Kort nyt
Disse varer er populære som julegaver
Når der skal åbnes julegaver om en god uges tid, så er der en rimelig chance for, at der ligger legetøj, sko eller tøj i pakken.
TV 2 har ud fra tal fra Dansk Erhverv, prissammenligningssiden Pricerunner og den online ønskeliste-tjeneste Ønskeskyen undersøgt, hvilke varegrupper der hitter.
1192 kæledyr er i årets løb dumpet i skotøjsæsker og papkasser
1192 kæledyr er i årets løb blevet dumpet af deres ejere og overladt til deres egne skæbne.
Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
Dyrene efterlades i alt fra skotøjsæsker til tasker og transportbure.
Særligt dyreunger er i stor risiko, når de efterlades på den måde, siger internatchef Karina Fisker.
- Sult, tørst eller kulde er en virkelig grusom måde at dø på, og det gør dumping til en dybt uansvarlig handling.
Det er især katte og killinger, der fylder i statistikken over dumpede dyr.
Fra januar til november er 959 katte og killinger blevet dumpet.
- Vi håber, at 2025 kan blive året, hvor danskerne stopper med at dumpe deres dyr, hvis de ikke længere kan tage vare på dem, siger Karina Fisker.
Rådet til kæledyrsejere, der ikke magter at tage vare på deres dyr, er at kontakte et dyreinternat.
- Hvis man står i en situation, hvor man har akut brug for hjælp, så skal man tage fat i sit lokale dyreinternat - ikke køre dyrene ud et eller andet øde sted og efterlade dem der, siger Karina Fisker.
18-årig strandede på togstation alene
18-årige Christina Lund strandede på Herning station sent på aftenen, da hun for første gang skulle tage toget hjem på strækningen mellem Hammerum og Kibæk.
- Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle hjem. Der kom ingen informationer og jeg var bare strandet i Herning. Jeg var tæt på at bede min forældre om hjælp, siger hun.
Stribevis af tog aflyst mandag
Mandag morgen er flere togafgange mellem Rødkærsbro St. og Viborg St. aflyst.
Det oplyser GoCollective.
Aflysningerne gælder i begge retninger, og skyldes ifølge GoCollective, at sporret er spærret på grund af træfældning.
Den første afgang, der er aflyst, er klokken 8:19 fra Rødkærsbro til Viborg. Indtil nu er sidste aflysning toget fra Viborg til Rødkærsbro klokken 13.35.
Blæst over Midt- og Vestjylland
Stormvejret, der over natten har rusket i Nordjylland er ved at aftage, men vind af stormstyrke vil dog fortsætte frem til klokken 9 mandag morgen, skriver TV 2.
Derudover kan man også i det midt- og vestjyske se frem til et noget af et blæsevejr frem til frokost. TV 2 oplyser, at middelvinden først kommer forventes at komme under kulingstyrke mandag aften.
Politiet giver status efter stormvejr
I hele Nordjylland nord for Limfjorden var der søndag varslet om stormende kuling med vindstød af stormstyrke.
Stormen var på forhånd blevet navngivet Sif af Danmarks Meteorologiske Institut, og kulminerede efter midnat natten til mandag, skriver DMI.
Politiet har indtil videre ikke haft nogle melding om væltede træer eller andre udfordringer som følge af vejret.
- Indtil videre har vi ikke, men det kan være, at det ændre sig, når det bliver lidt lysere, siger Jeppe Holgersen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Ifølge DMI gælder varslingen frem til mandag morgen.
Storm på vej - 250 brandfolk klar i Nordjylland
Stormen Sif er på vej mod Nordjylland med vindstød af orkanstyrke. Fra midnat og nogle timer frem ventes de kraftigste vindstød at komme.
Hvis det skaber problemer, er beredskabet klar. Det skriver TV 2.
Regionsdirektør i Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen, fortæller, at 250 brandfolk er klar til at rykke ud, hvis det er nødvendigt.
Og der kan tilkaldes ekstra mandskab, hvis behovet opstår.
- Lige nu afventer vi og ser, hvad der sker, når stormen rammer, siger hun til TV 2.
Minister vil ændre regler for udrykningskøretøjer med blåt blink
Transportminister Thomas Danielsen (V), der er valgt i Vestjyllands Storkreds, vil ændre reglerne for, hvordan førere af udrykningskøretøjer kan straffes.
