Kort nyt

11. jul 2024 kl. 10:55

Mand ramt af plastikkugler

En 20-årig mand blev onsdag aften ramt af hvide, plastikkugler i Skive, mens han var ude at gå en tur ved politigården.

Det oplyser politiassistent ved lokalpolitiet i Skive Niels Bach.

Det viste sig at være en yngre mand, der affyrede en håndfuld plastikkugler, fordi han var ved at optage en salgsvideo af hans hardball pistol, som han ville sælge, fortæller politiassistenten.

4 minutter siden

94-årig snydt og bestjålet samme dag

En 94-årig kvinde med adresse på Nørregade i Herning fik sig mandag en overraskelse, da en mand iført blåt tøj ringede på døren. 

Han påstod at være fra varmeforsyningen og skulle tjekke til hendes radiatorer. Desværre var manden bare ikke fra varmeforsyningen, og han snuppede i stedet to punge hos kvinden, inden hun kunne nå at trykke på sin hjemmeplejealarm for at tilkalde hjælp.

Manden er endnu ikke fanget, oplyser lokalpolitiet i Herning.

47 minutter siden

Rektor frygter A-hold og B-hold

Onsdag klokken 10 fremlægger regeringen sin nye uddannelsesreform. Rektoren på Lemvig Gymnasium er dog bekymret for flere dele af den nye reform. 


54 minutter siden

Nu er politiet blevet klogere på dødsfald

Fredag blev en 58-årig kvinde fundet død i Nykøbing Mors. 

En mand var kortvarigt anholdt i forbindelse med dødsfaldet, og politiet oplyste, at der var mistænkelige forhold, der skulle undersøges nærmere. Derfor kunne politiet meddele nærmere, før en obduktion blev foretaget mandag. 

Tirsdag morgen oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby, at kvinden er blevet obduceret.  

Det har dog ikke ført til, at man har fået afklaret dødsårsagen. Men vagtchefen kan dog oplyse, at der umiddelbart ikke er konstateret noget mistænkeligt ved dødsfaldet. 

Kl. 06.50

To alvorligt tilskadekomne efter frontalt sammenstød

På Sønder Karstoftvej nær Brande er to biler mandag morgen kørt frontalt sammen. 

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby. 

Beredskabet var også tilkaldt, da en af bilisterne var fastklemte og skulle have hjælp til at komme ud af bilen. 

Førerne af begge biler er kommet alvorligt til skade ved uheldet, oplyser vagtchefen, og de er bragt til traumebehandling. Det er dog ikke umiddelbart kritisk.  

Vagtchefen oplyser desuden, at de to biler holder på en mark, således at de ikke udgør en hindring for trafikken. 

Kl. 05.29

Danskerne købte mere medicin sidste år

Danskerne købte mere medicin i 2023 end året før.

Det viser tal fra Danmarks Apotekerforening.

Der er tale om en stigning på knap seks procent.

Den smertelindrende medicin paracetamol var den mest købte i 2023.

Flest penge blev der brugt på lægemidlet semaglutid, der indgår i diabetes- og vægttabsmidlerne Ozempic og Wegovy.

Der blev købt for 2,8 milliarder kroners Ozempic og Wegovy i 2023 målt i udsalgspriser.

Kl. 05.10

Bus og bil kørte sammen

Der er tirsdag morgen sket et trafikuheld på rute 11 fra Holstebro mod Skjern mellem Ørnhøj og Grønbjerg. 

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort. 

Her oplyses det, at uheldsstedet endnu ikke er sikret, og at bilister skal udvise forsigtighed ved stedet. 

Vagtchef med Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby fortæller, at det er en bus og en bil, der er kørt sammen på stedet. Både bil og bus endte derfor i grøften. 

I øjeblikket arbejder man på at få bussen bugseret væk. 


Kl. 05.02

Kis gav wake-up call

Kl. 04.59

Nu kan du blive bådejer helt gratis

I et opslag på Facebook skriver Vesthimmerlands Kommune, at de har et godt tilbud. 

