Næsten en evighedsmaskine: Fornyet fokus på geotermi efter Kvols-fiasko

Nordisk Ministerråd har besluttet, at Norden skal være den mest bæredygtige region i hele verden.

Men er det realistisk?

Det stiller TV MIDTVEST skarpt på i en ny serie, der bringer os rundt i Norden til en række spændende og banebrydende klimaprojekter i de nordiske lande.

Blandt andet Thisted, hvor de har en bemærkelsesværdig energiløsning.

Den vender vi tilbage til, for først mellemlander vi på Island, hvor de praktiserer Thisted-løsningen i stor skala.

99,9 procent af den energi, som Island selv producerer er bæredygtig energi til gavn og glæde for saga-øens indbyggere:

- Vi mærker ikke energikrisen på samme måde, som i andre lande, fortæller Heidrun Gudmundsdottir og Lars Emil Johansen, der bor i Hafnarfjørdur.

- Både varme og el er billigt, og vi tænker ikke på at spare. Vi kan stå i badet, så længe vi vil og fråser nok også lidt med energien.

300 grader varmt vanddamp

Det er varmen fra jordens indre, der luner i de islandske familiers økonomi og stuer. 

Siden oliekrisen først i 70´erne har Island satset hårdt på den geotermiske energi. 

Fra 1-2 km dybe boringer hentes op imod 300 grader varmt vanddamp fra undergrunden.

Store kraftværker omsætter herefter energien til el og varmt vand, der ledes ud til forbrugerne.

Den anden store bæredygtige energikilde på Island er vandkraft, og den, sammen med geotermi, tegner sig for cirka 85 procent af landets samlede energiproduktion.

Men også i Danmark har vi mulighed for at bruge de geotermiske energireserver - ovenikøbet i overflod. 

Dansk undergrund fuld af varme

Undersøgelser fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, har vist, at der er masser af varmt vand i den danske undergrund. Faktisk så meget, at vi ligger ovenpå "et skatkammer af vedvarende energi," som det hed i en artikel på Videnskab.dk.

Den danske undergrund er så fuld af varmt vand, at mængden i princippet kan dække op til halvdelen af Danmark årlige varmeforbrug, viser undersøgelserne.

Men hvorfor er vi så ikke for længst kommet i gang i stor skala?

"Politikerne blev bange"

Thisted Varmeforsyning ligger lige nu er i den geotermiske førertrøje herhjemme. Her giver de følgende forklaring på, hvorfor geotermi ikke er mere udbredt:

- Det var de fejlslagne boringer i 2009-2012 i Kvols ved Viborg, der satte en foreløbig stopper for geotermi i hele Danmark, fortæller Lars Toft Hansen, der er formand for Thisted Varmeforsyning.

- Pengene slap op, og politikerne blev bange.

I Thisted har man siden 1984 hentet 43 grader varmt vand op fra 1250 meters dybde. 

På værket indvinder man varmen ved hjælp af en varmeveksler, før man pumper det afkølede vand tilbage til undergrunden. Her sørger varmen fra jordens indre for en gratis genopvarmning.

- Jeg vil ikke kalde det for en evighedsmaskine, men det er tæt på. Og jeg vil godt garantere, at vi her i Thisted har geotermi i de næste 100 år, og skulle den slippe op, så flytter vi blot vores boring nogle få kilometer, og så har vi varmt vand nok i de næste hundrede år, fortæller Lars Toft Hansen.

Men hvad gik galt i Kvols?

- Rent teknisk så lavede man en skrå boring. Men jeg er sikker på, at havde man lavet en lige boring, som vi gør her i Thisted, så var man uden de store problemer kommet ned til det lag, hvor det varme vand er, siger Lars Toft Hansen.

Forsøger igen i Kvols

Nu vil man så forsøge igen i Kvols. Det er Bach Gruppen A/S i Viborg, der har taget initiativet.

- Vi har alle formaliteter godkendt i Energistyrelsen og mangler nu kun, at den nye miljøminister sætter sin underskrift på vores ansøgning. Så er vi klar til at gå i gang, siger direktør Benjamin Galacho fra Bach Gruppen til TV MIDTVEST.

Også andre steder i landet vil man nu forsøge at udnytte den geotermiske energi, der ikke må forveksles med almindelig jordvarme, som mange private har fået installeret i de senere år.

I Aarhus har man taget de første skridt, med planer om syv geotermiske anlæg. Målet er at geotermi i 2030 skal dække 20 procent af aarhusianernes varmeforbrug.

Også i københavnsområdet er der planer om investering i geotermi.

I en pressemeddelelse fra varmeselskaberne i hele hovedstadsområdet, skriver de, at man vil sikre bæredygtig energi til mellem 35.000 og 75.000 af hovedstadsområdets husstande.

Der sker en mindre CO2-udledning fra de geotermiske kraftværker. Den kommer fra de gasser, som det varme vand og vanddampe fra undergrunden indeholder. Men udledningen er kun 5 procent af det CO2 udslip, der kommer fra konventionelle kraftværker, der fyrer med fossile brændstoffer.

Modsat sol og vind, er den geotermiske energi uafhængig af vejret.