Region undersøger sammenhæng mellem kræft og forurening

Region Midt vil fortsætte et forskningsforsøg, der skal undersøge sammenhængen mellem forurening og øget risiko for kræft ved Høfde 42.

Høfde 42
Foto: Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen

Region Midt vil afsætte 598.000 kroner til forskning og undersøgelse af sammenhængen mellem øget kræftforekomst i Harboøre og Thyborøn-området og forureningen med giftstoffer fra Cheminova.

- Den massive forurening har skabt bekymring, og jeg mener, vi skylder borgene at blive klogere, siger formand for hospitalsudvalget i regionsrådet Purnima Erichsen (K).

purnima erichsen
Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Pengene skal bruges til at fortsætte en undersøgelse fra 2021, hvor et hold forskere fandt frem til, at der var 20 procent forøget forekomst af alle kræfttyper sammenlagt hos personer, der boede i Thyborøn og Harboøre fra 1968 til 1970.

- Det selvfølgelig oplagt at få taget det sidste skridt og finde ud af, om der kan bevises en sammenhæng, siger Purnima Erichsen. 

Mistanken om sammenhængen mellem forekomst af kræft og giftdepotet stammer egentligt fra tidligere praktiserende læge Hans Holmsgaard, der undrede sig over, at bestemte kræfttyper ofte gik igen hos patienterne i Thyborønområdet. 

0:06
Hans Holmsgaard forklarer her i 2021, hvordan han undrede sig over kræftformerne hos patienterne.

Undersøgelsen dog ikke højde for livstilsfaktorer som eksempelvis rygning. Det nye projekt tager udgangspunkt i vævsprøver fra patienter i den tidligere undersøgelse, for at se om der er sammenhæng mellem forurening og den øgede risiko.

Svaret på undersøgelserne skal give viden, som senere kan omsættes til politik. 

- Hvis det viser sig, at der en en sammenhæng, så kan vi handle på det. Det kan eksempelvis være lovgivningsmæssigt ved at stille større krav til virksomheder, der arbejder med kemikalier. Et andet eksempel er at arbejde med mere målrettet med forebyggelse af kræftsygdomme, siger Purnima Erichsen.

De 598.000 kroner skal endeligt godkendes i regionsrådet på sit møde 18. december.