Kort nyt
Den flittige forfatter Henning Mortensen er død
Forfatteren Henning Mortensen, der opvokset i Herning, er mandag afgået ved døden efter et kort sygdomsforløb.
Det skriver forlaget Gyldendal på sin Instagram-profil. Han blev 85 år.
Mortensen debuterede i 1966 med digtsamlingen "Det ka komme over én".
Siden blev det til over 50 litterære værker, ligesom han også har teaterstykker på samvittigheden.
Den flittige forfatter står blandt andet bag tibindsværket om Ib Nielsen, som var med til at give ham anerkendelse blandt anmeldere.
Henning Mortensen har modtaget et hav af priser i løbet af sin karriere, herunder Blicherprisen, Herman Bangs Mindelegat, Kritikerprisen og Palle Rosenkrantz Prisen.
I 1995 blev han tildelt livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond.
Antallet af rotter vil eksplodere i fremtiden
Mange danske kommuner oplevede i 2024 en eksplosiv stigning i antallet af rotteanmeldelser. Det bliver kun værre, advarer forskere i ny rapport.
Minister nummer 23 besøger Tange Sø
Endnu en gang var en minister på besøg ved Tange Sø - spørgsmålet om, om den skal blive eller tømmes er efter godt 30 år nemlig stadigvæk ikke besvaret.
Trepartsministeren bliver minister nummer 23., der besøger Tange Sø siden år 2000.
Dramatiske ændringer af landskabet ikke er nyt
Det er i dag 200 år siden, at en voldsom stormflod ændrede Limfjorden til det, vi kender den som i dag.
Tangen ved Agger blev skåret over i det, der siden er blevet til Harboøre Tange og Agger Tange. Og konsekvenserne har både været negative og positive,
Ulve skal ikke være tæt på mennesker, mener minister
Den socialdemokratiske minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus mener ikke, at ulven skal være tæt på mennesker i Danmark.
- Ulve skal ikke være i nærheden af, hvor vi bor, om det er i byen eller ude i en skov, siger han i følge Ritzau.
Han understreger, at det er det, han arbejder for som minister, men at det er en svær opgave på grund af strikse regler i forhold til beskyttelse af ulven som art.
- Vi er et lille land, og ulven er her. Men den skal ikke være her i et omfang, hvor den kommer tæt på os mennesker. Er den det, skal den skræmmes bort eller reguleres, siger ministeren ifølge Ritzau.
Tidligere mandag kunne TV MIDTVEST ellers fortælle, at der kommer flere og flere ulve til, men at der ikke er penge nok til at udstyre flere ulve med GPS-halsbånd. Forskerne vil ellers gerne have mere viden for at kunne give politikerne den bedste vejledning.
Afgørelse truffet om skyld: Landmand tabte rundballe på skinner
Sagen om en stor rundballe, der landede midt på togskinnerne og resulterede i kollision med traktor, er nu afsluttet.
I juni sidste år bragede et tog med passagerer ind i frontlæsseren på en landmands traktor ved Laven mellem Silkeborg og Ry.
Det skete ved, at landmanden tabte en 700 kilo rundballe på sin mark, som så rullede ned ad marken og ud på skinnerne. Landmanden var på vej ned for at fjerne ballen, men lige i samme øjeblik kom toget og bragede direkte ind i den. Toget blev afsporet ved sammenstødet.
Landmanden var Gert Nielsen, og det var ikke hans skyld, at ulykken skete. Det har enheden for særlov nu slået fast, fortæller Kåre Rolf Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.
Hverken Gert Nielsen, passagerer eller lokofører kom alvorligt til skade. Og selvom rundballen og traktoren var hans, så kunne Gert Nielsen altså ikke have gjort mere, lyder vurderingen.
Viborg sender forsvarsspiller til Fyn
Viborg FF har sendt den schweiziske forsvarsspiller Nicolas Bürgy til Fyn, hvor han har skrevet under på en kontrakt med OB.
Nürgy, som nåede 94 kampe i den grønne trøje, kom til Viborg fra den schweizske klub BSC Young Boys i 2022.
Forsvarsspilleren blev solgt et halvt år før, han havde kontraktudløb i Viborg.
Medarbejder kom til at sende privat besked til kunder
Altibox' kunder i Ikast fik et lille kompliment med på vejen mandag.
Ugur Tecer, der er teknisk koordinater, skulle nemlig hjælpe sin kollega med at sende information ud til deres kunder om et pågående servicearbejde.
Det gik dog lidt stærkt, og Ugur Tecer kom til at sende en privat korrespondance videre til kunderne.
