Kort nyt

24. jun 2024 kl. 13:37

Borgmester reagerer på Mads Fugledes kandidatur

Folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne Mads Fuglede bliver borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern Kommune til kommunalvalget næste år.

Umiddelbart derefter har TV MIDTVEST talt med den nuværende borgmester i kommunen, Hans Østergaard (V). 

Han ønskede dog ikke at gå nærmere ind i, hvad han tænker om at få en kendt modstander som borgmeterkandidat, hvis også Hans Østergaard vælger at stille op igen 

Over for Ritzau understreger Mads Fuglede, at det vigtigste for ham er at få en ny kurs i energipolitikken i kommunen. Han kan godt leve med kun at blive menigt byrådsmedlem, hvis politikken skifter.

Til dette havde Hans Østergaard dog en enkelt kommentar. 

- Jeg håber, han (Mads Fuglede red.) bliver klar over, at der også er andre dagsordener, han skal interessere sig for, hvis han kommer i byrådet, lød det fra Hans Østergaard. 

9 minutter siden

Kitesurfer blev bjærget 500 meter fra land

Lørdag eftermiddag har beredskabet været ude på Ringkøbing Fjord og hente en kitesurfer i land. 

Indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest fortæller, at en person havde set kitesurferen fra land og slået alarm. 

Der blev sat en redningsbåd i vandet i Ringkøbing, som hentede surferen omtrent 500 meter fra land.  

Manden var ved bevidsthed og godt mod, da han hjulpet ombord i båden. 

42 minutter siden

Kvindehold spiller for første gang på stadion

FC Midtjyllands kvindehold spiller første gang på hjemmebane-stadion i Herning.

Kampen mellem de midtjyske kvinder og aarhusianske ASA er netop begyndt.  

Kampstart kvindefodbold
Foto: Andrea Marie Marschall, TV MIDTVEST
Kl. 10.59

Nye ladestandere til kommune

I de næste måneder vil der blive opsat ladestandere 59 forskellige steder i Favrskov Kommune. Standerne vil blive leveret af Clever og Norlys. 

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. 

De nye ladestandere vil i alt bidrage med over 200 ladeudtag. 

Ladestanderne opsættes på kommunale parkeringspladser. 

Kl. 10.23

Roklub indvier nyt center på 1700 kvadratmeter

I dag indvier Holstebro Roklub det spritnye Søsportens Center på 1700 kvadratmeter. Freddy Quist har været aktiv i klubben i mange år, og han har spillet en stor rolle i at få ført centeret ud i livet.

Kl. 10.00

Truede fuglearter yngler som aldrig før på helt særligt sted i Vestjylland

Det har været et rigtig godt år for ynglefuglene på Tipperhalvøen, som ligger i sydenden af Ringkøbing Fjord.

Det viser et nyt fagligt notat, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen. 

I en pressemeddelelse skriver Aarhus Universitet er har været fremgang for vibe, stor kobbersneppe, rødben, brushane og klyde. 

Ifølge universitetet skyldes det en målrettet indsats for at begrænse antallet af rovdyr omkring truede fuglearterne. 

- Siden 2018 har jægere holdt øje med rovdyrbestanden og løbende nedlagt nogle af rovdyrene, hvilket har betydet, at svindet i æg fra rederne og af unger fra engene var lavt i 2024, står der i pressemeddelelsen, som også beskriver, hvorfor den vestjyske halvø er så godt et sted at yngle for fuglene: 

- For engfugle og brushane er Tipperne et af de vigtige områder i Europa. 

- Tipperhalvøen er kendetegnet ved vidstrakte enge omgivet af lavvandede vige i fjorden. Dette kombineret med de ofte fugtige enge er perfekte forhold for flere arter af vadefugle. 


Kl. 09.48

Ægtepar kæmpede med forsikring efter tornado

I august blev byen Klovborg ved Nørre Snede ramt af en tornado, hvilket betød, at blandt andet hustage, bilruder og træer blev ødelagt.

