Landbrugets gæld sætter nye rekorder
Landbruget er fortsat i krise med en gæld, der stiger mod 400 mia. kr., faldende investeringer og indtjening.
Landmændenes samlede gæld steg i 2014 med yderligere seks milliarder kroner til 371 svimlende milliarder kroner.
Samtidig var der faldende indtjening i erhvervet, et stigende antal konkurser, og for sjette år i træk var nettoinvesteringerne negative. Det betyder, at de nødvendige investeringer, der skal fremtidssikre landbruget, udebliver.
Det viser den årlige rapport over udviklingen i landbrugets økonomi, Landbrugets Kapitalforhold 2014, som Landbrug & Fødevarer offentliggjorde mandag.
Hvad der for de fleste ligner en dødsspiral, er imidlertid "mørket før daggry".
Sådan beskriver Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges (tidligere Videncentret for Landbrug, red.) situationen.
- Vi er på bunden af en længere nedtur, som der til gengæld er mange grunde til at tro vender næste år omend gradvist, siger han til Ritzau.
Han peger på fødevarekrisen i forhold til Rusland og Kina og for stort verdensudbud med tilsvarende elendige priser.
- Priserne er så lave, som de kan blive. Det trækker jo dårligdomme som øget gæld og svigtende investeringer i sit kølvand, siger han.
Den høje gældsætning betyder fortsat, at en række landmænd må forlade erhvervet. Det gavner de resterende.
Samtidig peger Kaiser på, at det selv under krisen er lykkedes både mælkebønder og svineproducenter at øge produktiviteten.
- Dermed er de klædt på, når markedet løfter sig.
- Samtidig vil den netop vedtagne landbrugspakke gavne på en række områder. Det gælder ikke mindst de forbedrede muligheder for at gøde mere, som vi har beregnet i sig selv betyder øget indtægt på 140.000 kr. per heltidsbedrift. Dertil kommer droppede randzoner og efterafgrøder og flere dyreenheder, siger han.
Han er enig i, at det negative investeringsefterslæb for sjette år i træk er et problem, for det hæmmer landbrugets vækstmuligheder og konkurrenceevne, selvom fødevarepriserne skulle stige igen "ved daggry", som han lover.
- Men en bedre indtjening er altså nøglen til at gøre noget ved investeringer og den nedslidning, der har været på produktionsapparatet, siger Klaus Kaiser.
/ritzau/
