Gigantiske mølledele står til søs
Følg med i livestreamet lige herunder eller livebloggen lidt længere nede, hvor vi igen rapporterer fra læsningen af de gigantiske vindmølledele på havnen i Hvide Sande
Torsdag fortsætter arbejdet efter planen med at læsse gigantiske vindmølledele på en pram i Hvide Sande.
Onsdag blev to ud af de tre gigantiske vindmølledele læsset på den norske pram, der skal sejle godset videre til Hanstholm Havn.
I weekenden bevægede hele transporten sig fra Brande til Hvide Sande Havn over tre dage, som du kan læse mere om her.
TV MIDTVEST følger transporten, og du kan læse alle detaljer i livebloggen nedenfor. 👇
Klasselærer overraskede elever
Havnen har pludselig fået besøg af en del små mølleturister, da Åge Ottesen har taget sine 4. klasseselever med til havnen. Den oplevelse skulle de ikke gå glip af, fortæller han.
Folk strømmer til
Efter en stille periode er der igen begyndt at komme 'mølleturister' på Hvide Sande Havn.
Der var sågar en ambulance, der tog et smut forbi, men er kørt igen nu.
Lastbil kører af
Den lastbil, der kørte vindmøllenavet på prammen, er kørt af igen.
Fascinationen fortsætter
Birger Renderis har torsdag formiddag taget turen fra Skjern til Hvide Sande for at se med. Han har fuldt den nærmest fra begyndelsen.
Navet holder stille
Det går meget stille for sig på Hvide Sande Havn, da navet holder stille på prammen.
Flere arbejdere på prammen er i færd med at lægge plader under navet.
Så lang tid tager sejlturen til Hanstholm
Lasse Degranes, projektleder hos Tronds Marine Service, siger til TV MIDVEST, at den forventede sejltid fra Hvide Sande til Hanstholm er 13-14 timer.
Her er planen for transport ad søvejen
Lasse Degranes, der er projektleder hos Tronds Marine Service, som med pram og slæbebåd håndterer transporten ad søvejen fra Hvide Sande til Hanstholm fortæller til TV MIDVEST, at transporten forventeligt stævner ud i løbet af dagen eller aftenen. Afgangstidspunktet afhænder dels af det iganværende arbejde med at få godset fastgjort på prammen og dels af vejr og vind.
Navet køres stadig på plads
På havnen er medarbejderne stadig i fuld gang med at finde den rette placering til navet.
Hej Anke
Mange tak for dit spørgsmål.
Vi har ad flere omgange forsøgt at få svar på, hvornår godset sejler til Hanstholm, men Simens Gemesa vil ikke fortælle om transporten.
Tak for at følge med.
Hilsen Kathrine, TV MIDTVEST
Hej Edwin
Mange tak for dit spørgsmål og din interesse.
Vi er netop i gang med at undersøge muligheden for at sætte en drone op.
Hilsen Kathrine, TV MIDTVEST
Deltag med spørgsmål og kommentarer til livebloggen
Vi vælger, hvilke indlæg der bliver vist.