Kort nyt

30. jun 2024 kl. 12:51

Leder efter formodet druknet person i Nørresø

Politiet forventer, at den forsvundne 20-årige mand er død. 

Vagtchef Lars Even fortæller, at politiet endnu ikke har fundet den forsvundne 20-årige mand og at man ikke længere forventer, at finde ham i live.

- Vi leder efter, hvad vi betragter som en druknet person i søen.

- Tiden taget i betragtning, og hvis man har ligget så længe i vandet, så er man med stor sandsynlighed afgået ved døden, siger vagtchefen.

Det er havlandet døgn siden, den 20-årige mand fra Viborg forsvandt. Manden er ny student og havde padlet i kajak over Nørresø med to kammerater. Politiet ledte natten til lørdag og det meste af lørdagen. Nu leder myndighederne også søndag.

Politiet oplyser, at der er ingen planer om at stoppe eftersøgningen lige foreløbig. Som det ser ud lige nu, foregår eftersøgningen med vandsøgende hunde og en helikopter.

Kl. 09.47

Genåbner for fiskeri i Storå

Vandtemperaturen i Storå vest for Vandkraftsøen er nu faldet så meget, at fiskeriet nu kan genoptages.

Det oplyser Holstebro Kommune på Facebook.

Fiskeriet blev sidste uge instillet på grund af høje temperautrer, som stresser fiskene.

Kl. 09.26

Anhænger med biler brød i brand

En lastbilanhænger med tre brugte biler brød tirsdag formiddag i brand på motorvejen ved Regionshospitalet Gødstrup.

Det oplyser indsatsleder ved Brand og Redning MidtVest Anders Gjørret.

Omkring klokken 10.30 blev han kaldt til en motorvejsafkørsel, hvor lastbilchaufføren var kørt af.

Lastbilchaufføren havde kørt to ud af tre biler af anhængeren, mens han havde slukket branden i den tredje bil.

Brandvæsnet formoder, at branden er opstået på grund af problemer med anhængeren.

Anhængerbrænden er nu slukket.

Kl. 09.09

Kanonslagsdom udskudt

Retten i Herning afsiger tirsdag ikke dom i en sag, hvor en 17-årig dreng fra Bording er tiltalt for at kaste med kanonslag tæt på 18-årige Christoffer Skovdal Nielsen.

Det oplyser TV MIDTVESTs reporter, der er til stede ved retten.

Et af anklagemyndighedens centrale vidner er ikke mødt ikke op i retten.

Anklagemyndigheden har besluttet, at sagen ikke kan gøres færdig uden vidnet.

Derfor har dommeren besluttet at udsatte afgørelsen til 12. august 2024.

Kl. 08.40

Unge mænd endte med flækkede øjenbryn og løsslåede tænder, da de ville stoppe slagsmål ved Lidl

Et skænderi udviklede sig mandag aften til en voldsepisode med flækkede øjenbryn og løsslåede tænder foran Lidl på Marsk Stigs Vej i Viborg.

Det fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Viborg Peter Søndergård.

Ifølge politikommissæren udsprang slagsmålet af en diskussion mellem en 36-årig mand og en 26-årig kvinde.

- Det udviklede sig til fysisk konfrontation, siger Peter Søndergård.

- Og her er der så to unge mænd, der vil lægge sig imellem de to for at stoppe slagsmålet, siger han.

De to unge mænd er henholdsvis 30 og 31 år gamle.

- De bliver så involveret. Én får flækket et øjenbryn, og én får slået sine tænder løse, siger Peter Søndergård.

- Undervejs trak de en paraply og forsvarede sig med den, men den gik i stykker, tilføjer han.

Ifølge Peter Søndergård sigtes den 36-årige mand, der først diskuterede med kvinden, efter straffelovens milde voldsparagraf, § 244, da politiet ankommer til stedet.

Kl. 08.30

15-årige Johanne Øland Frøkjær fra Thy er udtaget til PL

15-årige Johanne Øland Frøkjær fra Thisted Svømmeklub bliver den yngste danske deltager ved de Paralympiske Lege i Paris.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Parasport Danmark i et Facebook-opslag.

- Det er virkelig stort! Jeg er simpelthen så glad og stolt over, at jeg skal med til PL. Jeg har virkelig kæmpet for det, og jeg føler selv, at jeg har udviklet mig rigtig meget, siger Johanne Øland Frøkjær i Facebook-opslaget.

Talentet fra får paralympisk debut, når hun 3. september skal repræsentere Danmark i 100 m rygcrawl i Paris La Défense Arena.

