude i havet ved Lindholm. Vi lavede protestskilte. Jeg kunne ikke være i det.

Ville ikke være løsgænger

Jens Rohde blev løsgænger. En tid, han beskriver som ”svær” og ”meningsløs”.

- De første par uger føltes malplaceret. Som løsgænger er man uinteressant. Ligegyldig. Man bliver ikke inviteret til forhandlinger. Man behøver ikke at møde op. Du har ikke noget, ikke en skid.

Vidste du, da du forlod de radikale, at du ville melde dig ind i Kristendemokraterne?

- Nej, nej, fastslår han:

- Min plan var ikke at have nogen plan. Inderst inde var min forestilling nok, at det sluttede her. Jeg ville ikke blive siddende som løsgænger, fordi jeg ville være i ingenmandsland. Om man skal sidde der et, to eller tre år, så spilder man sin tid.

Theresa Scavenius har formået at markere sig, selv om hun er løsgænger?

- Du kan altid markere dig ved at råbe højt. Det interessante i politik er at være med i forhandlingerne, og at der bliver lyttet til dine argumenter.

Kort efter, Rohde blev løsgænger, kontaktede Kristendemokraterne ham. Hans umiddelbare tanke var, at han ikke ville være en del af projektet. Men efter et utal af møder med partiets daværende formand, Isabella Arendt, og en ny kurs på abortområdet, der ofte har placeret partiet i den politiske skudlinje, blev han alligevel overtalt.

- Jeg lavede en 2030-plan, og det blev skrevet ind, at kvinder har ret til abort. Jeg lavede desuden et politisk program og fik Mads Lundby Hansen (den afdøde cheføkonom hos tænketanken Cepos, red.) til at gennemregne det, siger han.

Jens Rohde fortæller, at Kristendemokraterne sidenhen blev inviteret med til politiske forhandlinger på Christiansborg, selv om partiet kun havde ét mandat.

- Man vidste ikke, om man fik brug for os bagefter. Tænk, hvis vi kom ind og fik fire mandater, så kunne vi ende med at være ret nyttige. Det forstod regeringen.

Skiftet fra et etableret parti på Christiansborg til Kristendemokraterne var markant. Selv om Jens Rohde stadig havde kolleger og netværk på Slotsholmen, var det en mere ensom tilværelse, fortæller han.

- Man kunne eksempelvis godt mærke, at journalisterne rynkede på næsen ad os. Der var sådan lidt spedalskhed over det, tror jeg. Nok fordi partiet er forbundet med den abortkritiske linje, som jeg håbede, vi kunne få til at forsvinde.

Som partiets eneste mandat på Christiansborg blev hans arbejdsuge længere.

- Jeg sad i salen til stort set alle lovbehandlinger. Jeg var stort set på talerstolen til det hele. Heldigvis var det – måske på grund af min fortid som politisk ordfører i Venstre og tiden i Europa-Parlamentet – ikke svært for mig at skifte fra en diskussion om fiskeri til udlændinge, siger Jens Rohde.

Det tilbagestående billede

Selv om Kristendemokraterne udadtil signalerede, at partiet gik ind for den fri abort, er det tidligere blevet afdækket i Berlingske, at der foregik heftige interne diskussioner i toppen af partiet om netop abort.

Partiets formand, Isabella Arendt, trak sig undervejs fra posten, og i stedet blev Marianne Karlsmose ny frontfigur i partiet. Førnævnte avis har beskrevet, at Karlsmose internt i partiet skrev en mail om, at hun accepterede rettigheden, men at hun ikke selv gik ind for fri abort.

I forbindelse med den interne debat meddelte Jens Rohde, at han ikke ville genopstille til Folketinget. Nogle måneder senere, i august 2022, meldte han sig tillige ud af Kristendemokraterne.

- Jeg troede, abortdiskussionen var fortid. Vi havde en god 2030-plan. Så længe de anerkendte retten til fri abort, kunne jeg stå på mål for det. Men da jeg talte for, at vi skulle arbejde for at brede budskabet om fri abort på internationalt niveau, fik jeg ikke medhold.

Var det en fejl, at du meldte dig ind i KD?

