Kort nyt

Kl. 20.37

Havareret bil på kørebanen

Lørdag aften melder Vejdirektoratet om en havareret bil på kørebanen tæt på Oddesundbroen.

Det er på rute 11 fra Struer mod Thisted - mellem Humlum og Oddesundbroen.

Meldingen kom klokken 22.12.

Kl. 20.46

Røg fra kælderen i stationsbygning

Lørdag aften ved 22-tiden blev Nordvestjyllands Brandvæsen kaldt til Vinderup, hvor der var observeret røg fra kælderen i byens gamle stationsbygning.

Heldigvis var der mere eller mindre tale om falsk alarm, fortæller indsatsleder Mogens Eliasen.

- Der har nok været ild i nogle visne blade, måske fra et smidt cigaretskod. Men der var hverken røg eller ild, da vi nåede frem, beretter han.

Kl. 20.28

Klub gav den gas på årets sidste tur

27 medlemmer af motorcykelklubben i Ringkøbing kørte 100 kilometer sammen lørdag.

Det var sæsonens sidste tur, som klubbens medlemmer fejrer med en fest i aften.

Kl. 20.26

De knap så flotte sorteres fra

Jørgen Lavrsen er frugtavler, og han er rigtig glad for sine danskdyrkede æbler. Også dem, der ikke er 100 procent perfekte udenpå.

- De fejler jo ikke noget. De er bare ikke så kønne, siger han med et lille skævt smil.

Problemet er, at han har svært ved at komme af med de ”uperfekte” æbler. Og det er ikke så godt - især lige nu, hvor træerne bugner med modne æbler.

Kl. 18.57

FCM er helt suveræne

FC Midtjyllands fodboldkvinder fortsætter stormløbet mod ligaen.

I den næstbedste række, 1. division, blev det lørdag til en sejr på 1-0 på udebane over AaB.

FCM-kvinderne har vundet 10 af sæsonens 11 første kampe og er suverænt på førstepladsen.

Kl. 18.56

Her er fem gratis halloween-oplevelser

Halloween er en højtid, der ikke har så mange år på bagen her til lands. Ikke desto mindre har mange taget konceptet til sig i forbindelse med arrangementer i efterårsmørket.

Læs artiklen og få fem forskellige bud på halloween-oplevelser.

Kl. 18.05

Advarsel: Rådyr går tæt på motorvej

Vejdirektoratet advarer lørdag aften klokken 20 om, at der går rådyr meget tæt på motorvejen mellem Herning og Silkeborg.

Det er mellem afkørslerne mod Bording og Ikast Ø.

Der opfordres til, at man nedsætter hastigheden.


Forsidefoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kl. 17.36

Kunstner får sin egen musical

Det er ikke nok, at han er en internationalt anerkendt kunstner og forfatter og har sit helt eget museum. Nu har Asger Jorn også fået sin egen musical - selvfølgelig opsat på Jysk Musikteater i Silkeborg, hvor kunstneren har boet.

Lørdag er der nemlig verdenspremiere på Musicalen Asger Jorn - Vild kærlighed og fri kunst. 

Kl. 16.30

Pas på: Vådt føre skyld i solouheld

Omkring klokken 17.30 lørdag kom en bil i problemer på motorvejen fra Holstebro mod Herning - mellem afkørslerne mod Tvis og Aulum.

Vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at uheldet sandsynligvis skyldes, at der er masser af vand på vejbanen på grund af regnvejret.

En bil med to personer kom ud af kurs og kørte ind i autoværnet.

Ingen kom til skade, men der ligger vragrester på vejbanerne - også i modgående retning. Motorvejen var kortvarigt spærret i retning mod Herning, men nu er ét spor åbent, så det er igen muligt at køre forbi uheldsstedet, fortæller politiet, som opfordrer til, at man kører forsigtigt.

Opdatering

  • Opdateret med flere oplysninger.

Kl. 16.01

Fjerduo klar til finalen

Den danske herredouble med Kim Astrup - der er fra Videbæk - og Anders Skaarup blev domineret indledningsvist, men er alligevel klar til finalen i Denmark Open.

Lørdag eftermiddag vandt danskerne sin semifinale i tre sæt med cifrene 22-20, 18-21, 21-11 over Fajar Alfian og Muhammad Ardianto fra Indonesien.

Kl. 15.41

Var foran med syv mål mod mestrene - men tabte med tre

Arenaen var fyldt til bristepunktet, og fire minutter inde i anden halvleg var hjemmeholdet foran med hele syv mål mod de forsvarende danske mestre.

Men i anden halvleg gik det helt galt for hjemmeholdet TTH Holstebro, der endte med at tabe kampen i mændenes håndboldliga med tre mål - 33-36 - til Aalborg Håndbold.

Kl. 15.10

Drama endte med deling

Efter en dramatisk afslutning, hvor begge hold brændte store chancer, endte det lørdag uafgjort 29-29 mellem Mors-Thy og Ribe-Esbjerg i mændenes håndboldliga.

