Kort nyt

9. nov 2024 kl. 16:27

51-årig mand fundet igen efter stor hjælp fra borgere

Den 51-årige mand, der sidst blev set forlade sit hjem i Videbæk torsdag i nedtrykt sindstilstand, er nu fundet i live, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

Manden blev fundet efter flere henvendelse fra borgere, der havde set ham.

- Det er virkelig rart, at folk er opmærksomme, når vi beder dem om det. Så stor ros til dem, siger vagtchef Ole Vanghøj.

Det første vidne havde truffet en mand ude ved Harrild Hede om torsdagen, og ringede så til politiet lørdag morgen i forbindelse med politiets efterlysning.

- Dem, der kender området, ved, at det er et kæmpe, kæmpe hedeområde, siger Ole Vanghøj.

Heldigvis ringede et vidne mere ind, som var stødt på en mand, der mindede om politiets beskrivelse, mens han var ude og vandre på heden.

- Han er så god, at han har GPS-koordinater på, hvor manden er henne, siger vagtchefen.

Derfor var det nemt for politiet at finde den 51-årige mand, der efter omstændighederne er i god behold.

12. nov 2024 kl. 23:03

Tør og tåget nat i vente - og i morgen vender vinden tilbage

Den sene aften og nattetimerne bliver mest tørre, men med stedvis tåge. 

Det skrive DMI i sin regionale vejrudsigt. 

Temperaturerne kommer ned mellem to og otte grader, mens vinden stille og roligt tager til. 

Ved Vestkysten kan der komme op til hård vind. 

Onsdagen bliver mest tør, og solen kan kigge frem i perioder. Temperaturene i dagtimer kommer til at ligge mellem otte og 12 grader, skriver DMI. 

Vinden bliver let til frisk, mens Vestkysten stadig kan forvente hård vind nogle steder.

12. nov 2024 kl. 22:01

Ikast overmatcher bundhold og tager storsejr i årets sidste kamp

Topholdet Ikast Håndbold tog tirsdag aften en pligtsejr over HH Elite - Horsens i folkemunde - i kvindernes bedste håndboldliga.

På udebane startede Ikast med at komme bagud, men holdet skruede op for tempoet og vandt 36-23.

Horsens bed kun sjældent fra sig, og særligt mod slutningen af kampen, hvor værterne havde store problemer med at finde vej til mål, gik det helt galt.

Ikast har med 16 point nu samme antal af slagsen som førerholdet Odense Håndbold efter ni runder.

Det var den sidste kamp for holdene i år. Fra slutningen af november og nogle uger frem vil EM blive afviklet.

12. nov 2024 kl. 20:24

Ny folketingskandidat er alvorligt syg

Søren Frøstrup-Agger var indtil i aften gruppeformand og byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Holstebro Kommune, men i en pressemeddelelse skriver partiet her til aften, at han har søgt orlov, fordi han er alvorligt sygdom. 

- Vi fik besked op til weekenden og har så brugt weekenden på at lægge en ny plan, siger Klaus Flæng, der er valgt til ny gruppeformand på et møde tirsdag.

I marts blev Søren Frøstrup-Agger valgt som Socialdemokratiets folketingskandidat i Holstebrokredsen, men også her har han valgt at træde tilbage. Derfor skal kredsen igennem en ny runde for at finde en anden folketingskandidat. 

Det er bestyrelsen lige nu ved at få styr på, oplyser Klaus Flæng til TV MIDTVEST.

12. nov 2024 kl. 20:05

Theos mor er i dyb sorg

Sidste år blev hendes søn Theo erklæret fuldstændig blind. En dom, der siden har sat sine spor i Malene Vestergaard Andersen.

- Jeg er allerførst i dyb sorg, magtesløs og frustreret på en og samme tid. Det er en ubærlig besked at få – både som mor og ansvarlig voksen person, fortæller Malene Vestergaard Andersen.

12. nov 2024 kl. 18:14

Mistanke om skadedyr: Dagligvarebutik lukker på ubestemt tid

Rema 1000 på Holstebrovej i Skive holder lukket på ubestemt tid. 

Det skriver butikken i et opslag på sin facebookside. 

Det er en mistanke om skadedyr, der har fået butikken til at lukke øjeblikkeligt. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forsidebilledet er taget af Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

12. nov 2024 kl. 17:27

Cyklist fløjet på hospitalet - blev påkørt af bil

En 86-årig mand og en 27-årig mand har tirsdag eftermiddag været involveret i en ulykke syd for Vinderup.

