Her bor midt- og vestjyderne med allermest plads
Generelt er boligerne vokset de seneste ti år.
Hvor i landsdelen er der bedst plads?
Det spørgsmål har IT-virksomheden Boligforeningsweb forsøgt at besvare, og ved hjælp af data fra Danmarks Statistik gjort den gennemsnitlige plads, som danskerne har op.
Udover nogle af landets øer, som Ærø, Samsø og Læsø er også flere vestjyske kommuner i toppen af listen over kommuner, hvor borgerne kan bolte sig med plads.
Lemvig Kommune er den vestjyske kommune, hvor landsdelens borgere har bedst plads per indbygger i sin bolig.
På en 7. plads kommer Morsø Kommune, på 8. pladsen Vesthimmerlands Kommune - efterfulgt af Thisted Kommune med gennemsnitligt 65,3 kvadratmeter per person.
Ser man i stedet på, hvor landsdelens boliger ligger i forhold til gennemsnitsarealet på landets boliger, ligger kvadratmeterne også højt.
Hvor den gennemsnitlige bolig ligger på 112,9 kvadratmeter på landsplan, ligger de midt- og vestjyske kommuner alle sammen over.
Her vinder Lemvig Kommune igen med 140,7 kvadratmeter i gennemsnit. Bor man til gengæld i kommuner med større byer, som Aarhus, Odense eller København er gennemsnittet noget lavere. I København bor man i gennemsnit på 82 kvadratmeter.
Generelt er boligernes areal steget en smule de seneste ti år.
Ifølge Danmarks Statistik er det gennemsnitlige boligareal gået fra 111,7 til 112,6 kvadratmeter.
Det er især størrelsen på villaer og parcelhuse, som er vokset.
I 2024 var det gennemsnitlige parcelhus 149,7 kvadratmeter. I 2024 er den vokset til 154,5 kvadratmeter i gennemsnit.