Hjemme i Thyhallen havde Mors-Thy chancen for at snuppe sejren til allersidst, men det lykkedes altså ikke. Men ét point blev det dog til i en kamp, hvor Mors-Thy undervejs var bagud med seks mål.

Mors-Thy er nu på en delt tredjeplads i ligaen.

Kl. 14.54

Håndboldklub på rov hos konkurrenter

arnoldsen
Foto: TTH Holstebro

Håndboldklubben TTH Holstebro har været på rov hos en af konkurrenterne i mændenes liga. TTH har skrevet kontrakt med stregspilleren Frederik Arnoldsen, der til sommer skifter fra Skanderborg AGF Håndbold.

22-årige Frederik Arnoldsen har skrevet under på en treårig kontrakt med TTH Holstebro.

Kl. 14.49

Hårde tider vendt til succes

Efter et par hårde sæsoner, hvor TTH Holstebro endda var tæt på nedrykning fra mændenes liga, blæser der nu anderledes positive vinde over håndboldklubben.

TTH er aktuelt på femtepladsen i ligaen, og tilskuerne er igen begyndt at vælte ind i Gråkjær Arena, som er TTH Holstebros hjemmebane.

- Det er en fornøjelse at se og mærke den opbakning og interesse, der er for klubben i øjeblikket, storsmiler klubbens direktør, John Mikkelsen.

Kl. 13.52

Chok på motorvej: Dyr løb ud foran bil

En kvindelig bilist fik sig et chok, da der pludselig løb et dyr ud foran hende på motorvejen mellem Silkeborg og Herning.

Uheldet skete lørdag kort før klokken 15.30 mellem afkørslerne mod Bording og Ikast Ø.

- Da dyret løb ud foran kvindens bil mistede hun herredømmet over bilen, fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Han fortæller, at kvinden tilsyneladende er sluppet uskadt.

- Men hun er selvfølgelig chokeret, lyder det fra vagtchefen.

Kl. 13.34

Topholdet bankede bundholdet

Opdatering

  • Flere resultater tilføjet.

Lørdagens håndboldkamp i Ikast endte ikke overraskende med en solid sejr til hjemmeholdet.

Ikast Håndbold bankede gæsterne fra Ringkøbing med hele 34-24 i kvindernes liga.

Der var tale om top mod bund - Ikast deler førstepladsen i ligaen med Odense og har endnu ikke sat point til i sæsonen efter seks kampe. Ringkøbing har omvendt stadig det første point til gode og er på sidstepladsen.

Bjerringbro FH, der også har nul point, tabte lørdag med 31-36 til København Håndbold.

Senere lørdag vandt Viborg HK hjemme med 27-25 over Aarhus Håndbold. Viborg er på en delt tredjeplads.

Kl. 13.05

Amira Smajic indstillet til stor pris

Amira Smajic, der var TV 2's muldvarp i dokumentaren "Den sorte svane", er blevet indstillet til Danmarks mest prestigefyldte journalistpris, Cavlingprisen, af filmproducenten Meta Louise Foldager.

Det skriver Berlingske.

- Amira Smajic har udvist et større mod, end jeg nogensinde har set et medlem af den danske journaliststand gøre. Uden hende havde TV 2 intet, siger filmproducenten til mediet.

Kl. 12.26

Kommune fraråder badning ved strand

Morsø Kommune fraråder badning ved Sundby Strand. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook. 

I opslaget lyder det, at en borger har angiveligt skulle have set noget mistænkeligt skum i området. 

- Vi vurderer umiddelbart, at det er bundfald fra en regnvandsledning. For en sikkerheds skyld fraråder vi dog badning ved Sundby Strand, indtil vi kan få taget prøver, skriver Morsø Kommune.  

Kommunen skriver, at det først at muligt at få taget prøver mandag, og at de vender tilbage med nyt i sagen snarest muligt. 

Kl. 11.49

Plask: Mand faldt i havnen

Lørdag middag faldt en mand i havnen i Thisted. Det fortæller vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politi og beredskab blev derfor tilkaldt for at hjælpe manden, men da politiet ankom, var manden allerede oppe og i god behold igen. 

 Politiet skal ikke foretage sig yderligere i sagen, fortæller vagtchefen. 

- Manden fortæller, at han ikke blev skubbet, og dermed er det ikke en sag for os. Han er oppe i god behold igen, siger vagtchefen.

Kl. 11.40

Grundlægger af Tvind-skoler vil have stoppe straffesag

Den eftersøgte grundlægger af Tvind-skolerne gør et nyt forsøg på at få sat en stopper for en straffesag, som i mange år har ligget bomstille.

Den læreruddannede Mogens Amdi Petersen fyldte 85 år i januar og har i lang tid opholdt sig i Mexico.

Han er eftersøgt af Interpol, fordi han er tiltalt i en sag om skattesvig og underslæb for adskillige millioner kroner.

Kl. 10.35

Nøgle går ”på pension”

Fra 30. november bliver den kendte, runde Ruko-nøgle og dertilhørende cylinder ikke længere produceret, skriver TV 2.

En låsesmed anbefaler derfor, at man får skiftet nøglen ud, fordi den er af ældre dato.