Børn fra hele verden er vendt hjem for at fejre Asta og Jakobs kærlighed i en hel uge

Hvad får en amerikaner, en grønlænder og en tyrker til at mødes på Thyholm?

Jo, det gør et helt særligt ægtepar, som hele livet har åbnet deres hjem for andre.

På skiftende tidspunkter har udvekslingsstuderende og plejebørn boet hos parret Asta og Jakob Fuglsang. Nu kan parret fejre guldbryllup – og det bliver fejret med ikke mindre end en uges fest, hvor alle de børn, plejebørn og udvekslingsstuderende, som Asta og Jakob gennem tiden har haft boende, er inviteret med.

- Det er fantastisk, at de er kommet fra hele verden for at fejre os. Det har været fuldstændig fantastisk, siger Asta Fuglsang.

Mens TV MIDTVEST er på besøg spiller hele den sammenbragte familie havespil i solskinnet på Thyholm, og ugens gæster kan høres, fortæller guldbrudeparret.

- Der er naboer, som har sagt at de kan høre, vi griner en masse herovre, siger Asta Fuglsang. 

- Det er både guldbryllupsfejring, men det er også en samling af minder over den tid, der har været. Det er frygteligt bevægende. Her til morgen, da de stod ude i æresporten, græd vi over det, og tænkte: "Det kan ikke passe, at alle de dejlige mennesker er her på samme tid."

Men der har altid været liv i huset hos familien Fuglsang. Udover alle plejebørnene har parret også to børn – de to hjemmelavede børn, som de siger – og de har mærket forældrenes gæstfrihed.

- Det har været lidt en banegård i vores barndomshjem, for der har aldrig været mennesker, og der kommer altid mennesker. Sådan en lørdag morgen, hvor man bare gerne vil sove længe, så kan man næsten være sikker på at blive vækket af gæster – så det har altid været et meget åbent hjem, fortæller sønnike Nikolaj Fuglsang.

Han og søsteren Kathrine glæder sig over at kunne gense alle de ”brødre og søstre”, som de boede sammen med som børn. 

Chad har taget turen sammen med sin familie fra USA til Thyholm, og tyrkiske Arif er kommet med familien sydfra for at fejre sine danske "forældre". De danske plejebørn er også kommet, og nu har det grønlandske plejebarn sluttet sig til festen sammen med sin familie.

En hel flok berigende børn, som parret aldrig ville have været foruden.

Også selvom de ikke altid var planlagt.

-  Én boede her, fordi han sagde til Jakob i skolen, at hans børnehjem skulle lukke. Han sagde: "Ved du godt, at det har været den eneste skole, jeg ikke har været bange for at gå på?" Og sagde den lille krølhårede dreng på 14 år: "Hvis jeg kunne bo hos jer, så behøver jeg jo ikke skifte skole."

- Og så kom Jakob hjem og syntes, det var svært at sige nej til. Jeg var gravid, og vi havde hverken plads eller tid til at have ham boende. Men han kom alligevel til at bo her i et par år, indtil han kom på efterskole. Og det var en velsignelse. Det er stort at få lov at få sådan en relation, fortæller Asta Fuglsang.

De har aldrig fortrudt, at de har sagt ja til en udfordring.

- Ih, du milde. Hvis vi havde sagt nej til alt det, som vi var bekymrede for, eller var i tvivl om, hvorvidt vi kunne magte, så var der godt nok mange fantastiske ting i vores liv, som vi var gået glip af. Så var vi ikke kommet til Grønland, til Afrika eller havde fået alle de gode relationer, vi har. Vi takker hinanden for, at vi sagde: "Vi prøver det."

Parret har altid kastet sig ud i udfordringer med mod. En egenskab, som deres børn nu beundrer dem for.

- Nu er vi selv blevet forældre og tænker: "Hvordan turde de? At tage alle mulige mennesker ind i sit hjem?" Det tror jeg godt, man kunne lære noget af – andre mennesker er ikke farlige. Det har de i hvert fald vist os, forklarer deres søn Michael Fuglsang.

Udfordringer har der ellers også været. De har ikke altid været let at finde pladsen til de ekstra børn, som havde brug for at et sted at bo. Og en dag kom også sygdom indenfor i hjemmet, da Jakob blev ramt af en blodprop.

Alligevel er smilene brede og humøret højt. Der er ikke noget at græde over, siger Asta Fuglsang:

- Når det har været svært, og vi har været frustrerede, så prøver vi at sige til hinanden, at der ikke er noget at græde over. Vi har haft et langt liv uden sygdom, og så kan vi ikke pive over, at der kommer lidt skavanker nu. Vi har været rundt i hele verden, vi har venner overalt, vi har børn af alle slags. Det er fuldstændig fantastisk, at man får lov at få så meget kærlighed igennem et liv. Det kan man ikke tage som en selvfølge.