Kort nyt

6. maj 2024 kl. 17:06

Enhedslisten peger på ny spidskandidat

I weekenden valgte Enhedslistens deres nye spidskandidat i Vestjyllands storkreds til næste folketingsvalg.

Valget faldt på 35-årige Nana Højlund, der til dagligt er SOSU-assistent og formand for FH Østjylland. 

Ved sidste folketingsvalg i 2022 troede Maria Temponeras i første omgang, at hun blev valgt ind i Vestjyllands Storkreds for Enhedslisten. 

En fintælling betød dog, at Enhedslisten mistede mandatet. 


Lige nu

Kulsyre slukker brand i transformerstation

Søndag morgen er der gået ild i en transformerstation hos en forsyningsvirksomhed på Ørneborgvej syd Herning.

Det oplyser indsatsleder Brand & Redning MidtVest Kasper Andersen.

- Man har taget strømmen. Derfor kunne vi ligeså stille nærme os transformerstationen og slukke branden med kulsyre, forklarer han.

Ifølge Netselskabet N1 har man søndag morgen oplevet en strømafbrydelse hos forsyningsvirksomheden Herning Bioenergi, der ligger på Ørneborgvej.

Selskabets formål er drift af biogasanlæg, fremgår det af CVR.

23 minutter siden

"Snestormslignende tilstande" på vej, melder TV 2 Vejret

Inden søndag aftens snevejr går over i regn, kan der lokalt falde op til ti centimeter sne.

Det vurderer TV 2 Vejret.

Mest falder der nord for Limfjorden, hvor det også bliver ganske blæsende.

Dermed kan der bliver tale om "snestormslignende tilstande" i denne del af Danmark, skriver TV 2 Vejret.

2d1e0849-3d96-4e27-b84c-d72989c84b91
Grafik: TV 2 Vejret
Kl. 05.51

DMI varsler risiko for spejlglatte veje og cykelstier

Fra søndag aften til mandag formiddag er der risiko for let isslag.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et risikovarsel.

Meteorolog ved DMI Mette Zhang fortæller til Rtizau, at det er en varmefront, der har fået DMI til at advare om risikoen for de potentielt lumske forhold

- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet, siger hun.

Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.

Kl. 05.46

Frustrerede butiksejere undlader at anmelde tyverier til politiet

Butikstyverier er blevet en stigende plage i detailhandlen landet over.

Alene i de tre første kvartaler af 2024 blev der ifølge Dansk Erhverv anmeldt flere end 20.000 butikstyverier.

Men antallet af butikstyverier er ifølge erhvervsorganisationen i virkeligheden langt højere.

Det er nemlig ikke alle tyverier, der bliver anmeldt, fremgår det af en analyse blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder.

Hver anden virksomhed - 49 procent - begrunder de manglende anmeldelser med utilstrækkelige ressourcer hos politiet til at følge op på sagerne.

- Det er meget nedslående og udtryk for, at tilliden til politiet kan ligge på et meget lille sted ude i butikkerne, siger chef for detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv Henrik Sedenmark.

Ritzau arbejder på en kommentar fra Rigspolitiet.

Forsidefoto: Peter Erfurt, 24-7news (arkiv)

Kl. 05.40

Glatte veje i store dele af landsdelen

Store dele af Midt- og Vestjylland er søndag stået op til glatte veje.

Det viser oplysninger fra Vejdirektoratets Trafikinfo.dk.

Ifølge tjenesten er der rapporteret sne- og isglatte veje i kommunerne Thisted, Morsø, Struer, Levmig, Holstebro, Skive, Silkeborg, Viborg, Vesthimmerlands og Ikast-Brande.

Vejdirektoratet advarer om risiko for glatte veje i hele landet.

Kl. 05.37

Kystsikring betalt af egen lomme - nu tør folk bygge på stedet

På Sunddraget på Thyholm har den lokale grundejerforening selv betalt 5,5 millioner kroner for en sikring mod vandmasserne fra Limfjorden. Det har givet fornyet optimisme i området. Nu er mindst 10 grundejere i gang med at bygge nyt, bygge om eller renovere deres huse.

En af dem er Anders Frederiksen fra Sunds ved Herning, der har bygget et nyt sommerhus, fordi det nu er sikret mod oversvømmelse.

4. jan 2025 kl. 23:02

Vingegaard hædret for følelsesladet øjeblik

Jonas Vingegaard har vundet 'Årets magiske øjeblik' ved awardshowet Sport 2024 i Boxen i Herning. 

