Duer endte i karambolage i studiet: Se de sjove øjeblikke

TV MIDTVEST har haft to duer på besøg i studiet.

0:45

Søndag havde TV MIDTVEST i studiet besøg af Alfred Kirk, som er en dedikeret due-entusiast. 

Med sig havde han bragt to duer, som skulle vises frem i bedste sendetid. 

Alfred havde været ude og låne et par duer, da han ikke mente, at hans egne duer var rolige nok til at begå sig i studiet. 

- Det, der er fælles for dem er, at det er rolige duer. Det er faktisk to duer, jeg har været ude og låne, da min duer er lidt mere forfløjne, så de vil ikke stå stille og vise sig frem, fortalte due-entusiasten. 

De to duer opførte sig også langt hen ad vejen pænt, mens Alfred kunne fortælle om sin store interesse for duer. 

Til sidst endte de to fugle dog i karambolage, og den ene af de to fugle endte med at tage flugten. 

Besøget medførte også flere sjove momenter. I videoen over artiklen kan du se højdepunkterne fra de to fugles besøg på Søvej.