Kl. 08.15

Regioner vil ikke nedlægges men have flere sundhedsopgaver

Regionerne vil ikke omdannes eller nedlægges og foreslår en fjerde model for de folkevalgte enheders fremtid. Det skal samle flere sundhedsopgaver hos regionerne. Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

For tre uger siden blev det foreslået at omdanne regionerne, som har ansvaret for at drive en stor del af sundhedsvæsenet. Det var et stort emne under valgkampen i 2022. Men regionerne kalder det at "spille hasard".

- Der er ingen af de tre modeller, som skaber den sammenhæng, borgerne har brug for, uden at spille hasard med kvaliteten på hospitalerne.

- Vi foreslår en fjerde model, der samler ansvaret for flere af sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner, siger formand Anders Kühnau fra Danske Regioner i meddelelsen.

I juni foreslog Sundhedsstrukturkommissionen tre modeller for, hvordan regionerne skal organiseres i fremtiden.

Kl. 07.50

Christoffer blev døv efter kanonslag – hans far forventer erstatning og betinget dom

Opdatering: Domsafsigelsen er blevet udskudt til august.

En 17-årig dreng fra Bording er tirsdag på anklagebænken i Retten i Herning, hvor han er tiltalt for 7. december sidste år at have kastet et kanonslag tæt på 18-årige Christoffer Skovdal Nielsen. Han endte med at blive helt døv på sit venstre øre.

- Jeg synes ikke, det er en specielt rar dag. Men jeg er bare klar på at få det her overstået, for det har fyldt utrolig meget for mig, siger Christoffer Skovdal Nielsen lige inden sagen begynder ved Retten i Herning.

Christoffer har i dag sin familie med i retten.

- Jeg har en forventning om, at vi får en afslutning nu, at der kommer en erstatning, og at han (den tiltalte, red.) som minimum vil få en betinget dom, og at han lærer noget af det, siger Bjarne Skovdal Nielsen, der er far til Christoffer.

Den tiltalte nægter sig skyldig.  Han erkender dog at være i besiddelse af et kanonslag, men ikke det, der efter anklagemyndighedens opfattelse, blev kastet mod Christoffer Skovdal Nielsen.

Der forventes at falde en dom sidst på eftermiddagen.

Kl. 07.45

Bueskytten Kirstine Danstrup Andersen skal til OL

Bueskytten Kirstine Danstrup Andersen er udtaget til OL i Paris.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) på sin hjemmeside.

26-årige Kirstine Danstrup Andersen er med i disciplinen recurve.

- OL har været min største drøm og mit mål, siden jeg var 13 år. Det at blive udtaget til at repræsentere Danmark ved OL, er den største anerkendelse, jeg kan forestille mig, og det motiverer mig til at blive ved med at arbejde, siger hun på DIF's hjemmeside.

Danmark fik i sidste uge officielt tildelt en kvoteplads i disciplinen recurve. Og nu har DIF, som også er Danmarks Olympiske Komité, udtaget Kirstine Danstrup Andersen. Udtagelsen sker på baggrund af en indstilling fra Bueskydning Danmark, oplyser DIF.

Kl. 07.35

Voldsomme episoder fører til brug af metaldetektorer i psykatrien

Efter flere voldsomme hændelser får de ansatte i Psykiatrien i Region Midtjylland mulighed for at scanne flere patienter med metaldetektorer.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

- Vi har i den seneste tid desværre set voldsomme hændelser, hvor psykiatriske patienter har været involveret. Jeg kan godt forstå, at den slags episoder kan skabe utryghed både hos vores medarbejdere, vores patienter og deres pårørende, siger Tina Ebler, hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, i pressemeddelelsen.

Siden juni har personalet på de retspsykiatriske sengeafsnit i Viborg og Skejby rutinemæssigt scannet patienter med håndholdte metaldetektorer for at finde skjulte metalgenstande efter f.eks. udgang.

Hospitalsdirektøren understreger, at langt de færreste psykiatriske patienter er farlige, og at man ikke på grund af enkelte hændelser skal skære alle med psykisk sygdom over én kam

Kl. 06.50

Vingegaard med overraskende fokus på nedkørsel

Jonas Vingegaard har prøvekørt dele af et stykke af nedkørslen til afslutningen af tirsdagens Tour de France-etape.

Det kommer bag på TV 2 Sports cykelekspert Emil Axelgaard, der betrager det som en nem nedkørsel.