Efterfølgende har mange Klovborg-borgere været sendt ud i at skulle håndtere forsikringssager, og her er det ikke i alle tilfælde, det er gået lige gnidningsfrit. Hos Dorthe Eriksen og Henning Madsen begyndte forløbet med forsikringsselskabet også med en noget nedslående melding.

Kl. 08.24

Hyld en lærer: Hvem har betydet noget særligt for dig?

Har du haft en rigtig god lærer? En lærer, som har betydet noget særligt for dig?

Det er Lærernes Dag i dag. En international hyldestdag lærer verden over. På TV MIDTVEST vil vi også hylde lærer i Midt- og Vestjylland, som har gjort en forskel. 

Del din historie med os om en lærer, som har betydet noget særligt for dig.

Kl. 07.30

Prinsesse lægger vejen forbi Holstebro

Lørdag klokken 14 indvier Holstebro Roklub det nyopførte Søsportens Center. 

Ved den lejlighed kigger Prinsesse Benedikte vejen forbi og tager del i festlighederne. 

Arrangementet er for indbudte gæster, og det foregår mellem klokken 14 og 16. 

Planerne om at opførelsen af centeret har været i støbeskeen siden 2006, og nu er man altså klar til at fejre, at de er blevet ført ud i livet. 

Kl. 06.52

Dødsfald på Mors: Politiet holder kortene tæt til kroppen

En 58-årig kvinde blev fredag fundet død i Nykøbing på Mors.

Fredag aften undersøgte politiet et havneområde i byen, og begrunder aktionen med "mistænkelige forhold" omkring dødsfaldet. 

Men politiet holder kortene tæt til kroppen, og vil ikke komme med yderligere kommentarer eller informationer før der mandag bliver foretaget en obduktion af den afdøde kvinde. 

- Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke sige mere, lyder det fra vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen, lørdag morgen. 

Han kan derfor ikke oplyse hvor kvinden er fundet, og heller ikke hvornår.

En mand fra lokalområdet er også blevet anholdt i sagen, men er igen løsladt. 

Kl. 06.15

Sådan bliver lørdagens vejr

1:01

"Skyet og lidt småkøligt nogle steder". 

Sådan beskriver vejrvært Andreas Nyholm fra TV 2 Vejret lørdagens midt- og vestjyske vejr.

Få steder vil himmelen og måske endda solen titte frem. Se, hvor det er, i videoen øverst. 

Billedet på forsiden er et seerfoto taget af Niels Holger Holmgaard fra Sydthy. 

Kl. 05.44

Ny rapport med chokerende tal

En ny rapport fra Aarhus Universitet dokumenterer, at iltsvindet i de danske farvande er det største i 22 år – kun overgået af rekordåret 2002.

Rapporten viser også, at Limfjorden er et af de steder, der er allerhårdest ramt. 

Kl. 05.18

Opdatering: Uheld er igen ophævet

Opdatering: Advarsel til bilister på på Herningmotorvejen er igen ophævet. 

Der er sket et uheld på Herning motorvejen mellem afkørsel 36 Bording og afkørsel 37 Ikast Ø i vestlig retning. 

Det skriver Vejdirektoratet, som oplyser at uheldsstedet endnu ikke er sikret. 

Kl. 04.44

Kvinde fundet død: Lokal mand har været anholdt

En 58-årig kvinde er fredag fundet død i Nykøbing på Mors.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X.

Fredag omkring klokken 21 var politiet talstærkt til stede i et havneområde i byen, men forlod stedet igen kort tid efter. Det skriver Nordjyske.

På mediet X oplyser politiet, at der var mistænkelige forhold ved dødsfaldet, som gjorde at politiet foretog undersøgelser på stedet.

- En lokal mand har været anholdt, skriver politiet videre.

De pårørende til den afdøde er underrettet, og politiet skriver videre, at de ikke har yderligere kommentarer indtil obduktionen er foregået.