Viborg henter ungdomslandsholdsspiller
Mandag eftermiddag har Viborg FF offentliggjort købet af den 18-årige back Hjalte Bidstrup, som er hentet i FC København.
Spilleren, som nu har tilsluttet sig klubbens træningslejr i Spanien, har skrevet under på en kontrakt, der gælder til 2029.
Hjalte Bidstrup har spillet hele sin ungdomstid i FC København, og han har 26 u-landsholdskampe på CV'et.
Han er lillebror til Mads Bidstrup, som er en stor profil i den østrigske liga for Red Bull Salzburg.
Kollerup raser over kollegas opførsel
Morten Messerschmidts ageren er skadelig for Danmarks diplomatiske arbejde.
Sådan lyder det fra forsvarsordfører i Socialdemokratiet, Simon Kollerup, efter Morten Messerschmidt har henvendt sig direkte til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance på X. Her udtrykker han, at mens det danske folk fortsat er loyale allierede, så er det Mette Frederiksens regering, der har vaklet.
- Morten Messerschmidt er blevet ramt af storhedsvanvid, som både er umodent og uklædeligt for en partileder, siger Simon Kollerup, forsvarsordfører i Socialdemokratiet, til TV 2.
Ifølge forsvarsordføreren er beskeden til J.D. Vance kulminationen på en lang række af optrædener fra Morten Messerschmidt, hvor Dansk Folkepartis formand ikke bidrager med andet, end hvad der muligvis kan give store overskrifter i Danmark.
- Morten Messerschmidt har selvfølgelig ret til at opføre sig dumt, men han har ikke pligt til at skade Danmarks interesser på den internationale scene, og det er det, han gør, når han med fuldt overlæg forsøger at etablere et parallelt Twitter-diplomati.
To mænd fængslet for knivoverfald
Et knivoverfald i Ikast tilbage i november 2023 har udløst fængselsstraffe og en udvisning til to mænd.
21-årige Hiza Hunar Tamar skal to år og ni måneder i fængsel, mens 21-årige Ezaddin Alaadin Ibrahim skal to år og seks måneder i fængsel, og så bliver han udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.
Vinterferien starter med sne og kulde
De nyeste prognoser holder fast i, at mere regulært vintervejr rammer Danmark, når vinterferien starter.
For det første er der stadig tegn på spredte slud- eller snebyger til weekenden.
Herefter tyder meget på, at vejret i uge 7 bliver højtryksdomineret og noget koldere.
I den forbindelse vil der blive hentet koldere luft ned over Danmark fra Sibirien, hvilket giver temperaturer på ned til omkring 5 graders frost om natten og et par graders varme i dagtimerne.
Mangler penge til GPS-overvågning
En vigtig del af overvågningen af de danske ulve er gået i stå.
Forskerne ville gerne udstyre flere ulve med et GPS-halsbånd, så man kan følge deres færden og sikre sig vigtig viden om det nye rovdyr i den danske natur.
Men det er der ikke penge til.
- Det er frustrerende, siger professor Peter Sunde fra Aarhus Universitet.
Gamle pengesedler for tre milliarder kroner forventes at gå tabt
Pengesedler, der snart bliver ugyldige, til en værdi af tre milliarder kroner forventes ikke at blive indleveret inden deadline.
Sådan lyder det fra Nationalbanken i en pressemeddelelse mandag.
I slutningen af november 2023 blev det meldt ud, at en række pengesedler ophører med at være gyldigt betalingsmiddel den 31. maj i år.
Det gælder foruden 1000-kronesedlen også ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997.
Da Nationalbanken åbnede for indleveringen, lød det samlede udestående på 24,5 milliarder kroner. 21,1 milliard kroner i 1000-kronesedler fra 2009-serien og 3,4 milliarder kroner i ældre sedler.
Frem til 31. januar i år var 90 procent af 1000-kronesedlerne blevet indleveret, hvilket svarer til 18,5 milliarder kroner.
For de ældre sedler gjaldt det kun for cirka 20 procent.
Tog udskiftes med bus i mere end fire måneder
Fra 1. marts påbegynder Banedanmark et omfattende sporarbejde mellem Holstebro og Skjern. Det betyder, at Midtjyske Jernbaner ikke kan køre tog på strækningen. Det skriver Midttrafik i en pressemeddelelse.
Kunderne skal i stedet benytte de togbusser, der holder ved stationerne. Sporarbejdet varer til 14. juli og forbereder banen til Danmarks første batteritog.
Kokain stod ud til alle sider i gågade
Kokain for tusindvis af kroner endte mellem fliserne på gågaden i Skive.