Det oplyser vagtchef Jeppe Holgersen fra Midt- og Vestjyllands Politi, som modtog anmeldelsen 15.43.

Den ældre mand kom kørende på cykel, da han blev ramt af en bil omkring krydset mellem Holstebrovej og Rydevej med den 27-årige fra Holstebro bag rattet. 

- Det er alvorligt, siger vagtchefen om den 86-årige, der er fra lokalområdet.

Han blev derfor fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital for at få behandling.

Politiet har indsamlet tekniske beviser fra stedet. 

- Vi har også talt med en bilinspektør, og samlet er det hele så til vurdering for at fastslå, hvad der er foregået derude, siger Jeppe Holgersen.

De pårørende er underrettet. Den forulykkede bil vil blive fjernet fra stedet i løbet af aftenen.

Forsidebilledet er et genrefoto taget af Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

12. nov 2024 kl. 17:01

Nu svarer virksomhed på spørgsmål om ulovlig jord

I en måneds tid har TV MIDTVEST forsøgt at få et interview med virksomheden Kingo Recycling for at få svar på en række spørgsmål om 24.000 tons forurenet jord, som i sommer blev flyttet fra Køge til virksomhedens rensningsafdeling på Mors.

Nu er det lykkedes at få svar på nogle af spørgsmålene i et skriftligt svar.

12. nov 2024 kl. 16:32

Paludan er stillet for en dommer igen

Partistifter Rasmus Paludan kan endnu en gang blive dømt for at overtræde straffelovens racismeparagraf.

Tirsdag eftermiddag møder han i Københavns Byret, hvor han er tiltalt for at fremsætte racistiske udtalelser.

Det drejer sig om udtalelser i to videoer, der blev offentliggjort på hans parti Stram Kurs' YouTube-kanal.

12. nov 2024 kl. 16:21

Det er ikke kun mænd, der har skæg

November er for mange lig med Movember, hvor mænd lader overskægget gro for at sætte fokus på mænds sundhed og prostata- og testikelkræft. 

Men for den lille skægmejse er det hverdag med lidt ekstra hår på hagen.

Charlotte S. Kristensen var hurtig med linsen, da hun fik et glimt af den på en tur i National Parken i Thy. Se de fantastiske billeder ved at følge linket her:

12. nov 2024 kl. 15:44

Historisk run: Nu er der udsolgt til løbetur med kongen

Der er godt nok 209 dage til, at Royal Run i Viborg bliver skudt i gang. Men nu er der ikke flere billetter til at løbe side om side med Kong Frederik.

Der blev udsolgt til  begivenheden i løbet af godt fem timer. Ved løbet skal deltagerne løbe enten 10, fem kilometer eller 1,6 kilometer.

I alt er der plads til 17.500 løbere ved begivenheden i Viborg. Selv om der officielt er udsolgt, kan man stadig være heldig at få adgang til løbet. Der vil senere blive åbnet op for videresalg på Royal Run's egen hjemmeside, så man kan søge efter et startnummer. Det oplyser Katrine Rubeck Olesen, der er kommunikationsmedarbejder i Viborg Kommune.

Viborg var den tredje by, der blev udsolgt. Der er også udsolgt i Horsens og Ribe, og der er kun få billetter tilbage i Korsør og København.

12. nov 2024 kl. 15:36

Johnny Madsen begravet på kirkegården i Thyborøn

IMG_3675
Foto: Frederik Kortegaard, TV MIDTVEST

Musiker og kunster Johnny Madsen er nu stedt til hvile på kirkegården i Thyborøn.

Den 73-årige vestjyde døde i sidste uge efter længere tids sygdom, og tirsdag blev han begravet i sin hjemby.

Johnny Madsen sov ind i sit hjem på Fanø, og han “var til det sidste omgivet af kærlighed”.

Det fremgår af et opslag på Facebook, som hans kæreste, Rosita Jørgensen, har skrevet dagen efter hans død.

Johnny Madsen blev begravet fra en fyldt Thyborøn Kirke, hvor venner, familie og ganske almindelige danskere var mødt op for at sige et sidste farvel til den folkekære musiker.

