Kandidater forholder sig neutralt til 15 ud af 25 spørgsmål i kandidattest: - Det er svært at mene noget om alt
Hvis man hverken er enig eller uenig i påstandene fra kandidattesten, så er der alligevel kandidater, som man vil være forholdsvis enige med.
Nogle hader dem, andre elsker dem... Måske.
Valgkampen til kommunal- og regionsrådsvalget er i fuld gang, og det betyder samtidig, at de berømte og berygtede kandidattest for længst har ramt danske nyhedsmedier.
Her på matriklen har vi da heller ikke set os for fine til at give vores læsere en mulighed for at søge inspiration til, hvor det endelige kryds skal sættes. Det er der nemlig traditionelt en del, der benytter sig, for faktisk er det cirka hver anden stemmeberettigede dansker, der i løbet af valgkampen kommer til at gennemgå én eller flere kandidattest.
I testen kan man tage stilling til, om man er henholdsvis enig eller uenig i forskellige udsagn, men så kan man også vælge at forholde sig neutral. Og det er der faktisk flere kandidater, der har valgt at gøre til en række forskellige spørgsmål.
Hvis du vælger at skrive neutral til samtlige 25 spørgsmål, så vil du eksempelvis være 75 procent enig med den socialdemokratiske byrådskandidat i Holstebro Kasper B. G. Lauritsen.
Betyder det, at du slet ikke mener noget politisk?
- Selvfølgelig gør jeg det, men det er svært for mig at mene noget om alt. Jeg slår mig meget op på børne/unge-, kultur- og miljøområdet, men derudover er der selvfølgelig mange områder, som jeg som kandidat ikke er helt inde i, fortæller Kasper B. G. Lauritsen.
Han har valgt at forholde sig neutralt til 15 ud af de 25 spørgsmål, og det giver ham titlen som den mest neutrale kandidat i Holstebro Kommune. Han sidder ikke i kommunalbestyrelsen i dag, og han har derfor heller ikke været en del af mange af de politiske temaer, som kandidattesten spørger ind til.
- Kandidattesten indeholder mange komplekse spørgsmål, og nogle politikere er jo gode til at skynde sig at mene noget om alt, men jeg synes personligt, det bliver for sort/hvidt. Jeg vil derfor hellere forholde mig neutral, indtil jeg har ordentligt grundlag for at træffe en beslutning, fortæller Kasper B. G. Lauritsen.
Alle kommuner byder sig til med en kandidat til de neutrale
Kasper B. G. Lauritsen er langt fra den eneste, som har været hyppig bruger af svarmuligheden ´neutral´. Faktisk kan samtlige af landsdelens kommuner præsentere et eller flere bud på en kandidat, som man er minimum 70 procent enig med, hvis man svarer ´neutral´ til alle spørgsmål.
I Herning Kommune er ét af de bud Venstre-kandidaten Marianne L. Sørensen, der har valgt svaret 'neutral' på 15 af spørgsmålene.
- Jeg er ny kandidat, og jeg kommer med en baggrund fra erhvervslivet. Derfor er det jo et område, som optager mig meget, men der er jo så også andre områder, som jeg ikke er særlig godt inde i. Alle og enhver kan komme med en påstand, men jeg synes, der skal være belæg for det, man siger, før man siger det, fortæller Marianne L. Sørensen, der er Venstre-kandidat i Herning Kommune.
Fået nok af kandidattest
Selvom der er mange, der byder sig til, så skal landsdelens neutrale topscorer findes i Silkeborg Kommune. Her har Venstre-kandidaten Thomas Tonsberg Schlie valgt at svare ´neutral´ til samtlige 25 spørgsmål.
- Jeg har simpelthen bare fået nok af de kandidattest. Jeg synes, de er forenklede, for man har ikke mulighed for at uddybe sine svar. Jeg har besvaret nogle af dem, men lige den her havde jeg simpelthen ikke tid til at sætte mig ind i, fortæller Thomas Tonsberg Schlie.
Der har da også været sagt og skrevet meget gennem tiderne om kandidattestene, men resultaterne af dem er altså ikke helt ligegyldige for, hvem der kommer til at vinde pladserne i de forskellige byrådssale. Ifølge valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er det nemlig hver fjerde vælger, som benytter sig af rådene fra kandidattestene.
- Når man forsøger at koge alt, hvad der sker i en kommune, ned til få spørgsmål, så kan man ikke undgå, at man havner i en situation, hvor det er simpelt, og det er overfladisk. Men det er stadig noget, der er kommet for at blive, så jeg tror, man skal se det som et input blandt mange, og der synes jeg egentlig, at de har sin berettigelse, fortæller Kasper Møller Hansen.