Kort nyt

2. nov 2024 kl. 10:08

Veninde kæmper for at give sin veninde livet tilbage

Micaela Andersen kæmper på livet løs for at indsamle penge nok til at give hendes veninde en livsforandrende behandling. 

Men indsamlingen går ikke som håbet. Der er særligt én ting, som spænder ben for indsamlingen. 

Kl. 06.16

Nu bliver bussen gratis

Hop på offentlig transport og lad rejsekort blive derhjemme.

I et nyt toårigt forsøg vil Holstebro Kommune fra 1. januar 2025 gøre busserne i Holstebro gratis. Det skal opmuntre flere til at tage bussen, når de skal rundt. Det oplyser Midttrafik i en pressemeddelelse. 

Kommunen vil med forsøgsordningen undgå for meget trængsel på vejene fra mange biler og også gøre noget godt for klimaet. 

Det er de fem ruter 270, 283, 296, 297 og 298, der er tale om. 

Kl. 06.03

Undgå indbrud i juledagene

Rigtigt mange rejser i juledagene, hvilket betyder tomme huse - og dermed øget risiko for indbrud.

Midt- og Vestjyllands Politi har samlet en række gode råd til at undgå indbrud. Se dem ved at følge linket herunder.

Kl. 05.54

Bedre bredbånd på vej til landzoner

Oftest er det i hovedstadsområdet, at det har regnet med tilskud fra bredbåndspuljen. I år er det landzonerne og øerne, som får størst tilskud fra puljen. Det skriver Landdistrikternes fællesråd i en pressemeddelelse. 

Af de tilskud som er blevet givet fra bredbåndspuljen ligger 9 ud af 10 adresser i en landzone. 

- Det er positivt, at 9 ud af 10 af adresserne, som har fået tilskud i den almindelige ordning, ligger i en landzone og i landdistriktskommuner. Det er netop dér, hvor behovet for tilskud er størst, lyder det fra Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

I alt er der givet tilskud til 1.608 adresser, her tæller også tilskud søgt gennem en særlig ordning. 

Der er dog givet 400 færre tilskud end i 2023. 

Kl. 05.30

Hund fundet af politi: Ejer har stadig ikke meldt sig

Midt- og Vestjyllands Politi bragte tirsdag aften en fremlysning af en hund. Men der er endnu ingen som har henvendt sig på den pelsede ven. Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands politi Jan Nørum.

Hunden blev fundet tæt på rundkørslen mellem Hodsagervej og Feldborgvej ved Hodsager. Politiet har nu overleveret hunden til et dyreinternat, hvor den kan være indtil ejeren dukker op ellers bliver den adopteret. 

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Billedet på forsiden er taget af Midt- og Vestjyllands politi.

Kl. 05.10

Kraftig vind: Her skal du være opmærksom

Man skal kigge langt efter noget, der kunne minde om julevejr med sne og frost. 

Sådan lyder det fra meteorolog ved DMI Klaus Larsen. 

Dagen byder på både regn og blæst. 

Det er allerede begyndt at ruske godt op derude, og Klaus Larsen mener at vinden tager til i løbet af dagen og kommer op på 12 meter i sekundet nogle steder og ved kysterne helt op til kuling med op til 15 meter i sekundet. 

- Det er mere efterårsvejr end det er vintervejr, siger Kaus Larsen. 

På vejdirektoratets hjemmeside advarer de også mod kraftig vind på Sallingsundbroen i begge retninger. Skal man den vej i løbet af dagen, skal man være ekstra opmærksom på vinden. 

Kl. 04.44

Cykelfradrag kan måske motivere

Ville du cykle på arbejde, hvis du fik penge for det? 

Et forslag fra Alternativet om bedre kørselsfradrag til cykelpendlere kan måske motivere flere til at cykle på arbejde.

Det er dog ikke et udbredt ja til at hoppe på cyklen blandt borgerne. 

- Jeg har kun 10-12 kilometer til arbejde, men hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg nok aldrig tage cyklen, selvom jeg synes det er et knaldgodt forslag, sagde Poul Müller til TV MIDTVEST i en rundspørge i Herning. 

17. dec 2024 kl. 23:04

Barnevogn brød i brand

En forbipasserende opdagede tirsdag aften, at der var gået ild i en barnevogn, som stod i en carport i Videbæk.

- Det var en kvinde, som var ude at lufte sin hund. Hun fik hurtigt fat i nogle, der kunne hjælpe hende med at trække den ud og væk fra carporten, fortæller indsatsleder Michael Nielsen fra Brand & Redning Midtvest.

Der skete ingen skader på bygninger, men barnevognen brændte ud.

17. dec 2024 kl. 22:44

Vold mod lærere er et udbredt problem

Det er ikke kun på Vestre Skole i Viborg, at lærere bliver udsat for fysisk vold af elever.

En undersøgelse fra i år foretaget af Danmarks Lærerforening viser, at 37 procent af af lærerne og børnehaveklasseledere i folkeskolen er blevet udsat for slag, spark, skub eller spytklatter i det seneste år. 

17. dec 2024 kl. 22:21

BSH er klar til Final 4

Der skal findes en ny pokalmester hos håndboldmændene. Det er en kendsgerning, efter at de seneste to års vindere fra GOG tirsdag aften tabte 22-27 på udebane til Bjerringbro-Silkeborg i kvartfinalen.

I en fysisk hård kamp viste hjemmeholdet sig som det mest slidstærke og er nu klar til Final 4-stævnet, der spilles i midten af februar i Herning.