- Det ved jeg ikke. Man skal ikke se retrospektivt på alt. Men jeg ved jo godt, at billedet, der står tilbage, er, at jeg har været medlem af tre partier.

Hvad mener du med billedet?

- Jeg vil omvendt aldrig anbefale nogen at skifte. Det er kompliceret. Fortællingen bliver ikke, at man holder fast i sine holdninger. Den bliver, at man har svigtet et parti.

Har du svigtet et parti?

- Nej. Men det er ligegyldigt, hvad jeg synes i den sammenhæng. Sandheden er også, at du som tilflytter altid vil være stedbarnet i organisationen. Når du siger noget, partifællerne vil høre, så mistænker folk dig for, at du bare siger det, fordi man ved, at de gerne vil høre det. Jeg blev en volleyball. Det kan aldrig blive det samme som dét, du er groet ud af.

En selvransagelse?

Jens Rohde fortryder ikke sine partiskift. Han så ikke andre muligheder.

- Men i dag ville jeg ikke have gjort det, siger han.

Ville du i dag være blevet i Venstre?

- Jeg skulle have ventet på bedre tider. Og det er der også kommet nu.

Hvorfor blev du ikke og kæmpede for at ændre tingene indefra?

- Det er et godt spørgsmål. Hvis jeg var blevet i Venstre, var jeg så endt med at gå med Lars Løkke? Var jeg blevet i Venstre? Det afhænger jo af den politiske kurs. Skulle jeg sidde sammen med Nye Borgerlige i et politisk fællesskab, som jeg politisk føler mig ufatteligt langt væk fra?

I dag er Lidegaard, som du støttede i opgøret i de radikale, blevet leder. Burde du ikke være blevet?

- Måske. Men det er svært at blive, hvis du ikke kan stå inde for det.

Du har været medlem af tre partier. Har du gjort det af hensyn til karriere?

- Så havde jeg nok ikke valgt partier, der lå så lavt i meningsmålingerne.

Når du ser tilbage på dine skift, er det så forbundet med en form for selvransagelse? Har du været svær at arbejde sammen med?

- Det ved jeg ikke … men det vil nogle nok mene. Fordi jeg ikke sælger ud.

Er du dårlig til kompromisser?

- Nej, jeg har fandeme lavet mange kompromisser. I parlamentet kan du ikke overleve uden kompromisser. Men du skal ikke sælge ud af dine grundlæggende værdier, siger Jens Rohde.

Foghs fødselsdag

Evnen til at kunne huske andre menneskers fødselsdag er ikke alle forundt. Men måske Jens Rohde er en af dem, som behersker den formåen.

I hvert fald ved han, at Anders Fogh Rasmussen har fødselsdag 26. januar.

Faktisk valgte Jens Rohde i 2023 at benytte anledningen af den tidligere danske statsministers fødselsdag til at melde sig ind i Venstre. Partiet, han forlod i 2015.

- Det var passende at gøre på Foghs fødselsdag, fordi jeg som politisk ordfører var hans frontkriger.

Skal man lægge noget i, at du har meldt dig ind i dit gamle parti igen?

- Jeg meldte mig ind i januar sidste år. Det er dét, man skal lægge i det, siger Jens Rohde:

- Jeg meldte mig ud, fordi man var afhængig af strømninger på højrefløjen. Da Venstre valgte at indtræde i SVM-regeringen, var det et farvel til den yderste højrefløj. Det var en anledning for mig til at melde mig ind i partiet igen.

Er du endegyldigt færdig i politik?

- Det ved jeg jo ikke noget om. Man skal være varsom … jeg er blevet spurgt, om jeg ville stille mig til rådighed som folketingskandidat.

Det lyder måske som en nyhed?

- Det er en ikke-historie. Der er jo kredse, der spørger, om jeg vil stille op. For Venstre. Jeg har bare meddelt, at jeg ikke er til rådighed.

Men man skal aldrig sige aldrig?

- Det ville være helt åndssvagt at sige, at jeg ikke kunne drømme om at stille op igen. Det er latterligt at sige, at det kommer jeg aldrig til. Jeg er stadig et politisk menneske.

Okay?

- Du kan ikke tolke noget. Det kan da godt være, at jeg får lyst om nogle år. Men det er ikke nu.