Den grønne trepart lander i dag: - Det bliver hårdt arbejde

Aftalen bliver præsenteret mandag formiddag på et pressemøde.

Landbrug
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mandag morgen erfarer TV2, at den politiske aftale om den grønne trepart medfører, at landbrugets kvælstofudledning skal reduceres med 13.780 tons. 

TV2 er i besiddelse af aftalen, som er indgået af regeringspartierne samt SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. 

Aftalen indebærer, at det nationale indsatsbehov tager udgangspunkt i scenarie 1, dog med undtagelse af Bornholm. 

Ifølge TV2 indebærer aftalen, at 10 procent af Danmarks areal i fremtiden skal omlægges til skov og natur. Det skal ske frem mod 2045. 

Til TV2 oplyser Landbrug & Fødevarer, at de har tilsluttet sig aftalen. Det samme gør Danmarks Naturfredningsforening. 

Aftalen bliver præsenteret på et pressemøde i Ministeriet for Grøn Trepart. Pressemødet finder sted klokken 10.15 mandag formiddag. 

- Fornuftigt

Hos Vestjysk Landboforening synes bestyrelsesformand Jakob Spangsberg, at aftalen ser rimelig ud. 

- I bund og grund så tror jeg egentlig, det er fornuftigt, som det er landet, for os i landbruget, siger han. 

- Ud fra det vi kunne forvente, så synes jeg, det er fornuftigt. 

Som bestyrelsesformanden ser det, kommer det dog også til at kræve en stor indsats at komme i mål. 

- Det bliver hårdt arbejde. Det bliver rigtig hårdt arbejde, for der skal jo findes man arealer, der kan tages ud, for at vi kan komme i mål med det her, siger han. 

Som nævnt ovenfor tager man udgangspunkt i det første scenarie af de tre forskellige, som blev fremlagt, når det kommer til reduktion af kvælstofudledningen. 

Kristian Gade, som er formand for Holstebro-Struer Landboforening, havde gerne set, at man i stedet var gået med det tredje scenarie. 

- Der var jo tre scenarier, og der syntes vi, at det skulle være scenarie tre, og der er det kørt over i scenarie et, siger han. 

Han ser positivt på, hvordan reduktionen af kvælstofudledningen skal findes i aftalen. 

- Det som betyder meget for os er, at de samlede mål for reduktion af kvælstof ikke skal ske, at vi skal reducere oppe på markerne, hvor vi dyrker, men at vi skal lavet det via 

Billedet på forsiden er taget af Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.