Også Sønderjyske har booket billet til Final 4 efter en imponerende sejr på 29-23 hjemme over Fredericia HK.

Onsdag spilles de to sidste kvartfinaler, når Grindsted står over for TTH Holstebro, og Aalborg møder Skjern.

17. dec 2024 kl. 22:19

Politikerne vil træde på bremsen

Hvis man går en tur i Hvide Sande, opdager man hurtigt, at der i nogle villakvarterer er mange huse, der bruges til udlejning for turister.

Der er tale om flexboliger - altså helårsboliger uden bopælspligt. Dem er der de seneste år kommet mange af i byen på klitten, og nu vil politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes teknik- og miljøudvalg forsøge at tæmme udviklingen.

17. dec 2024 kl. 21:48

Hund i have ramt af fyrværkeri

Anette Glargaard fik et kæmpestort chok, men det var slet ingenting i forhold til, hvordan hendes hund havde det tirsdag først på aftenen.

Hunden Melvin trissede rundt ude i hendes have, da der pludselig lød et brag.

- Et par drenge smed noget fyrværkeri ind over hegnet, og det ramte Melvin på bagbenene, fortæller Anette Glargaard.

17. dec 2024 kl. 21:04

Hovedgade spærres i et halvt år

Fra 6. januar og et halvt år frem vil hovedgaden i Hammerum være spærret, skriver Herning Kommune på Facebook.

Det skyldes arbejde med kloak samt vand- og varmeledninger. Cykelstien vil også være spærret.

Hammerum Hovedgade vil være spærret fra Ny Gjellerupvej til Frederiksgade. Der henvises i stedet til to omkørselsruter samt til den nærliggende motorvej.

Planen er, at arbejdet er færdiggjort 30. juni.

17. dec 2024 kl. 21:03

I Vedersø er fællesskabet stærkt

Området er kendt for sine mange klitter og kraftige vind. Men nu bliver det også kendt for at være et hjertevarmt lokalsamfund, hvor man rykker sammen, når der er brug for det. 

17. dec 2024 kl. 20:06

"Kandis-Johnny" har taget stor beslutning

Et mangeårigt liv som musiker har sat sine spor på Kandis-forsangerens krop. I mere end 30 år har Johnny Hansen fra Thy turneret land og rige rundt, men livet på landevejen og forbi motorvejsbistroerne har været fyldt med nemme og usunde valg, når det kommer til kost og motion.

Men et TV 2-program blev for snart tre år siden en kæmpe øjenåbner for forsangeren, der nu har taget en stor beslutning.

17. dec 2024 kl. 19:49

Lærer tiltalt for krænkende beskeder

En tidligere lærer på Gudenaadalens Efterskole er tiltalt for blufærdighedskrænkelse.

Det fremgår af et anklageskrift, TV2 Østjylland har fået aktindsigt i.

Den tidligere lærer skulle have skrevet til en 17-årig på snapchat. Blandt andet skulle læreren have skrevet 'hænderne over dynen', 'smid den', 'din pik. Mindre som min', 'at min pik er lille' og 'vil du mig' eller lignende til den 17-årige.

Det er de beskeder, der nu er blevet rejst tiltale for.

17. dec 2024 kl. 19:33

Fire år gammel strid skal op på byrådsmøde

Det er stor uenighed om blandt de lokale i byen Virklund ved Silkeborg om, hvorvidt et hus i to plan skal have lov at blive stående eller ej. 

Striden har varet i over fire år og har fået så stor politisk opmærksomhed, at den nu er havnet hos byrådet i Silkeborg. De skal tirsdag beslutte, om lokalplanen i området skal ændres, så huset kan godkendes.

17. dec 2024 kl. 19:30

Politiet: Savner du denne hund?

hund-politi
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi bringer tirsdag aften en fremlysning af en hund.

Hunden er fundet tæt på rundkørslen mellem Hodsagervej og Feldborgvej ved Hodsager.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

17. dec 2024 kl. 19:16

10-årig påkørt og efterladt

En 10-årig pige fra Skive fik sig en ubehagelig oplevelse, da hun cyklede i skole tirsdag morgen.

Da hun skulle trække sin cykel over et fodgængerfelt, blev hun ramt af en bil. Uheldet skete ved Resenvej 70 i Skive.

17. dec 2024 kl. 18:21

Anspændt stemning i retten

Der var tydelige spændinger i retssalen i Herning tirsdag eftermiddag, lige inden dommeren trådte ind for at fælde dom over de tre mænd, der var involveret i et voldsomt skudopgør i foråret.

22-årige Said Mahamed Ali Adde, som er ham, der blev skudt og endte i livsfare dengang, kiggede intenst ned på tilhørerrækkerne, hvor de pårørende til ham, der skød, sad på række.

- Hvad glor du på?, lød det først fra Said Mahamed Ali Adde, og dernærst:

- Brormand, jeg kommer ud en dag, det skal du også huske.

17. dec 2024 kl. 17:27

Profil får ny kontrakt

Mangler der en forsvarsspiller, har Silkeborg-træner Kent Nielsen intet problem med at pege på Robin Østrøm. Uanset hvor i bagkæden det halter.

Det kan han fortsætte med at gøre i flere år endnu. Superligaklubben oplyser nemlig på sin hjemmeside, at den har forlænget den alsidige forsvarers kontrakt.

Der er lagt to år på aftalen, som nu strækker sig frem til udgangen af 2028.