Kommune får kritik for billedvalg: Her er forklaringen
Kommunen forklarer, at billedet ikke har noget med kommunens navn at gøre
Et profilbillede på Thisted Kommunes officielle Facebook-side har fået flere op af sædet.
På profilbilledet står der "Thy" med hvide bogstaver på en grøn baggrund.
I kommentarsporet stiller flere sig uforstående overfor valget af profilbillede.
- Det er da pisseirriterende, at når nu vor kommune hedder Thisted Kommune, at man bruger det her logo overalt, skriver en for eksempel.
En anden stemmer i.
- Det irriterer mig faktisk lidt, når man nu stemte det skulle være Thisted Kommune, lyder det i kommentaren.
Tilbage i november 2023 besluttede kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune at spørge kommunens borgere, om man skulle ændre kommunens navn til Thy Kommune.
Dette forslag blev dog nedstemt, da 62,5% stemte for at beholde kommunens navn.
I en kommentar til profilbilledet forklarer Thisted Kommune, at billedet ikke er et udtryk for, at kommunen har fået nyt logo eller navn.
Kommunen skriver, at man haft billedet som profilbillede på Facebook-siden siden 2021, og at det skete i forbindelse med lanceringen af "Thy til Livet", som er kommunens officielle fortælling og slogan.
Billedet er netop blev profilbillede igen, da man under Thisteds 500 års købstadsjubilæum midlertidigt havde købstadsjubilæets farve som profilbillede. Jubilæet er nu forbi, og derfor har man skiftet tilbage til det gamle logo.