Arriva aflyste stribevis af tog
Togpassagerer i store dele af Midt- og Vestjylland har oplevet forsinkelser.
Flere Arriva-tog holder lige nu stille.
Det oplyser Arriva.
Ifølge togselskabet drejer det sig om tog mellem Aarhus og Langå. Det får også konsekvenser for trafikken i Midt- og Vestjylland, forklarer trafikselskabet.
Opdatering:
Det drejer sig blandt andet om Tog RA 5436 mellem Aarhus og Viborg via Langå med afgang klokken 11:48.
Ifølge Arriva skyldes mange trafikale ændringer en personpåkørsel.
Der er indsat togbusser på strækningen.
Tog RA 5441 mellem Hadsten og Struer med afgang kl. 11:15 er også aflyst som følge af personpåkørslen.
Passagerer, der er mere end 30 minutter forsinket kan søge rejsetidsgaranti via Arrivas hjemmeside.
Tidligere fredag var flere tog mellem Struer og Thisted også aflyst.
De er nu tilbage til normal drift.