Kort nyt

Kl. 16.52

Campingvogn brød i brand

Lørdag aften har Nordjyllands Beredskab været på arbejde i Aalestrup. 

Indsatsleder ved beredskabet Per Hansen fortæller, at en forbipasserende blev opmærksom på en campingvogn i brand på Vestergade i byen. Campingvognen stod i en indkørsel på en privat adresse. 

Vedkommende slog alarm omkring 18, og snart efter var brandvæsnet på vej til adressen. 

- Campingvognen var helt overtændt, da vi kom frem, siger indsatslederen. 

Det lykkedes for beredskabet at få kontrol over branden. Der var ikke fare for, at ilden spredte sig videre fra campingvognen, som endte med at brænde helt ud. 

Kl. 18.56

Mange byger på vej fra vest

Der er regn på vej ind over Danmark i nattetimerne. 

Hos Danmarks Meteorologiske Institut viser satellitten i øjeblikket, at mange skyer er på vej ind mod den jyske vestkyst fra Nordsøen. 

Man skriver på det sociale medie X, at der desuden er en del tordenbyer over havet, men at man forventer, at det meste lyn og torden bliver skudt af, inden bygerne forventes at ramme vestkysten omkring midnat. 

Kl. 15.59

Æblet bliver sat under lup på festival

Denne weekend bliver der nørdet æbler for fulde gardiner på Danmarks største vidensfestival om æbler og cider, Rødding Æblefestival.

Kl. 15.49

Holstebro forlængede forfærdelig Skjern-stime

Skjern Håndbold har fået en rigtig skidt start på den nye sæson i Herreligaen, og lørdag blev den ringe åbning udbygget, da holdet på hjemmebane tabte 25-29 til TTH Holstebro.

11 scoringer fra hjemmeholdets Noah Gaudin var ikke nok i opgøret, hvor resten af Skjern-tropperne haltede med at finde niveau.

Samtidig var TTH-spillerne kyniske, og angrebsmæssigt førte playmaker Thomas Damgaard an og fandt konstant huller i Skjern-defensiven.

Med nederlaget er Skjern fortsat kun på én sejr i sæsonens syv første kampe. Den kom i første runde mod TMS Ringsted.

Kl. 13.42

Særlig kamp fløjtes snart i gang

TTH Holstebro går lørdag på banen til et udsolgt opgør mod Skjern Håndbold. Før kampen har direktørerne for begge klubber været ude og appellere til, at man benytter en mindre hård tone på sociale medier. 

Kl. 12.00

Frituregryde på afveje

En frituregryde med forårsruller kom fredag aften på afveje i en villa syd for Lemvig.

Under stegningen af forårsrullerne tabte ejeren pludselig gryden på gulvet. Der gik ild i olien, og husets to beboere måtte skynde sig at tilkalde brandvæsenet og forlade bygningen.

Skaderne begrænsede sig dog til røg- og sodskade på en skabslåge, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Kl. 11.55

Brødre samler ind for deres moster

Spil, legetøj, køkkenredskaber, kage, boller, perleplader, hjemmelavede træsnemænd og meget mere. Det kan du komme og købe i en garage på Drejøvej i Thyborøn, hvor brødrene Laurids og Bertram Lilleøre Palm sælger ud.

Pengene skal gå til Knæk Cancer. Drengene har nemlig sygdommen helt tæt på, da deres moster er uhelbredelig syg af kræft.

Kl. 11.04

Hård kritik af tv-program

Provokunstneren Ibi-Pippi og hendes datter Liva Samsøe medvirker i TV 2s podcast DATO til en debat om Ibi-Pippis rolle som far og hendes offentlige fremtræden.

I programmet, der er delt i to afsnit, kritiserer datteren Liva Samsøe Ibi-Pippi Orup Hedegaards manglende evner som far, og datteren påstår, at farens kønsskifte er et mediestunt. Men det afviser faren blankt.

Det følelsesladede dobbeltinterview har skabt en del omtale – for er det vigtig journalistik eller bare en ulykkelig familiestrid, som DATO dyrker?

Kl. 11.02

Bud på (u)hyggelige ferieaktiviteter

Halloween står for døren, og det er altså noget, der kan mærkes i børnefamilierne, fortæller Birgitte Rosenbæk. Hun er kreativ designer ved Creativ Company i Holstebro.

Hvis du ikke selv har de mest kreative hænder, så giver den kreative designer dig her seks uhyggelige hyggelige aktiviteter, du kan lave sammen med dine børn eller børnebørn i efterårsferien.

Kl. 09.11

Borgmesterkandidat på plads

Sidst i august fortalte Erik Flyvholm, at han ikke genopstiller ved næste års kommunalvalg.

Dermed skal der findes en ny borgmester i Lemvig Kommune, og nu har Venstre fundet den person, der afløser Erik Flyvholm som kandidat.

Kl. 08.25

Brygmester ånder lettet op over afvist klage

Horesta Camping har klaget over en afgørelse fra Lemvig Kommune, som i maj i år vedtog en lokalplan, som gjorde det muligt for et mindre ølbryggeri at have pladser til autocampere. 

