Midt- og Vestjylland er ’Danmarks spisekammer’ – men hvorfor?
Madmødet 2022 er i gang i syv midt- og vestjyske kommuner, og selvom de ikke har nogen konkrete tal på fødevareproduktionen, tøver arrangørerne ikke med at kalde landsdelen ’hele Danmarks spisekammer’.
Vil du smage på ostene fra Thise Mejeri, lære om bæredygtig madlavning i Herning, eller med på gourmet-rundtur ved Skjern Enge?
Så kan du deltage på Madmødet 2022, som i denne uge er i fuld gang i Midt- og Vestjylland. For det er blot nogle af de mange arrangementer, der skal sætte fokus på de landsdelens råvarer og produkter.
For ifølge arrangørerne er Midt- og Vestjylland hele Danmarks spisekammer.
Det kan dog være svært at finde frem til, hvad der præcist berettiger landsdelen til den titel. Arrangørerne har ikke selv nogen tal på, hvor stor fødevareproduktionen er i Midt- og Vestjylland i forhold til de andre områder i landet.
TV MIDTVEST har også spurgt interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og virksomheden Sagro, som giver rådgivning inden for landbrug, men heller ikke her kan der findes konkrete tal for, hvor meget af den mad, der bliver spist i Danmark, der kommer fra Midt- og Vestjylland.
Varieret og omfattende fødevareproduktion
Alligevel er betegnelsen begrundet og berettiget, mener Susanne Nors, der er chef for Business Region MidtVest, som står bag Madmødet.
For selvom fødevarer bliver fremstillet og forarbejdet i Vestjylland, så ligger virksomhedernes hovedkvarterer og dermed den økonomiske del ofte andre steder i landet. Derfor har folkene bag Madmødet valgt at opgøre deres størrelse baseret på, hvor mange arbejdspladser der er.
- Vi er meget differentierede i forhold til vores produktion af fødevarer, og cirka 25 procent af vores erhvervsliv i landsdelen er fødevarer. Volumenerne er store, og eksporten er stor, så vi spiller en stor rolle både nationalt og internationalt, siger Susanne Nors.
Ifølge madmødets tal beskæftiger 5.523 virksomheder i Midt- og Vestjylland sig med fødevarer, og dermed følger 24.013 arbejdspladser i landsdelen.
- Hvis det sættes i relation til, at vi har lidt over 300.000 borgere i landsdelen, så er det en relativt stor volumen, siger Susanne Nors.
Men hvilken placering det giver Midt- og Vestjylland i forhold til andre landsdele er svært at sige. Tal fra Danmarks Statistik placerer ikke Vestjylland øverst på listen over områder med flest dyrkede arealer.
Flere arrangementer end sidste år
Susanne Nors peger dog på, at landsdelen udover at have en varieret produktion af fødevarer især er store på to fødevaregrupper.
- Vi har et kæmpe fiskeri på Vestkysten, vi hiver store mængder af fisk op af Nordsøen. Og så har vi en stor industri med muslinger og skaldyr i Limfjordsområdet, siger hun.
Så selvom det ifølge Susanne Nors er både vanskeligt og omfattende at anskaffe de tal, der konkret drejer sig om fødevarerne, så er der masser af gode grunde til at kalde Midt- og Vestjylland for Danmarks spisekammer.
Og hun er glad for, at hyldesten til de lokale råvarer og produkter er tilbage i en corona-fri udgave.
- Det er så fedt. Sidste år skulle der være begrænsninger på den ene eller anden måde, og i år har vi arrangeret mere frit, fordi vi er på den anden side. Det er en af årsagerne til, at antallet af arrangementer er vokset fra 80 til omkring 125, forklarer hun.
Det er Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Skive, Lemvig, Ikast-Brande og Struer kommuner, der er med på Madmødet, som slutter på søndag.