Lystfiskere raser mod ny plan for skarv

Lystfiskere og skarv bliver vist aldrig helt gode venner. Og for nyligt blev kløften mellem fugl og fiskere kun gravet endnu dybere, da miljøminister Lea Wermelin (S) satte sin underskrift på en ny forvaltningsplanen for skarven, der har været undervejs i to år.

Fuglen er utrolig dygtig til at fiske, og ifølge lystfiskerne truer den eksistensen af eksempelvis bækørred, stalling og snæbel. 

- Stalling som har været her siden istiden er ved at uddø. Og det ville være så ærgerligt, hvis det skal ske på vores vagt, siger Per Pedersen, der er bestyrelsesmedlem i Skjern Å Sammenslutningen.

Lystfiskerne vil gerne have lov til at regulere bestanden af skarv i videre omfang, end de må i dag, men det giver den nye plan ikke mulighed for, mener de.

- Vi synes jo ikke, at vi får lov til at gøre nok. Der er for mange skarv, og vi mister for mange fisk. Den nye plan er jo egentlig bare, som den har været hele tiden, og det er ikke nok for os, siger Per Pedersen.

Ornitologer forstår ikke kritikken

Siden 1992 har der været en såkaldt forvaltningsplan for skarv, der beskriver, hvordan staten skal forholde sig til fuglen. 

I årenes løb er planen blevet opdateret løbende, og hver gang har lystfiskerne fået bedre muligheder for at regulere skarven. 

- Den er blevet strammere, hver eneste gang man har revideret planen, så i dag kan man vel ligefrem sige, at skarven er fredløs i Danmark, selvom der ikke er en jagttid på den, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard.

Han mener ikke, at lystfiskernes kritik er på sin plads, fordi der er rig mulighed for at regulere de steder, hvor den giver problemer.

- Vi har accepteret, at det er okay (at regulere, red.), hvor der er et påviseligt problem, eksempelvis i å-mundinger. Men hver gang der bliver revideret i planen, ser vi, at der bliver yderligere muligheder for at regulere skarven længere oppe i å-systemet, og det finder vi forkert, siger han. 

Skarv-bestanden toppede, ifølge ham, for adskillige år siden med godt 40.000 par. I en årerække har bestanden været faldende og er i dag på omkring 30.000 par. 

Fiskere samler underskrifter

Lystfiskerne erkender, at de løbende har fået bedre muligheder for at regulere. Men det er stadig svært at følge med skarven, især når forvaltningsplanen i høj grad baserer sig på frivillige kræfter.

Det bør den ikke, mener lystfiskerne.

- Vi har 2.000 kilometer her, og hvis vi skal dække alle de kilometer, skal vi bruge mange flere frivillige, end der er, selvom jeg synes, at vi bliver godt hjulpet af frivillige, siger Per Pedersen.

Nu har sportsfiskerne startet en underskriftsindsamling, der har til formål at få vildtforvaltningsrådet og ministeren til at genbehandle planen. 

I skrivende stund har indsamlingen fået knap 6.400 underskrifter.

Minister kigger på forskningsprojekter

TV MIDTVEST har forsøgt at få et interview med miljøminister Lea Wermelin (S). Vi ville gerne have forholdt hende fiskernes kritik. Eksempelvis ville vi gerne have spurgt om, om man beskytter fiskebestanden godt nok, når man laver en plan, der alene beror på frivillige indsats fra sportsfiskere og jægere. 

Ministeren har ikke stillet op til interview, men har sendt et samlet skriftligt svar. 

- Vi skal passe godt på naturen i vores vandløb og ved kysterne. Også når en trussel er fra naturen selv. Derfor har vi netop fået en ny forvaltningsplan for skarv, men vi er også nødt til at tage hensyn til den beskyttelse, som skarven har igennem EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. En række organisationer har været inddraget i arbejdet, og så er det klart, at de forskellige ønsker og hensyn skal balanceres op imod hinanden.

- Naturen er foranderlig, og derfor skal vores forvaltning af den være det samme, og derfor lytter jeg selvfølgelig til ønsker og ideer, der måtte komme. Desuden ser Miljøstyrelsen sammen med forskningsinstitutioner på, hvilke nye relevante forskningsprojekter der kan sættes i gang, som kan give mere viden om skarvens fangst af fisk.