Sådan påvirkede vintervejret Midt- og Vestjylland

TV MIDTVEST fulgte situationen.

Midt- og Vestjylland stod fredag op til en ny dag, hvor glatte veje kunne påvirke trafikken.

TV MIDTVEST fulgte situationen. 

Livebloggen bliver ikke længere opdateret.

I dag kl. 09:00

Telefonerne kimer

Der er travlt her til morgen ved SOS Dansk Autohjælp Vestjylland. Alle 10 biler er ude at køre.

Daniel Green, der er disponent, fortæller, at kunder, der er kørt galt eller har en bil, der ikke vil starte, skal væbne sig med ekstra tålmodighed.

- Normalt vil vi gerne være fremme indenfor en time, men lige nu lyder det på indenfor to timer, fortæller han.

Daniel Green har overblikket fra hovedkvarteret ved Herning.
Daniel Green har overblikket fra hovedkvarteret ved Herning.
Foto: Tina Bangsgaard, TV MIDTVEST
I dag kl. 08:53

Sneryddere i Ringkøbing-Skjern kommune har et stort arbejde foran sig

Det sner ovenpå isen i Ringkøbing-Skjern, så snerydderne kæmper for at finde de kritiske punkter.

- Vi er alle mand ude og køre, og vi kæmper for at få styr på sagerne, siger Kristian Korsholm, vejchef i Vej og Park, Ringkøbing-Skjern kommune.

Selvom snerydderne i Ringkøbing-Skjern kommune har været hurtige med sneploven, så venter der sig stadig et stort arbejde, oplyser Kristian Korsholm, der er ansvarlig for snerydningen i kommunen.

- Vi forsøger at salte og rydde mest muligt, men med den mængde is, så kan vi ikke salte så meget, siger Kristian Korsholm.

Derudover opfordrer han til, at folk er ekstra påpasselige.

- Pas på derude. Det kan være svært at se, hvor glat det er, siger vejchefen.

I dag kl. 08:26

Lokalpolitiet i Holstebro: - Jeg synes, folk kører pænt

Det er ikke altid nemt at begive sig ud på de glatte veje fyldt med sne.

Men politikommissær Knud Lauridsen er positivt overrasket over midt- og vestjydernes kontrol over rattet.

- Jeg synes, folk kører pænt derude, siger Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro.

I dag kl. 08:25

Ingen trafikale problemer på motorvejen

TV MIDTVESTs morgenhold med reporter Tina Bangsgaard og fotograf Morten Fyrstenborg er nu nået til Snejbjerg, hvor de kan spejde ud over motorvejen mod Herning.

Her er der sne, men trafikken kører alligevel uden problemer.

0:33
I dag kl. 08:23

Billist på glatføre i går aftes

I går fik lokalpolitiet i Holstebro en melding om et solo-uheld i Lemvig. 

En mand fra Thy kom på glatføre, da han kørte på Remmerstrandvej klokken 23.06.

- Manden kom ikke til skade, og kom selv ud af bilen, oplyser Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro.

Bilen snurrede rundt og ender ude i grøften. Bilen er senere blevet fjernet og har derfor ikke forstyrret trafikken, oplyser Knud Lauridsen. 

I dag kl. 07:54

Særlig historie fra politiet går viralt

Et usædvanligt opslag fra politiet får i øjeblikket stor opmærksomhed, skriver TV 2.

I opslaget har ordensmagten beskrevet en historie om en fransk løgsuppe, der skal sætte fokus på, hvordan man skal køre i de kolde måneder, hvor vejene er glatte.

- Kør bil, som om din bedstemor sidder på bagsædet med den stor gryde fransk løgsuppe i skødet, lyder budskabet fra politiet.

Opslaget er i skrivende stund blevet delt mere end 4000 gange og har fået over 12.000 likes.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
I dag kl. 07:46

Fine forhold på vejene

Udenfor Holstebro glider trafikken fint på trods af myldretiden. 

TV MIDTVESTs vejrhold beretter også om, at der saltes, og at forholdene som trafikant er bedre end i går morges.

0:07
I dag kl. 07:30

Der er brugt mere salt end normalt

Danmark har oplevet sne før i november - så det er ikke mærkeligt, at vejene skal saltes.

Dog oplever Jesper Skou Sørensen fra entreprenørfirmaet Kaj Bech, at vejene har fået lidt mere end de plejer på denne tid af året.

0:10
I dag kl. 07:27

Koldeste nat i 29 år

Torsdag aften nåede temperaturen ned på -12 grader i Billund. 

Ifølge Sebastian Pelt, meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, er det den laveste temperatur målt så tidligt på vinteren i 53 år, skriver TV 2.

Efter midnat var de laveste temperaturer -10,4 grader.

Ved Isenvad i Ikast-Brande Kommune var temperaturen også næsten nede på minus 10 grader.

Den lave temperatur skyldes et tykt snedække, klart vejr og tæt på ingen vind. 

ang5arh9
Foto: TV 2 Vejret
I dag kl. 07:26

Der bliver saltet ude vestpå

Jesper Skou Sørensen fra entreprenørselskabet Kaj Bech fortæller her til morgen om vejrsituationen.

Han oplyser, at de holder lidt tilbage med at salte i Holstebro, men at der er godt gang i maskinerne længere vestpå, hvor sneen også har meldt sin ankomst.

0:13
Foto: Morten Fyrstenborg