- Hvorfor i alverden skulle han se lige den nedkørsel. En nem nedkørsel er en farlig nedkørsel, da farten bliver høj grundet manglende sving. Så det kan være, han skulle køre den i høj hastighed for at prøve det, men det er ikke en nedkørsel, du bliver sat på, medmindre du er bange og bremser.

- Det kommer virkelig bag på mig, siger Axelgaard.

Kl. 06.24

Alkoholnævn kritiserer Bilka – udlovede gratis alkohol til studenter

Bilka Holstebro brød markedsføringsreglerne, da butikken lagde et tilbud til byens studenter på sin Facebook-side.

Det konkluderer Alkoholreklamenævnet, der mener, at Holstebro-butikken har overtrådt reglerne om markedsføring af alkohol ved at love gratis øl til studenter.

Det oplyser nævnet i en pressemeddelelse.

I Facebook-opslaget, som sidenhen er blevet fjernet, lovede Bilka en kasse øl og alkohol-sodavand til de lokale studentervogne, der ville lægge turen forbi butikken.

Salling Group, der ejer Bilka, skriver i et høringssvar, at man erkender, at have overtrådt reglerne.

Opslaget blev fjernet kort tid efter, nævnet kontaktede Bilka Holstebro.

Kl. 04.50

Vingegaards kanonstart løfter humøret hos Visma-chef

Det var med nogen usikkerhed, at Visma startede Tour de France. Men efter holdkaptajn Jonas Vingegaards stærke indledning er humøret steget markant hos ledelsen på det hollandske mandskab.

Det beretter holdchef Richard Plugge inden tirsdagens etape.

- Jeg var i første omgang bare glad for, at han kom til start. Det var en stor præstation, at han nåede det. Vi var meget bekymrede for ham, da han lå på jorden i april.

- At han er blevet sportsmand igen og endda så god, at han kan være med i Tour de France, er en stor bedrift. Alt er positivt indtil nu. De første to dage var utrolige, og de giver en masse selvtillid til ham og holdet, siger Plugge.

Kl. 04.21

Dagens vejr bliver en grå omgang

I dag bliver en dag med mange skyer. Først på dagen bærer de lokalt på regn eller byger, men i eftermiddag bliver det mest tørt. 

Vi vil i landsdelen få temperaturer på mellem 14 og 18 grader med en let til frisk vind. 

Helt ude ved vestkysten kan man dog forvente op til hård vind eller kuling.

1. jul 2024 kl. 22:20

Fodboldskole skudt i gang

I Mejrup ved Holstebro dribler omkring 400 børn og unge rundt med bolden på banerne indtil på fredag.

DBUs Fodboldskole er nemlig begyndt.

I alt deltager 24.000 drenge og piger i DBU's Fodboldskoler over hele landet.

Ifølge DBU er der siden den første fodboldskole i 1993 solgt mere end 775.000 billetter til den traditionsrige begivenhed.

1. jul 2024 kl. 19:30

Vejret får flere danskere til at bestille charterferier

Danskernes rejselyst har nået nye højder. Det melder flere rejseselskaber mandag - heriblandt Spies.

Selskabets kommunikationschef, Sofie Folden Lund, oplyser, at det våde vejr blandt andet har bidraget til, at Spies har solgt flere charterrejser.

- Den seneste uge har vi solgt ti procent mere end sidste år. Det er et par år siden, at vi har oplevet at sælge så meget på en uge, siger Sofie Folden Lund.

Hun tilføjer, at salget tog et stort spring søndag, da der blev solgt 42 procent flere rejser end samme tidspunkt sidste år.

Ifølge Spies' kommunikationschef skyldes det, at Danmark røg ud af EM, og at der var heldagsregn.

Administrerende direktør hos Bravo Tours Peder Hornshøj oplyser, at selskabet har solgt 10 procent flere rejser for juli sammenlignet med sidste år.

Hos Bravo Tours er Mallorca og en række græske øer som Rhodos, Kreta, Zakynthos og Lesbos blandt de mest solgte destinationer.

1. jul 2024 kl. 19:17

Flere påvirket af eftersøgning

Efter en 20-årig mand blev meldt savnet natten til lørdag, har det været anderledes for 80-årige Knud Erik Mark, at færdes omkring Nørresø i Viborg.

- Det er klart, at den her ulykke optager os meget. Normalt glæder vi os over søen, men i øjeblikket lægger den en dyne over alle mennesker i Viborg, siger den 80-årige og fortsætter:

- Søen er noget, som jeg normalt glædes over, og som vi har meget glæde af. Men jeg har det næsten sådan, at jeg ikke længere kan kigge ud over den i de her dage, fordi jeg ved, hvad der er sket.