En 32-årig mand fra Skive satte i løb, da han opdagede, at to civile betjente var efter ham
Minister mødes med EU-kommissær for at drøfte regulering af ulve
Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) mødes onsdag med EU's kommissær på miljøområdet for at drøfte mulighederne for at regulere ulve.
Det oplyser ministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.
- Vi har for få dage siden indledt drøftelser med EU-Kommissionen om, hvordan vi får bedre muligheder for at regulere ulven.
Ministeren oplyser også, at han har sat sit ministerium i gang med at se nærmere på mulighederne for regulering af såkaldte problemulve.
- Jeg vil gerne udfordre den måde, ulvene er blevet håndteret på tidligere, så jeg har sat ministeriet i gang med at afklare, hvad EU's habitatdirektiv tillader i forhold til definitionen på en problemulv.
En problemulv er ifølge hjemmesiden for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eksempelvis en ulv, der ikke har en instinktiv skyhed over for mennesker.
Politiet efterlyser vidner til påkørsel
Hvis du ved noget om en mulig påkørsel i Struer, så vil politiet rigtig gerne høre fra dig.
Torsdag aften blev en 60-årig mand tilsyneladende påkørt i krydset mellem Søndergårdsvej og Holstebrovej. Og først nu er han kommet så meget til sig selv, og han husker, at han blev påkørt.
- Han har adskillige knoglebrud i kroppen, så det tyder på, han er blevet ramt af en bil, siger Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro.
Politiet har intet at gå efter i sagen. Derfor håber de, at en efterlysning af vidner kan bringe dem tættere på en forklaring om, hvad der skete torsdag aften.
- Vi søger vidner, eller en som ved, at vedkommende har ramt noget, og måske har troet, det var noget andet end en person, siger Knud Lauridsen.
Har du oplysninger i sagen, så ring til politiet på 114.
Emil Bergholts far er stolt af at have en verdensmester i familien
Det er dagen derpå, hvor de danske håndboldherrer vandt VM finalen i håndbold. Og det er stort for familien Bergholt i Holstebro.
- Det er meget imponerende. Man bliver sgu lidt stolt af det, siger Emil Bergholts far.
Han har talt med sin søn efter finalen, og sønnike var også enormt glad. Og i Holstebro er de både glade og stolte.
- Det har været lidt surrealistisk. Det er meget imponerende, og Emil har altid haft sådan en lille gameplan i hovedet for, hvad han skulle nå, så man bliver jo stolt og lidt nervøs engang imellem under kampene. Og man håber altid det bedste for sine børn, så selvfølgelig er jeg megastolt, siger Henrik Bergholt.
Han har selv spillet på landsholdet, men siger med et smil, det okay, at hans søn nu har overgået ham i antallet af landskampe.
Det skal være strafbart at fjerne kondom under sex
Det skal være strafbart, når en person under samleje bevidst fjerner kondomet, uden at den anden part opdager det eller giver samtykke til det.
Det mener regeringen, som nu vil lave om i straffeloven, så stealthing fremover kan straffes på lige fod med andre seksualforbrydelser.
Det vil indebære, at det ud over enhver rimelig tvivl skal bevises, at tiltalte forsætligt for eksempel har ødelagt kondomet eller taget det af, uden partnerens samtykke eller viden.
- Stealthing er et seksuelt overgreb, og ofre for stealthing kan have nogle af de samme psykiske reaktioner, som hvis man er udsat for andre former for overgreb. Og organisationer fortæller, at der findes fora på nettet, hvor mænd deler tips til, hvordan man tage kondomet af, uden partneren opdager det, siger Ligestillingsminister, Magnus Heunicke.
Uge Sex: Udseendet er adgangsbillet til fællesskabet
En ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Sex & Samfund, til deres årlige undervisningskampagne Uge Sex, viser, at halvdelen af de adspurgte unge mellem 15 og 18 år mener, at udseendet spiller en stor rolle for at blive accepteret i skolen. Hver tredje har oplevet, at nogen i skolen er blevet holdt uden for på grund af deres krop eller udseende. Og mere end ni ud af ti siger, at der bliver talt grimt om andres kroppe eller udseende. Det skriver Sex & Samfund i en pressemeddelelse.
Og det får de unge til at yde kropskontrol over for dem selv og andre.
- Børn og unge oplever, at deres krop og udseende skal igennem en ’kontrol’ for at få en adgangsbillet til fællesskabet. Det fører til, at de kontrollerer deres egen krop og undgår sociale aktiviteter. Med årets Uge Sex sætter vi derfor fokus på ’kropskontrol’ og hvordan vi gør op med de forventninger til krop og udseende, som kan påvirke unges trivsel og deltagelse i fællesskabet, siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.