12. nov 2024 kl. 15:05

Bekymret mor har samlet 800 underskrifter

Rikke Christiansen har sammen med sin datter Emma samlet over 800 underskrifter, så børnene i Frederiks kan komme sikkert frem og tilbage fra skole. 

Det startede med kun 60 underskrifter, men hårdt arbejde og flid har sat sine spor, og nu er moren gået til kommunen med de 800 underskrifter. 

Det er nemlig trafiksikkerheden, der er omdrejningspunktet for det store arbejde.

12. nov 2024 kl. 14:42

Endnu flere aflysninger

Det er en dag med mange aflysninger for trafikselskabet Go Collective.

De senest aflyste tog er Struer-Thisted klokken 16.06 og Thisted-Struer klokken 17.35.

12. nov 2024 kl. 13:37

Spillested jubler: Millioner ind på kontoen

Spillestedet Fermaten i Herning får yderligere 5,7 millioner kroner ind på kontoen til stedets fremtidsplaner. Det oplyser Fermaten i en pressemeddelelse.

Pengene kommer fra Realdania, Ege Fonden og Hans Foxby’s Fond, og de skal bruges til en ombygning, som fremtidssikrer spillestedet.

I forvejen har Herning Kommune givet tilsagn om tre millioner kroner til projektet.

12. nov 2024 kl. 13:36

Biograf på vej til at få ny ejer

I 27 år har der ligget en biograf i den lille by Klovborg tæt på Brande. Nu er der måske afgørende nyt om biografens fremtid.

En af de lokale beboere - Finn Schmidt - har nemlig tænkt sig at købe biografen, der har været til salg i flere år.

12. nov 2024 kl. 12:33

Rutinebesøg førte til fund af narko og strømpistol

Lokalpolitiet skulle egentlig besøge en 29-årig mand på FastersHus i Skjern til en snak om en igangværende sag. Men så kom de retur med både narko og en strømpistol.

- Vi visiterede manden og fandt så 2,2 gram hash på ham, fortæller Martin Bjerg, politiassistent hos Lokalpolitiet i Ringkøbing.

På baggrund af fundet gennemsøgte Lokalpolitiet mandens værelse og fandt en strømpistol. Og det er ikke lige let at få fingrene i en strømpistol i Danmark.

- Vi formoder, han har fået den gennem udlandet, fortæller Martin Bjerg, der fortæller, at politiet beslaglagde både narkoen og strømpistolen.

Den 29-årige mand er sigtet for våbenloven og for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, oplyser Lokalpolitiet i Ringkøbing.

12. nov 2024 kl. 11:53

Dræbt af vinge fra Vestas-vindmølle


Opdatering

  • Opdateret med præciserede oplysninger.

Vindmøllefabrikanten Vestas, der har afdelinger i blandt andet Ringkøbing og Videbæk, er blandet ind i en tragisk hændelse i Australien.

Her er en 36-årig australsk mand omkommet, mens han arbejdede for en underleverandør til Vestas, skriver The Guardian.

Af ukendte årsager fik manden en vinge fra en vindmølle ned over sig, mens han var på arbejde i en vindmøllepark i byen Rokewood.

Vestas oplyser til TV MIDTVEST, at ulykken skete i forbindelse med, at vingen blev opbevaret på jorden og forberedt til installation.

- Vestas udtrykker sin dybeste medfølelse med den pågældendes familie, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at støtte dem i denne svære tid, skriver Vestas.

12. nov 2024 kl. 11:11

Dommer har taget stilling til navneforbud mod politileder

Retten i Viborg har nu taget stilling til, om der skal nedlægges navneforbud mod en politileder ved Midt- og Vestjyllands Politi, der er tiltalt for at have begået en række krænkelser på en af politikredsens arbejdspladser.

12. nov 2024 kl. 10:52

Flere aflyste tog

Der er flere aflyste tog i eftermiddag, meddeler Go Collective.

Toget mellem Struer og Vejle med afgang klokken 11.04 er aflyst. Det samme er toget mellem Vejle og Struer klokken 13.03. Til sidstnævnte afgang indsættes der togbusser.

12. nov 2024 kl. 10:52

Smedevirksomhed udsat for tredje indbrud på tre uger

Uheld regner ned over Kibsgaard Specialproduktion, der har været udsat for sit tredje indbrud på tre uger. 

For selvom ejer Adam Lowe har forsøgt at klæde sig bedre på, så er gerningsmændene stadig gået på rov.