Man kan nemlig helt gratis blive ejer af en sejlbåd. 

Der ligger nemlig fem både på den gamle opliggerplads i Hvalpsund. Kommunen har gennem hele 2024 forsøgt at få kontakt til bådenes ejere, men det er ikke lykkedes. 

Derfor kan bådene nu afhentes ganske gratis. Ved interesse kan man tage kontakt til Team Havn, Natur og Byrum ved kommunen. 

Bådene skal fjernes inden 1. december i år. 

Du kan se bådene i galleriet herunder. 

Kl. 03.59

Google ændrer resultat

På et par uger er Vibeke Nipper gået fra at være en 32-årig paraatlet til at være 62 år og lave alt mulig andet end paraatletik.

Det står klart, efter Google har ændret de resultater, der bliver fremhævet ved specifikke søgninger, der knytter sig til Vibeke Nipper, som blandt andet er kendt fra TV MIDTVESTs Fotovognen.

Det viser Google-søgninger, som TV MIDTVEST har foretaget mandag.

Kl. 03.41

Her er der tæt tåge fra morgenen af

Mange danskere kommer tirsdag til at stå op til en tung dyne af tåge. 

Danmarks Meteorologiske Institut har tirsdag morgen udsendt et varsel om tæt tåge i del af landet. 

Det er blandt andet omkring Silkeborg, at tågen har lagt sig og ifølge DMI bliver liggende indtil klokken otte. 

- Hvis man kører i det område, skal man nok lige sætte farten lidt ned, for ellers kan man da godt bliver overrasket, hvis man kører ind i en tågebanke, siger vagthavende meteorolog ved DMI Klaus Larsen. 

Desuden er området omkring Aarhus samt Fyn og Sjælland inkluderet i varslet. 

Mange steder vil tågen medføre sigtbarhed under 100 meter. 

Klaus Larsen fra DMI fortæller, at de øvrige dele af Midt- og Vestjylland forventes at gå fri fra tågen. 

Hvad midt- og vestjyderne dog ikke går fri for tirsdag er en rigtig efterårsdag, som kommer til at byde på regn og gråvejr. 

- Der er et regnvejr, der ligger nede over Tyske Bugt, som skal op og passere, siger Klaus Larsen. 

7. okt 2024 kl. 22:59

Katrine bliver i Beirut

Det er årsdagen for begyndelsen på krigen mellem Hamas og på Israel, og konflikten i Mellemøsten udvikler sig stadig mere dramatisk.

Det kan mærkes hos Katrine Dige Houmøller, der er fra Thisted og journaliststuderende. Trods bomninger og uro har hun ikke tænkt sig at forlade Beirut.

- Det er jo efterhånden mit hjem. De libanesere, jeg kender, er som min lille familie. Og så er jeg her trods alt som journaliststuderende, siger hun og slår fast, at hun i sin tid kom derned for at fortælle libanesernes historier.

Det har ikke ændret sig.

7. okt 2024 kl. 22:58

Der er også tænkt på insekterne

Mandag blev arkitekturens dag markeret rundt omkring i verden - og det blev den også i Midt- og Vestjylland.

Et af de steder, hvor man har fokus på bæredygtighed, er ved opførelsen af nye svanemærkede seniorboliger i Halgård ved Holstebro.

Her er det ikke kun de fremtidige beboere, der bliver tænkt på - men også områdets insekter, hvor især bierne får særlige forhold.

7. okt 2024 kl. 22:14

Nu er slagter i bedre humør

Et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen fik en slagter op i det røde felt. Selvom han fik en glad smiley og alt var i orden i forhold til hygiejnen, så mente han, det var for risikabelt at have unge udsatte ansat på grund af rigide regler.

Men nu er frustrationen hos slagter Tommy Nørgaard fra Funder udskiftet med forhåbning, efter at Fødevarestyrelsen har rakt en hånd frem.

7. okt 2024 kl. 22:06

Dybe panderynker hos klimafyrtårn

Oversvømmelser og voldsomt vejr truer for alvor danskerne, og udfordringerne med at tøjle klimaet er højt prioriteret på den politiske dagsorden.