Øjeblikket, Jonas Vingegaard vandt for, var hans etapesejr i sidste års Tour de France. Her vandt han foran Tadej Pogacar, selvom Jonas Vingegaard tre måneder forinden var involveret i meget alvorligt styrt, hvor han efterfølgende frygtede, at han skulle dø.

En tydelig følelsesladet Jonas Vingegaard var efter etapesejren i tårer, hvorefter han takkede sin familie for at have støttet ham.

Den dobbelte Tour de France-vinder fra Thy vandt efter en SMS-afstemning, hvor danskerne selv kunne afgøre, hvem der skulle løbe med sejren. 

Jonas Vingegaard var ikke selv til stede i Boxen, men han havde på forhånd indtalt en tale.

- Tusind tak til alle dem, der har stemt på mig. Jeg er glad for, at I synes, det er et magisk øjeblik. Jeg synes selv, 2024 var et magisk og specielt år, siger han til DR.

Billedet på forsiden er taget af Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

 

4. jan 2025 kl. 22:09

Harder hædret igen igen

Pernille Harder er årets kvindelige fodboldspiller. 

Den danske landsholdsstjerne, der kommer fra Ikast, modtager prisen for ottende gang. 

- Jeg er utrolig stolt, for jeg har de seneste år været ramt af skader. Jeg synes den her pris viser, at jeg er der, hvor jeg skal være igen, siger hun DR på en liveforbindelse fra sin ferie. 

Frederikke Thøgersen fra Thisted, som til dagligt spiller i AS Roma var også nomineret. 

4. jan 2025 kl. 21:53

OL-helt brød sammen på tv: Se hele hans vilde historie

En tydeligt berørtTurpal Bisultanov modtog prisen "Intet er umuligt" til awardshowet Sport 2024. 

Flere af bryderens venner var med i overrækkelsen af prisen, hvorfor Turpal Bisultanov fældede en tåre. 

På scenen takkede han Danmark for støtten.

- Det betyder alverden for mig. Intet er umuligt handler om at drømme stort. Det kræver hårdt arbejde, og så tror på, man kan overkomme selv de største udfordringer, sagde han på scenen.

Bryderen fra Herning modtager prisen, efter han vandt en bronzemedalje til De Olympiske Lege i Paris. 

Turpal Bisultanov kæmpede op til de Olympiske Lege for at få dansk statsborgerskab. Det fik han i 2023. 

Til legene i Paris var han undertippet, da han kom med på et wild card. Det stoppede ham dog ikke fra at hente metal til Danmark. 

Du kan læse mere om Turpal Bisultanovs vilde rejse her.

4. jan 2025 kl. 21:21

Johannes elsker bøger

Johannes Hallberg elsker bøger. Så meget, at det kan være svært at skille sig af med dem, selvom han tjener penge på dem. I butikken har han over 100.000 bøger.

4. jan 2025 kl. 21:13

Kong Frederik dukkede pludseligt op i Herning

Hans Majestæt Kong Frederik dukkede op til det årlige awardshow Sport 2024 i Herning.

Det skriver B.T.

- Der var nogle rigtig stærke præstationer til OL, som vi skal hylde i aften. Og derudover var der et hav af dygtige folk, der har leveret i en masse andre sportsgrene, der måske ikke får så meget opmærksomhed, fordi de ikke er udprægede i vores land, siger kong Frederik til mediet.

Awardshowet hylder de mange sportspræstationer, der har været i løbet af 2024.

Kongen var ikke til stede ved showet sidste år. Men i år har kongen altså indfundet sig, og majestæten blev hyldet i begyndelsen af prisshowet, der bliver sendt på DR. 

Under de store klapsalver, som tilfaldt kongen, kunne man desuden se, at den administrerende direktør i MCH, Georg Sørensen, har fået kongen som bordherre.

Besøget fremgik lørdag aften, da TV MIDTVEST tjekkede, også af kongehusets kalender over officielle programpunkter.

Billedet på forsiden er taget af Henning Bagger/Ritzau Scanpix.


4. jan 2025 kl. 20:23

Flere solouheld på de glatte veje

Midt- og Vestjyllands Politi har registreret en del soloulykker som følge af de glatte veje i landsdelene. 

Det fortæller vagtchef Ander Bøje Hansen. 

- Det har været flere små uheld i løbet af dagen, men der har heldigvis ikke været nogen, der er komme til skade, konstaterer han. 

Med temperaturer under frysepunktet har vagtchefen derfor en opfodring til dem, der begiver sig ud. 

- Pas nu på! Folk kører langsomt, men man kan altså blive overrasket alligevel, pointerer han. 

4. jan 2025 kl. 20:04

Glatte veje er allerede på spil

Det er glat på de midt- og vestjyske veje. 