Det skriver Jyllands-Posten.
Ifølge ministeren skal førerne ikke længere få et klip i kørekortet eller få frataget deres kørekort, hvis de begår mindre alvorlige overtrædelser af loven.
Ændringen vil kun gælde for udrykningskørsel med blåt blink. De pågældende personer vil dog fortsat være underlagt straffeloven.
Kæmpetransport midlertidig bremset
Mandag var det planen at genoptage transporten af tre enormt store vindmølledele, der har været undervejs fra Siemens Gamesa i Brande med kurs mod Østerild siden sidste weekend.
Men nu er vejret kommet i vejen for arbejdet med at transportere de store dele, der skal opsættes i Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller.
Delene er en nacelle, en generator og et nav, og transporten af dem er på grund af deres størrelse ret omfangsrig. Nu har søndagens uvejr i Nordjylland dog stukket en kæp i hjulet og forsinket rejsen.
Kraftig blæst over Sallingsundbroen
Der er nu så kraftig blæst over Sallingsundbroen, der forbinder Mors og Salling, at Vejdirektoratet har udsendt en advarsel.
Ifølge Vejdirektoratet ventes vinden at aftage i løbet af natten.
I Nordjylland har DMI varslet vindstød af orkanstyrke, og det kan betyde tagsten, der blæser ned, store knækkede grene, væltede træer og spærrede tog- og vejstrækninger.
DMI opjusterer vejrvarsel
Søndag aften opjusterer DMI sin vejrvarsel og varsler nu om storm med vindstød af orkanstyrke i Nordjylland.
Stormen har fået navnet Sif.
Derudover varsler DMI stormende kuling med vindstød af stormstyrke i hele Nordjylland nord for Limfjorden og på Bornholm. Varslingen gælder frem til mandag morgen.
Resten af landet vil også få blæsende vejr.
Tidligere søndag havde DMI varslet vindstød af stormstyrke.
Rekordhøjt antal mænd på barsel to år efter nye regler
Efter to år med øremærket barsel er antallet af mænd på barsel steget med 48 procent.
Det er en ny rekord. Samtidig er antallet af kvinder på barsel faldet med 13 procent i samme periode.
Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som blev offentliggjort fredag.
I august 2022 trådte de nye regler om øremærket barsel i kraft.
Reglerne om øremærket barsel betyder, at 11 ugers barselsorlov er øremærket til hver forælder. Tidligere var det to uger af barslen, der var øremærket.
I juli 2022, inden de nye regler trådte i kraft, var der 56.924 kvinder, der var på barsel og 15.123 mænd.
Sammenligner man tallet med juli 2024, var der i den måned 49.787 kvinder der var på barsel og 22.388 mænd.
Syge træer aflyser tog - men du kan stadig komme frem
Det er syge træer, der er årsagen til en række tog-aflysninger mandag formiddag mellem Rødkærsbro og Viborg. Aflysningerne gælder i begge retninger.
Det oplyser kommunikationschef ved GoCollective, Mikkel Juul.
- Banedanmarks forsthold har opsporet, at der står nogle syge træer på strækningen, og det er noget, vi tager meget alvorligt, når det bliver adresseret, siger han.
Derfor er en del tog aflyst mandag. Den første aflysning er klokken 8.19, og den sidste er klokken 13.35.
Der er dog stadig mulighed for at komme med toget på strækningen.
- Vi er nødt til kun at køre med et tog i timen i tidsrummet for at give de arbejdende folk på stedet bedst mulig tid. De kan ikke nå at komme ordentlig i gang, hvis de hele tiden bliver afbrudt af tog, der kører igennem. Men Aarhus-Struer og Struer-Aarhus kører fortsat, siger Mikkel Juul.
Stribevis af tog aflyst mandag
En hel række af togafgange mellem Rødkærsbro St. og Viborg St. er aflyst mandag morgen og formiddag.
Aflysningerne gælder i begge retninger, og skyldes ifølge GoCollective akut træfældning langs sporet, der betyder, at sporet er spærret.
Den første afgang, der er aflyst, er klokken 8.19 fra Rødkærsbro til Viborg. Indtil nu er sidste aflysning toget fra Viborg til Rødkærsbro klokken 13.35.
