Hurtigere lastbiler giver bedre afvikling – men farten kan dræbe

At 2019 er blevet til 2020 betyder ikke kun, at vi er gået ind i et nyt år og et nyt årti. Det betyder også, at flere køretøjer på de danske veje nu må lade foden være lidt tungere på speederen.

Fra 1. januar er det nemlig tilladt for lastbiler og små vogntog – eksempelvis personbiler med trailer eller campingvogn - at køre 80 kilometer i timen på flere strækninger, hvor det tidligere kun var tilladt at køre 70 kilometer i timen.

Det er noget, der vækker glæde hos FDM.

- Vigtigst af alt giver det en bedre afvikling af trafikken. Fordi alle må køre den samme hastighed, får vi færre overhalinger og især hasarderede overhalinger af de køretøjer, der før kørte 10 kilometer i timen langsommere. Det får ganske enkelt trafikken til at glide bedre, siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange, til TV MIDTVEST.

Lovændringen, der blev vedtaget den 23. april 2019 og som gælder kørsel på landeveje og motortrafikveje, falder dog ikke i god jord hos alle.

”Flere og mere alvorlige ulykker”

Det drejer sig om Rådet for Sikker Trafik, som, da lovforslaget blev fremlagt, antog, at de samlede ændringer i alt ville have en negativ indvirkning på trafikken.

Her ser man positivt på, at trafikken samlet set vil blive afviklet hurtigere. Men samtidig er de højere hastigheder på især landevejene forbundet med stor risiko for ulykker.

- Landevejene er i forvejen de farligste veje, som vi har. 2 ud 3 dødsulykker i trafikken sker på landeveje. Samtidig er ulykker med tunge køretøjer ofte meget alvorlige. Øget hastighed for lastbiler og vogntog vil med al sandsynlighed føre til flere og mere alvorlige ulykker på landevejene, skrev Rådet for Sikker trafik i et høringssvar til transportministeriet, da lovforslaget blev fremlagt.

Ydermere lægger Rådet for Sikker Trafik vægt på, at de tunge køretøjer får dårligere mulighed for undvigemanøvrer i kritiske situationer og betydelig længere bremselængder grundet den højere fart.

Hvis en personbil og en lastbil begge kører 80 kilometer i timen, har lastbilen en bremselængde på cirka 20 meter længere end personbilens. Holdes der ikke en sikkerhedsafstand fra lastbil til personbil kan det derfor betyde flere alvorlige ulykker.

Den del ser FDM også på med alvor.

- Det er en lidt kompleks problemstilling. Den bedre afvikling af trafikken trækker i den positive retning, men der er også andre elementer. Især i forhold til, at lastbiler, som er de tunge køretøjer, nu må køre hurtigere. Hvis det så går galt, og en lastbil er impliceret i en ulykke, så går det mere galt. Konsekvenserne bliver alt andet lige mere alvorlige, siger Dennis Lange.

Frygt for endnu højere hastigheder

Der påregnes der en tolerancegrænse på 10 procent af den tilladte hastighed plus tre kilometer i timen, når politiet holder fartkontrol med Automatisk Trafikkontrol.

Det betyder, at lastbiler og små vogntog nu reelt kan køre 91 kilometer i timen i en 80-zone uden at få en bøde.

Det udregnes ved at tage den tilladte hastighed, 80 kilometer i timen, lægge 10 procent til, 8 kilometer i timen, og derefter lægge tre kilometer i timen til.

Rådet for Sikker Trafik frygter derfor, at mange lastbilchauffører vil hæve deres fart yderligere, end det der er tilladt.

Samme frygt har FDM, men her sætter Dennis Lange fokus på, at de til enhver tid anbefaler, at alle – også bilister i køretøjer, som ikke er indbefattet af de nye regler – overholder de hastighedsbegrænsninger der er på de danske veje.

Erhvervsøkonomiske gevinst

Det er ikke kun på vejene, at der kan måles ændringer i forhold til ændringen i færdselsloven.

Også det danske erhvervsliv kommer til at kunne mærke en forskel.

Det slog daværende transportminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance fast, da lovændringen blev vedtaget.

- Den forhøjede hastighedsgrænse fra 70 til 80 kilometer i timen uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje vil medføre en tidsmæssig gevinst for transportbranchen og vil på den måde understøtte væksten i erhvervslivet, sagde han ifølge Ekstra Bladet i fremsættelsestalen og tilføjede:

- Vejdirektoratet har samlet set vurderet, at den erhvervsøkonomiske gevinst ved en forhøjelse af hastighedsgrænsen vil være i omegnen af 560 millioner kroner årligt.

I lovændringen er der en pulje på 30 millioner kroner. Den kan kommunerne søge tilskud fra til steder, hvor hastigheden skal nedsættes, hvis den ikke er ”forsvarlig eller ønskelig”.

Pengene fra puljen skal bruges til at opsætte skilte med andre fartbegrænsninger.