Frit lejde: Over 1000 ulovlige våben afleveret

I juni måned har Midt- og Vestjyllands Politi givet frit lejde til at aflevere ulovlige våben. Det har mange benyttet sig af.

våben fritlejde hanstholm
Foto: Sean Kelly Christensen

Det tyder på, at mange har ulovlige våben hjemme i gemmerne. 

Midt- og Vestjyllands Politi har i juni måned givet frit lejde til at aflevere alle deres ulovlige våben - uden at man skal frygte at få en straf. 

Det har mange personer i regionen benyttet sig af. Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at de har modtaget over 1000 ulovlige våben. Heraf har 278 været ulovlige skydevåben. 

Aftalen om frit lejde løber hele juni måned, og det gælder både ulovlige våben og eksplosiver.