Nyt eksperiment skal berolige naboer til Kærshovedgård

- Man føler sig jo ikke tryg, når der kommer en flok ukendte mennesker imod én og måske kommer med tilråb, eller som stopper op og nidstirrer en, siger Bianca Løhde fra Bording. 

Egentlig har hun ikke noget imod beboerne på udrejsecenter Kærshovedgård, men flere små negative oplevelser har alligevel gjort, at hun ikke føler den samme tryghed ved at gå rundt i byen som tidligere.

- Jeg har oplevet en, der skubbede min datter, da vi skulle i Fakta. Han skulle i skraldespanden og kigge efter flasker, og hun var i vejen. Hun var tre år dengang. Det er egentlig små ting, men mange små ting skaber utryghed, forklarer Bianca Løhde, som er studerende.

2.300 indbyggere og 200 afviste asylansøgere

For to år siden blev det åbne statsfængsel Kærshovedgård omdannet til et udrejsecenter for afviste asylansøgere. I dag bor der cirka 200 på centret.

Langt de fleste af beboerne på udrejsecentret er afviste asylansøgere. En mindre del er kriminelt udviste eller personer på tålt ophold, herunder personer som betegnes som krigsforbrydere. Alle kan frit bevæge sig ind og ud af centret, men har pligt til at overnatte der. 

Situationen er kompleks

I Bording bor der godt 2.300 indbyggere og flere føler, ligesom Bianca Løhde, ikke den samme tryghed, som før Kærshovedgård blev til et udrejsecenter. Det forklarer sociolog Ane Friis Christiansen fra Midt- og Vestjyllands Politi, som står i spidsen for et projekt, der skal skabe mere tryghed i lokalområdet. 

Et såkaldt co-creation projekt, hvor det handler om at få borgerne til at hjælpe med at få ideer til at løse problemstillingen. Eller med andre ord: Et forsøg på at øge trygheden i samspil med de borgere, der føler sig i klemme.

- Det er jo en metode, som kun skal anvendes i situationer, hvor problemstillingen er så kompleks, at man ikke umiddelbart kan se en løsning, forklarer Ane Friis Christiansen.

Frygten for, hvad der kunne ske

Der har været nogle voldsepisoder mellem beboerne inde på Kærshovedgård. Små flokke af beboere, der går højrystede rundt i Bording by. Tyverier fra butikkerne. Cykeltyverier. Og senest eksempler på grupper af personer, der har forsøgt at trænge ind i forbipasserende biler på strækningen mellem Kærshovedgård og Bording. Sidstnævnte er dog ikke beviseligt beboere fra udrejsecentret, da man aldrig har fundet ud af, hvem der har gjort det.

Tallene viser, at der hverken er alvorlig kriminalitet eller en større stigning i kriminaliteten i Bording eller nabolaget. Det fortæller chefpolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, Claus Hilborg.

- Men det her handler jo selvfølgelig også meget subjektivt om, hvilken frygt man har for, hvad der kunne ske, forklarer han.

Annette Mosegaard, byrådsmedlem for De Konservative i Ikast-Brande Kommune, forklarer det sådan her:

- Jeg synes, det er et problem, hvis man bor et sted og ikke føler, man har den frihed, man altid har haft. For eksempel hvis man begynder at begrænse sine børn i ikke at må løbe den tur, cykle den tur eller gå hjem fra bussen. Det synes jeg er et kæmpe problem.

Også utryghed på Kærshovedgård

Sadredin Moosavi bor på udrejsecentret som afvist asylansøger. Han mener ikke, der er noget at være bange for, men han kan alligevel godt forstå, at centeret skaber utryghed i Bording by.

- Selvfølgelig. På Kærshovedgård er nogle af beboerne jo kriminelle. Det er de fleste ikke. Men det er en problemstilling som forvirrer folk i Bording, for de ved ikke, hvem der er kriminel og hvem, der ikke er, forklarer han og fortsætter:

- Problemet er ikke kun udenfor Kærshovedgård. Nogen indenfor er også bange for hinanden.

En gordisk knude

Hos Midt- og Vestjyllands Politi er Kærshovedgård en gordisk knude. Politiet kan ikke bruge de redskaber, de normalt ville benytte, når der er bestemte personer, der skaber utryghed. For på udrejsecentret er det politisk bestemt at aktiviterne er meget begrænsede og beboerne har meget lidt privatliv.

- Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ønsker at gøre livet på tålt ophold så utåleligt som overhovedet muligt, har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), tidligere udtalt til TV MIDTVEST.

Et politisk spændingsfelt

Den politiske beslutning om og bevågenhed på Kærshovedgård gør indsatsen for at få trygheden tilbage ekstra udfordrende for politiet.

- Det er den største udfordring, jeg har haft i mit arbejdsliv. Både fordi at metoden er så omfangsrig, som den er. Men egentlig mest fordi det er så svær en problematik. Den er så svær, fordi der er nogle præmisser om, hvad vi må, som er politisk bestemt. Og så er den så svær, fordi der er så mange følelser i spil her, forklarer Ane Friis Christiansen.

- Der ligger en klar poltitisk strategi for Kærshovedgård. Og det gør jo også, at vi ikke inde på Kærshovedgård kan sige 'jamen, hvis vi nu forbedrer nogle vilkår der, så har det sådan en afspændende effekt i forhold til det, der foregår udenfor Kærshovedgård'. De handlemuligheder har vi ikke. Derfor kan man sige, at vores projekt måske er lidt mere begrænset end normalt, fordi det er sådan et politisk spændingsfelt, vi bevæger os i, supplerer Claus Hilborg.

Co-creation skudt igang med idé-møde

Midt- og Vestjyllands Politi holdt for nylig et møde med adskillige personer fra Bording-egnen, som i løbet af fire timer kom med bud på, hvad der kan skabe mere tryghed.

Emnerne, der skal arbejdes videre med, er blandt andet tryghed i butikkerne, trafikken på strækningen mellem Kærshovedgård og Bording by, øget kendskab til beboerne, god tone på de sociale medier og sikring af cykler.

Lige nu er der omkring 200 beboere på Kærshovedgård, men der er plads til 400.