Nu er klagen blevet afvist - og det er altafgørende for brygmesteren i Nørre Nissum. 

Kl. 07.50

Sådan bliver vejret i ferien

Snart siger kalenderen uge 42, og det er lig med efterårsferie for mange danskere.

Og hvis den kommende uge står på at samle kastanjer udenfor, er der gode nyheder i vente.

I begyndelsen af næste uge bliver der nemlig plads til tørvejr. Vi skal dog først lige have besøg af et regnvejr i weekenden.

Kl. 07.05

Nabo reddede familie fra brand: Nu er der nyt om årsag

Det var sandsynligvis en computer, der var skyld i den brand, der natten til fredag raserede et hus i Hvide Sande.

Vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at man mistænker, at branden er opstået i en computer, der stod tæt på husets kælderdør.

Brandstedet er frigivet.

Det var lidt over midnat natten til fredag, at familien i huset opdagede branden. Det gjorde de, fordi en nabo kom og bankede på og fik vækket familien.

Alle - to voksne og fire børn - kom uskadte ud.

Kl. 05.34

Kongen kom med opfordring til borgmesteren

Smilet var stort, da den socialdemokratiske borgmester i Holstebro, H.C. Østerby, fredag tog imod regentparret, der aflagde byen et officielt besøg.

Blandt andet kom kong Frederik med en lille opfordring til borgmesteren, fortalte H.C. Østerby efterfølgende.

Kl. 04.56

Vejret: En lørdag med lidt af hvert

Lørdagens vejr i det midt- og vestjyske byder på lidt af det hele, oplyser DMI.

Til at begynde med kommer der lidt eller nogen sol - men også spredte byger. Senere bliver det skyet men mest tørt vejr, og temperaturen lander mellem 10 og 12 grader.

Vinden bliver let til frisk fra syd, men ved kysterne kan der komme op til hård vind.

I aften og i nat kommer der regn eller byger, og der er stadig blæsevejr ved kysterne - op til hård vind eller kuling.

Kl. 04.40

Aktindsigter giver nye detaljer

På baggrund af to aktindsigter kan TV MIDTVEST sætte en sag i fornyet lys, efter det fredag kom frem, at politlederen skal i retten.

11. okt 2024 kl. 21:40

Rigsarkivet får penge til at fotografere nationale klenodier

Rigsarkivet har fået bevilget 17,5 mio. kr. til at digitalisere en lang række nationale klenodier. I alt skal 5900 æsker med dokumenter fotograferes og fremtidssikres. 

Arbejdet skal udføres på afdelingen for retrodigitalisering i Viborg.

11. okt 2024 kl. 21:04

Bil punkteret midt på motorvej - bilen er fjernet

Opdatering: Bilen på rute 15 er igen fjernet. 

En bil holder lige nu midt i en vejbane og generer trafikken på Silkeborgmotorvejen.

Bilen er punkteret, da bilisten kørte ind i et autoværn. Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politiet. 

Bilisten er ikke kommet til skade, og ingen andre biler var involveret i uheldet. 

- Vi holder derude lige nu for at gøre bilkister opmærksomme på bilen, og så afventer vi, at den bliver fjernet, siger Andreas Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi. 

Det er på rute 15, Silkeborgmotorvejen, at bilen holder i en vejbane i østgående retning mellem mellem frakørsel 26 Hårup og rasterplads Kalbygård skov Syd. 

11. okt 2024 kl. 20:18

Kommunerne holder skatten i ro i 2025

Alle kommuner har nu vedtaget deres budgetter for 2025. En foreløbig opgørelse fra KL viser, at kommunerne samlet set holder skatten i ro.

Det skriver Kommunernes Landsforening.

- Efter flere år, hvor det har været utrolig svært at holde skatten i ro, har det kommunale sammenhold i år gjort det muligt, at de kommuner, der har haft brug for det, har kunnet sætte skatten op, fordi andre kommuner har sat skatten tilsvarende ned, siger KL’s formand Martin Damm i pressemeddelelse.

11. okt 2024 kl. 18:52

Stamkunde i vestjysk bank tiltalt for hvidvask for næsten to milliarder

En 63-årig mand er tiltalt i en omfattende hvidvasksag, hvor han har været med til at vaske næsten to milliarder kroner, som har været del af kriminelle foretagender.

Det skriver NSK, National enhed for Særlig Kriminalitet, i en pressemeddelelse.

Størstedelen af de penge er løbet igennem det vestjyske pengeinstitut Skjern Bank.

- Det er da træls, og ikke særligt ønskværdigt, at få bankens navn nævnt i den her sammenhæng, siger bankens administrerende direktør Per Munck. 

11. okt 2024 kl. 17:38

Leder i politiet skal for retten

I december sidste år endte en leder i Midt- og Vestjyllands Politi med at blive hjemsendt efter en julefrokost.

Nu ender den sag i Retten i Viborg.