Majbrit Jungslund, der bor tæt på søen, er også påvirket af sagen.

- Når man går rundt hernede, kan man ikke undgå at tænke på den stakkels unge mand og hans forældre, man går og kigger og holder øje, og man observerer alt, hvad man overhovedet kan, siger hun.

Eftersøgning begyndte, efter den 20-årig var sejlet ud på søen med to kammerater i deres studenteruge. De to venner kom i land, men det gjorde den eftersøgte ikke.

1. jul 2024 kl. 19:07

Forstander om øjeblikkelig lukning af efterskole: - Eleverne står i en kattepine

Morten Ahle, forstander
Foto: Kathrine Sejersbøl Tobiasen, TV MIDTVEST

Det bliver langt fra det efterskoleår, som 44 elever havde forventet.

De kommende elever og deres forældre modtog nemlig mandag beskeden om, at Blidstrup Efterskole på Mors lukkede fra dags dato.

Morten Ahle, der er forstander på skolen, er ked af, at lukningen af skolen går ud over de kommende elever.

- De elever, der skulle være startet efter sommerferien, står i en kattepine nu, og det er vi meget kede af. Men vi har kæmpet til det sidste, men det er ikke lykkedes, understreger han.

Det er ret sent at skulle finde en ny efterskole i forhold til skoleåret – hvorfor har det taget så lang tid for jer, før I meldte noget ud?

- Vi har holdt møder med bestyrelsen de seneste 14 dage. Vi har også forsøgt at finde investorer, der ville gå ind og hjælpe os igennem næste år, og vi håbede, at elevtallet ville stige, men sådan blev det desværre ikke. Og derfor har vi trukket den så langt, som vi kunne, forklarer Morten Ahle.

Ifølge forstanderen er det et lavt elevtal, der har været årsag til, at skolen nu må lukke.

1. jul 2024 kl. 18:37

Rystet over lav erstatning

- Det er det sidste afgørende spark på en mand, der ligger ned.

Sådan siger Kurt Thomsen, der bor i Almind uden for Viborg, om den erstatning, han er blevet tildelt, efter at der er rejst tre vindmøller ved siden af hans ejendom.

Taksationsmyndigheden har vurderet, at det skal udløse en erstatning på 45.000 kroner for værditabet. Det undrer Thomsen - specielt når han ved, at naboer, der bor længere fra møllerne, har fået mere i erstatning.

Taksationsmyndigheden skriver i et skriftligt svar til TV MIDTVEST, at man ikke kommenterer konkrete sager.

1. jul 2024 kl. 16:33

Nye iltmålinger: Den er mest gal i Limfjorden

Kort fra Miljøstyrelsen.
Kort fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har netop sendt et nyt kort ud over deres iltmålinger i juni - og det ser ikke godt ud for Limfjorden. 

Flere steder er der røde prikker, som indikerer et kraftigt ildsvind. Der er også en række gule prikker, der indikerer moderat iltsvind. 

Målingerne er lavet i perioden 17. juni - 28. juni 2024. 

Se kortet her.

1. jul 2024 kl. 15:12

Hanne With-sagens første dag: Her er de centrale punkter

Den 54-årige mand, der er tiltalt for drabet på Hanne With, blev tidligere mandag afhørt i retten. Han nægter sig skyldig i drab. Han kan ikke huske det.
Den 54-årige mand, der er tiltalt for drabet på Hanne With, blev tidligere mandag afhørt i retten. Han nægter sig skyldig i drab. Han kan ikke huske det.

Her er centrale punkter fra sagens første dag, som for kort tid siden blev afsluttet. 

– Tiltaltes DNA er med højeste grad af sandsynlighed fundet på Hanne Withs bukser. Det er også med højeste grad af sandsynlighed hans blodige fodaftryk, politiet har fundet i Hanne Withs køkken.

– Den tiltalte erkender, at han må have været i Hanne Withs lejlighed, men han har ingen erindring om det. Derfor nægter han sig stadig skyldig.

– Tiltalte har i årtier levet et klassisk familieliv og haft fast job.

– Hanne Withs kæreste husker stadig synet af sin dræbte kæreste.

– En tidligere ven af tiltalte siger, at den tiltalte har været hos en prostitueret i hvert fald én gang.

– En taxachauffør genkendte et billede af den dræbte kvinde, og han har beskrevet den mand, som han i samme forbindelse samlede op, som blandt andet sportstrænet, dansker og med kortklippet hår, og at ordet "Esbjerg" blev nævnt.