Vejdirektoratet udsender advarsel inden uvejr
Man skal færdes med lidt ekstra opmærksom i trafikken fra midnat og frem til mandag morgen.
DMI har varslet vindstød af stormstyrke, og det betyder øget risiko for nedfaldne grene og væltede træer samt væltede afmærkninger ved vejarbejde og tabt gods på kørebanen, advarer Vejdirektoratet.
Derfor skal man være opmærksom, hvis man skal ud at køre, spænde sit eget gods godt fast og køre efter forholdene, lyder det.
Krudt-forhandler tog en chance og åbnede til midnat
Han var langt fra overbevist om, at det ville blive en succes, da Martin Holst Mose besluttede at åbne sin fyrværkeributik, allerede da klokken havde passeret midnat natten til søndag.
Men kunderne svigtede ikke, og i løbet af natten til årets første dag for salg af fyrværkeri lagde mellem 150 og 200 kunderne vejen forbi Midtjysk Festfyrværkeri tæt ved Holstebro.
Det gav en omsætning på over 100.000 kroner.
- Jamen, der var jo stopfyldt med mennesker. Vi var helt høje over det og kunne ikke sove i nat, siger forhandleren.
Stjerne fra Herning kronet med fornem hæder igen
Den danske landsholdsfløj Emma Friis fra Herning kan glæde sig særligt meget forud for aftenens finale med Norge. Den danske stjerne er igen blevet valgt til slutrundens All-star-hold.
Det oplyser Det Europæiske Håndbold Forbund på deres hjemmeside.
Det er anden gang i karrieren, Emma Friis er udvalgt til et All-star-hold ved en EM-slutrunde. Til OL i Paris var hun også på All-star-holdet.
Målmand Anna Kristensen er også på holdet.
Håndboldkvinderne spiller finale mod Norge kl. 18.00. Kampen kan ses på TV 2.
Kim fra Videbæk ligger øverst på verdensranglisten
Den danske herredouble med Kim Astrup, der kommer fra Videbæk, og Anders Skaarup kronede søndag et flot 2024 med at vinde sæsonfinalen i badminton.
I kinesiske Hangzhou var de to danskere mest slidstærke i den intense dyst mod Sze Fei Goh og Nur Izzuddin fra Malaysia og vandt 21-17, 17-21, 21-11.
Samtidig blev Astrup og Skaarup de første danske vindere i herredouble siden Mathias Boe og Carsten Mogensen, der vandt det, der dengang hed sæsonfinalen i Super Series tre år i træk fra 2010 til 2012.
Ud over sejren lægger Astrup og Skaarup sig op på verdensranglistens førsteplads for første gang.
Kim Astrup og Anders Skaarup var klar over, at det hele var på højkant i søndagens finale.
Pap antændte på kogeplade
Nordjyllands Brandvæsen rykkede søndag formiddag ud til en lejlighed på Tingvej i Nykøbing. Her havde en beboer glemt et stykke pap på en tændt kogeplade, der antændte pappet.
- Der er en genbo, der ser ilden, og hun ringer derfor 112. Da hun kommer derover, er manden allerede i gang med at slukke ilden, fortæller indsatsleder Kristoffer Holm.
Manden er blevet bedt om at overnatte et andet sted i nat.
- Lejligheden har været røgfyldt. Vi har luftet lejligheden godt igennem, og så skal der lige noget rengøring til. Der var også noget plastik, der har været smeltet, som har givet en skarp lugt, fortæller Kristoffer Holm.
Ingen er kommet til skade.
- Det var meget stille og roligt, konstaterer indsatslederen.
To midt- og vestjyder forventes i startopstillingen til guldkamp
TV 2 Sports håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen spår, at håndboldkvindernes startopstilling til aftenens EM-finale mod Norge indeholder to midt- og vestjyder.
Både Emma Friis fra Herning og Line Haugsted fra Skive, regner eksperten med at se i kamp fra start.
Finalen spilles kl. 18:00 og kan ses på TV 2.
Dramatisk exit: Nu skriver han en bog
Jeppe Søe, der i efteråret forlod Moderaterne, udkommer næste år med en ny bog om partiet.
Det skriver Jyllands Posten, der tilføjer, at Jeppe Søes ekskone Pia Møller Søe også har en bog på vej om partiet.
Begge bøger ventes klar til foråret næste år.