Men i forbindelse med den nye sundhedsreform og de strukturændringer, den fører med sig, vil regeringen nu fjerne alle dele af regionernes klimaindsats.

Det giver dybe panderynker i blandt andet Lemvig, der huser et af landets klimafyrtårne.

7. okt 2024 kl. 21:26

Slagter tør ikke have unge i sin butik

Små tilfældige fejl kan udløse sure smileys og bøder, og nu tør Tommy Nørgaard ikke længere risikere noget.

7. okt 2024 kl. 21:24

Svært at komme ind i butikker

For syv år siden fik Yvonne Andersen fra Hanstholm to blodpropper i hjernen, og det sendte hende i kørestol. Hun er træt af de udfordringer, der er for én som hende, når det gælder adgang til butikker. Hun oplever store problemer med det i Thisted.

- Jeg føler til, jeg er til besvær. Og sådan tror jeg, det er for alle de handicappede, lyder det fra Yvonne Andersen.

7. okt 2024 kl. 20:40

Røg i sløjdlokale fik brandbil afsted

Mandag aften omkring klokken 20 ankom en brandbil og en indsatslederbil til Aakjærskolen i Skive. Men der var ingen brand - kun røg.

- Der var noget røgudvikling i sløjdlokalet, hvor nogen gik og arbejdede med nogle ting, fortæller indsatsleder Jesper Ørum fra Nordvestjyllands Brandvæsen.

Røgen udløste den automatiske brandalarm.

7. okt 2024 kl. 20:22

FCM-profil undersøges for tilråb

Det europæiske fodboldforbund UEFA går nu ind i sagen om FC Midtjylland-spilleren Aral Simsir, der af den israelske klub Maccabi Tel Aviv beskyldes for at være kommet med voldsomme tilråb under de to holds Europa League-kamp torsdag i sidste uge.

Bold.dk skriver, at UEFA "har udpeget en inspektør til at gennemføre de nødvendige undersøgelser vedrørende potentielle disciplinære hændelser".

Kørt før kampstart i torsdags opstod der tumult, og Aral Simsir, der spiller på det tyrkiske U21-landshold, skulle ifølge den israelske klub have råbt 'Befri Palæstina' og 'Jeg håber, I dør'.


Billedet på forsiden er taget af Claus Bech/Ritzau Scanpix.

7. okt 2024 kl. 20:21

Stella fandt det helt rigtige sted

Det er ikke alle, der har lige nemt ved at finde sin plads på det traditionelle håndboldhold eller til gymnastiktræningen. Overvægt, diagnoser og mistrivsel kan nemlig gøre det svært at komme afsted.

De følelser kender 14-årige Stella Marie Jensen til. Hun har før prøvet andre sportsgrene af, men først da hun opdagede holdet Jump4Fun, fandt hun sig til rette i at dyrke motion. 

7. okt 2024 kl. 19:53

Tidligere cykelstjerne udnævnt til ridder i Frankrig

Den tidligere cykelrytter og sportsdirektør Alex Pedersen er blevet udnævnt til ridder i Frankrig.

Det skriver han selv på Linkedin.

- Jeg er både taknemmelig, beæret og stolt over at være blevet udnævnt til rang af ridder (chevalier) i Den Nationale Fortjenstorden i Frankrig. Denne udmærkelse belønner mit bidrag og engagement for at styrke forholdet mellem Frankrig og Danmark indenfor sport og kultur, skriver Alex Pedersen, der bor i Herning og oprindeligt er fra Ikast.

Tildelingen er blandt andet begrundet med Alex Pedersens store engagement omkring og indsats for at få Tour de Fance til Danmark.

- Jeg er dansker, men Frankrig har altid været tatoveret i mit indre. Med modtagelse af denne orden står Frankrig stærkere, skriver Alex Pedersen.


Billedet på forsiden af taget af Henning Bagger/Ritzau Scanpix.