Det fik en billist ved Højmosevej ved Spjald at føle, da han mistede herredømmet over sin bil i en kurve.

Brand og Redning MidtVest ankom til stedet, men foretog sig næsten ingenting. 

- Det var relativt udramatisk. Han var selv kommet ud af bilen, da vi kom frem, fortæller indsatsleder Michael Nielsen. 

Indsatslederen fortæller, at de har sat minestrimmel omkring bilen, og at billisten er uskadt. Vedkommende er blevet hentet og kørt hjem.

- Pas på derude, det er glat, slutter indsatslederen. 

4. jan 2025 kl. 19:57

Frustration over brand i skolegård

Natten til lørdag stod et legetårn ved Nørre Boulevard Skolen i Holstebro i flammer

Peter Hatting har i sine fire år som leder på skolen ikke oplevet noget lignende.

- Det er kategorien over drengestreger. Vi har tidligere haft unge mennesker i vores bålhytte, der har efterladt knuste flasker. Men det var i småtingsafdelingen. Jeg har ikke oplevet noget af den her karakter før, siger han.

Også forældrerepræsentant Birgitte Kloster Lykke er i dag frustreret over brandens skader og ærgrer sig over, at skolen nu skal finde penge til at reparere det ødelagte legetårn i et allerede presset budget.

- Fordi vi vil jo gerne bruge pengene på nogle gode undervisningsfaciliteter og god undervisning til børnene og ikke på at reparere noget, som nogen har ødelagt, siger Birgitte Kloster Lykke. 

4. jan 2025 kl. 19:20

Pas på! Det bliver glat

En tur i bil på de midt- og vestjyske veje skal tages med forbehold. 

DMI og Vejdirektoratet varsler om glatte veje i store dele af landsdelen. Særligt den nordligere del af landsdelen er ramt. 

Her er der risiko for sne- og isglatte veje. Byger trækker ind over landsdelen, og med kolde temperaturer kan det medføre særligt glatte veje.

DMI anbefaler også, at man går på fortove og stier med forsigtighed. 

Du kan se, hvor der er glat, her. 


4. jan 2025 kl. 18:28

Stor interesse for stjålent kød på Facebook

"Jeg kunne godt bruge oksemørbrad, hvis det er".

"Pris for det hele?".

"Tjek PB (privatbeskeder, red.)".

Sådan lyder et udpluk af de kommentarer, som brugere skriver på opslag fra den falske Facebook-profil 'Svend Larsen', der sælger stjålet kød i en lukket gruppe på Facebook.

4. jan 2025 kl. 18:13

Verdens bedste håndboldspiller stod i vejen for Ikast

Der er Henny Reistad, og så er der alle andre i Kvindeligaen.

Det understregede den norske bagspiller endnu en gang lørdag, da hun storspillede og førte an i Team Esbjergs knusende sejr på 30-22 over konkurrenten i toppen Ikast Håndbold.

For tredje kamp i træk lavede norske Reistad mindst ti mål. Hun sluttede lørdagens kamp med 11 scoringer.

I den anden ende af banen havde den danske landsholdskeeper Anna Kristensen også en strålende dag mellem stængerne.

Hendes aggressive stil gjorde gang på gang livet surt for Ikast-skytterne, og keeperen endte opgøret med 19 redninger.

Med sejren kravler Esbjerg i toppen op ved siden af Kvindeligaens duks, Odense Håndbold, der dog har en kamp i hånden. Ikast ligger nummer tre med to point færre.

4. jan 2025 kl. 17:37

Folketingspolitiker har født

Folketingspolitikeren Signe Munk (SF), der er opstillet i Vestjyllands Storkreds, er igen blevet mor. Det skriver hun i et opslag på Instagram.

- Kort før årsskiftet kom vores lille Dagmar til verden. Hun er så fin, nysgerrig og kær, står der blandt andet i opslaget.

Signe Munk var før hun gik på barsel SF's politiske ordfører. Du kan læse mere om SF's "kronprinsesse" her. 

4. jan 2025 kl. 17:24

Hvad laver russisk skib der?

Et mystisk skib med russiske forbindelser er spottet ud for Danmarks kyst. Bevægelsesmønstret omkring et datakabel giver anledning til bekymring, ifølge garvet sømand. Hvad laver skibet der?

4. jan 2025 kl. 15:39

Lægehus har sendt vigtig besked til klienter

Den 9. december blev Alles Lægehus udsat for et cyberangreb.

Det betød, at hackere havde fået adgang til personlige data fra 130.000 patienter landet over. Det har DR Nyheder tidligere skrevet.

Men først i det nye år har Alles Lægehus' patienter fået direkte besked om konsekvenserne af angrebet.