Den bliver foretaget mandag. 

4. okt 2024 kl. 23:36

Kræftsyge Lene kan ikke få hjælp i Danmark

Lene Lilleøre kan ikke få medicinen Trodelvy. Det kan man ellers godt i andre EU-lande og i Norge, så nu rejser hun til udlandet og betaler af egen lomme.

4. okt 2024 kl. 23:34

Restaurant: Tag endelig hunden med ud at spise

I Vedersø må man nu hellere end gerne tage sin hund med ud at spise. Det gælder også, hvis man vil spise indenfor.


4. okt 2024 kl. 19:56

Meteorolog slår fast: - Det var en tornado

For knap halvanden måned siden blev landsbyen Klovborg, der ligger i Ikast-Brande Kommune, ramt af et voldsomt uvejr, som smadrede store dele af byen.

Det skete på bare få minutter, at byens udseende forvandledes sig til noget, der fik en have-ejers tanker hen på en krigszone.

Dengang var der tvivl om, hvilket vejrfænomen der skabte ødelæggelserne.

Men nu vurderer TV 2 Vejret, at det var en decideret tornado. Den der ødelagde blandt andet hustage, bilruder og træer.

4. okt 2024 kl. 19:28

Rene Toft stopper karrieren efter sæsonen

En stor håndboldkarriere slutter efter denne sæson. 39-årige Rene Toft Hansen stiller således skoene på hylden til sommer, meddeler Bjerringbro-Silkeborg Håndbold i en pressemeddelelse.

- Det er et fantastisk menneske og en af sin generations bedste stregspillere. Jeg synes stadig, at Rene er en af de bedste forsvarsspillere, der overhovedet er. Men jeg tror, der er nogen, der har glemt, hvor dygtig en angrebsspiller han også har været, siger BSH-træner Simon Sørensen.

4. okt 2024 kl. 19:00

Butiksansat er rasende, over tyv stjæler i lille by

Onsdag valgte en 58-årig kvinde at snuppe to sweatre fra Spar Dame i Vemb. Heldigvis var butiksansat Janni Holgersen hurtig på aftrækkeren, da hun fik benene på nakken og løb efter tyven. 

- Jeg bliver skuffet og rasende over folks opførsel, fortæller Janni Holgersen, der blev overrasket over, at kvinden har handlet i butikken før. 

Den 58-årige kvinde er blevet sigtet for tyveri.

4. okt 2024 kl. 18:02

Kirker bestjålet på stribe - politiet efterlyser polske biler og denne mand

Den seneste uge har flere kirker i området omkring Skive og Salling oplevet indbrud, mens to personer har mødt mistænkelige mænd i området.

Den ene formodede indbrudstyv er fanget på kamera, og nu efterlyser politiet vidner, som har set manden eller de to biler, som kædes sammen med de mystiske hændelser. 

4. okt 2024 kl. 17:10

Politiet efterlyser ejere af flere ting: Mangler du noget af det?

Denne motorcykel mangler sin ejer.
Denne motorcykel mangler sin ejer.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi leder i øjeblikket efter ejere af forskellige genstande. 

Blandt andet er der fundet en motorcykel, hvis ejer man ikke har kunnet finde. Det er en motorcykel af modellen Yamaha FJ 1200. 

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X. 

Motorcyklen er fundet 1. september i nærheden af Hoven. Hvis man ejer motorcyklen, kan man kontakt lokalpolitiet i Ringkøbing på 114. 

Politiet har også en samling af smykker, som man også gerne vil returnere til rette ejermand. Politiet har en formodning om, at smykkerne stammer fra et indbrud, 

Det er på Facebook, at man efterlyser ejeren af smykkerne, som er fundet i et læbælte i nærheden af Viborg. 

Hvis man savner smykkerne, kan man kontakte lokalpolitiet i Viborg. Det er ligeledes på 114.